Det er sin sag at starte en bank. Det er nærmest umuligt for enkeltpersoner i dag, men det var heller ikke hverdag i 1982, da det, der senere skulle blive til Merkur Andelskasse, blev grundlagt om et mødebord i Rådhuskælderen i Hjørring.
Merkurs stiftere havde ingen erfaring fra banksektoren, da de for 40 år siden gav sig i kast med at starte deres egen bank. I stedet for bankerfaring havde de til gengæld visionære idéer om en mere bæredygtig og bedre verden.
Og Merkur står her endnu, fire årtier senere, som et stærkt og moderne pengeinstitut, hvor værdierne og arbejdet for en bedre verden går hånd i hånd med nutidens meget højere krav til bankerne – både fra offentligheden, myndigheder og kunder.
Se vores minidokumentar om Merkurs historie eller læs artiklerne, som forklarer, hvordan Merkur er kommet hertil, hvor vi står i dag.