Hvordan bygger man en andelskasse fra bunden?

Af Liva Johanne Ehler Molin
Fotos: Merkur Andelskasse og Aurion

Merkurs første år

Den 2. oktober 1982 var en gruppe mennesker samlet i rådhuskælderen i Hjørring for at starte noget helt nyt sammen. Det er på grund af dette møde, at Merkur Andelskasse i år kan fejre sin 40-års fødselsdag. Men hvad var det, der skete? Og hvordan lykkedes det for en gruppe ildsjæle uden finansiel baggrund at stable et pengeinstitut på benene? For at forstå det, skal vi først endnu længere tilbage til en tid, hvor en særlig pionerånd herskede, nye idéer og projekter blomstrede, og nogle visionære mennesker satte sig for at starte Hjørrings første økologiske butik.

Den første øko-butik i Hjørring

Økologiske og biodynamiske madvarer var ikke ligefrem noget, man kunne hive ned fra hylderne i sit lokale supermarked i 1970’erne. Slet ikke i Hjørring. Her boede Lars Pehrson, som senere blev Merkurs administrerende direktør gennem 38 år. Allerede dengang var han inspireret af det biodynamiske jordbrug og tanker om at skabe en bedre verden. Men ordentligt producerede fødevarer kunne man ikke få i butikkerne. Han var ikke den eneste, der havde det sådan, så da nogle af Lars Pehrsons bekendte tog initiativ til at gøre noget ved sagen, var der en hel flok lokale ildsjæle, der gerne ville være med: de stiftede foreningen Aurion, der havde det formål at åbne en forbrugerejet butik, hvor man kunne købe økologiske og biodynamiske produkter. Foreningen blev drevet af frivillige, men der skulle også penge til, for at de kunne indrette butikken og fylde varer på hylderne. ”Svaret blev en ordning, som man i dag nok ville kalde crowd funding, hvor medlemmerne indskød penge på forhånd til at købe varer,” fortæller Lars Pehrson.

Butikken blev ikke levnet mange chancer for overlevelse af hjørringenserne, og der skulle en ihærdig indsats og en god portion stædighed til for at få den til at køre rundt. Men Aurion bed sig fast, og butikken ligger der endnu – blot på den anden side af gaden. Aurions medlemmer gjorde sig desuden en erfaring, der skulle vise sig at blive vigtig for Merkurs videre historie, fortæller Lars Pehrson:

”Vi opdagede, at ved at gå sammen og tænke ud af boksen kan nye muligheder opstå.”

Brød på bordet

Den næste idé, der spirede ud af Aurion-kredsen, var at starte et biodynamisk bageri. En ung konditor ved navn Jørn Ussing Larsen bagte brød til butikken i sin fritid, og de blev mere og mere populære. Så nu skulle fællesskabet stå sin prøve. Det lykkedes at få 120 forbrugere til at købe anparter, og Bageriet Aurion Aps var en realitet.

Men der skulle yderligere finansiering til selve byggeriet, og her kom en væsentlig inspirationskilde på banen: den tyske GLS Gemeinschaftsbank, som var blevet stiftet i 1974. GLS var en anderledes tænkende bank, som allerede dengang finansierede biodynamiske landbrug, frie skoler, bofællesskaber m.m. Deres vigtigste pejlemærke for at låne ud til nye projekter var, at der skulle være mennesker, der bakkede op om idéen. Jørn Ussing Larsen og de andre fra Aurion skulle derfor finde 50-100 mennesker, der var villige til at kautionere for bageriet. Det lykkedes, og bageriet blev bygget. Brød blev langet over disken, og lånet blev siden hen betalt tilbage.

Det de havde opnået med butikken og bageriet gav ildsjælene noget at tænke over: ”Kunne vi, i lille skala, organisere noget lignende som det, GLS gjorde? Naturligvis ikke som en formel bank – det ville jo kræve millioner – men kunne vi på en eller anden måde hjælpe hinanden med vores egne penge?”

Sådan rumsterede tankerne i Lars Pehrsons hoved i en tid, og til sidst formede de sig til en konkret idé.

En stor dag

”Vi kunne lave vores egen fælleskasse!” Det stod nu klart for Lars Pehrson, som udformede et forslag og inviterede til stiftende generalforsamling. Foreningen skulle modtage opsparing fra medlemmerne og låne ud til miljømæssige, sociale og kulturelle projekter - inspireret af GLS Banken og Rudolf Steiners sociale idéer, som mange i Aurion-kredsen interesserede sig for.

For Jørn Ussing Larsen var der også flere gode grunde til at starte noget nyt op: ”Vi havde startet en butik, og vi kunne mærke, at bankerne ikke rigtig forstod, hvad vi lavede i Aurion. Så derfor var der brug for en fælleskasse, hvor man ikke stillede alle de der specielle spørgsmål. Bankerne troede ikke på det biodynamiske, og der var slet ikke noget, der hed økologi dengang.”

Derfor skulle der ske noget nyt, og foreningen Fælleskassen Merkur blev stiftet i 1982.

”Jeg kan huske, det var oplevet som en stor dag, da vi kunne starte fælleskassen Merkur,” fortæller Jørn Ussing Larsen. Han håbede selvfølgelig, at Aurion kunne låne penge gennem fælleskassen. ”Men også at vi kunne sætte vores penge ind et sted, hvor de kom ud til nogle ordentlige foretagender, det synes jeg var allervigtigst,” forklarer han.

På det første bestyrelsesmøde havde foreningen allerede fået penge nok ind fra medlemmerne til at uddele deres første lån:

”Vi bevilgede lån på ca. 120.000 kr. til fire-fem små projekter, bl.a. en bogudgivelse og anskaffelse af et par økologiske køer,” fortæller Lars Pehrson.

Blandt de første udlånsprojekter var også bageriet Aurion.

”Det var en mægtig stor hjælp, at Merkur finansierede opbygningen af Aurion,” fortæller Jørn Ussing Larsen. ”I starten havde vi en voldsom vækst, og der skal noget mere til. Jeg er ikke sikker på, vi havde været her den dag i dag, hvis vi ikke havde haft Merkur.”

For alle lån måtte låntagerne finde kautionister, sådan som de havde lært af GLS Banken. Lars Pehrson var forretningsfører, og foreningens adresse var hans egen lejlighed. Det hele var simpelt til at starte med, for alt bogholderi foregik i hånden. Som han siger:

”Vi havde nogle regnskabsbøger og en regnemaskine. Så Merkur fyldte en halv meter på bogreolen.”

Hvor svært kan det være?

Initiativtagerne bag fælleskassen havde ingen erfaring fra bankverdenen. Men de kom langt med at tage én dag og ét projekt ad gangen, frem for at lægge store planer for fremtiden.

”Da vi stiftede fælleskassen, var intentionen at hjælpe hinanden med vores egne penge. Vi havde ingen forestillinger om, at vi skulle drive et ’rigtigt’ pengeinstitut,” fortæller Lars Pehrson.

Fælleskassen havde da også visse begrænsninger. De hørte ind under en særlig lov, der gjorde, at de kun måtte henvende sig til medlemmer i et bestemt geografisk område, så der var grænser for, hvor bredt de kunne nå ud. Men det ændrede sig, da de pludselig fik et afgørende tilbud. Den lille forening modtog et brev fra Tilsynet med Banker og Sparekasser, hvori de kunne læse, at de nu havde mulighed for at blive omdannet til en andelskasse – og dermed blive et anerkendt pengeinstitut helt uden begrænsninger. Det skete, fordi et EF-direktiv igangsatte en harmonisering af banklovgivningen, så fælleskasserne nu blev integreret i loven om banker og sparekasser. Merkur skulle kun opfylde nogle få krav om kapital, og så skulle foreningen være stiftet før 1. januar 1983 – et krav som de lige akkurat opfyldte.

”Vi følte det som en forpligtelse at sige ja til dette tilbud,” fortæller Lars Pehrson.

Det ville aldrig komme igen, og nu kunne de pludselig komme til at drive pengeinstitut i fuld offentlighed.

”Selv om ingen af os havde en finansiel baggrund tænkte vi: ’Hvor svært kan det være?’. Vi havde jo selv med arbejdet i fælleskassen fundet ud af, at bankvirksomhed i sin kerne er ret enkel: Det handler om at forbinde en god ide med menneskelige evner og økonomisk kapital. Resten er teknik, som man hurtigt kan lære.”

En ny tid med mange muligheder

På Sjælland var der i samme periode opstået en anden forening, der havde mange fælles træk med Merkur, nemlig Fælleskassen Trion, og nu blev de to foreninger enige om at slå kræfterne sammen og stifte en fælles andelskasse. Den Almennyttige Andelskasse blev stiftet i 1985, og på dette tidspunkt var der en balance omkring 5 mio. kr. og ca. 400 kunder.

Lars Pehrson kunne tydeligt mærke, at den nye status gav flere muligheder: ”Det blev friere, fordi vi kunne henvende os til hvem som helst. Flere fik lyst til at være med, vi fik kunder fra alle hjørner af landet, og vi havde rigeligt at lave.”

Der var i det hele taget en fantastisk god stemning, fortæller Finn Madsen, der først havde været en del af Trions bestyrelse, og som nu sad i bestyrelsen for Den Almennyttige Andelskasse.

”Det var virkelig en fornøjelse, for vi var så opsatte på idéen og på at føre den ud i livet. Det er en fantastisk stemning, man har i den pionerfase. Det blev ikke kvalt af bureaukrati og formalisme.”

På bestyrelsesmøderne drøftede de lånesager og diskuterede, hvad andelskassen skulle støtte. ”Vi havde mange samtaler om det, også af mere filosofisk karakter,” fortæller Finn Madsen. Men de kom altid til enighed til sidst, for idégrundlaget gav et stærkt fælles udgangspunkt.

At bygge et pengeinstitut op uden penge

Den Almennyttige Andelskasse var godt i gang, men de måtte hele tiden finde kreative løsninger, for de havde ikke nogen store investorer, der kunne hjælpe dem økonomisk. Det hele skulle bygges op fra bunden, uden at give underskud. I Aalborg fandt de et kælderlokale til 250 kr. om måneden, hvor Lars Pehrson selv gik i gang med at lægge gulv og sætte tapet op.

Andelskassens kunder bidrog til økonomien ved at sætte penge ind uden at få nogle renter. På samme måde accepterede andelshaverne i begyndelsen, at deres andele ikke gav afkast. Og så var der medarbejdernes løn, som var bestemt af, hvad der var til rådighed i driften. Senere fik de en ordning, hvor alle fik den samme løn. ”Og den var ikke høj,” lyder det fra Lars Pehrson. Først senere hen, da der kom overskud, blev dette system udfaset. Lars Pehrson erkender, at alt det nok ikke havde kunnet lade sig gøre i dag: ”Dengang accepterede mange, at tingene var mere besværlige i Merkur, fordi de samtidig var med til at skabe noget helt nyt i bankverdenen. Det var nærmest festligt at være med til.”

Men selvom det var båret af stærke idealer, der gjorde, at så mange var villige til at give afkald på renter, afkast og løn, så var andelskassen samtidig meget forretningsorienteret.

”For det var jo åbenlyst, at jo flere indtægter, der blev skabt til Merkur, des mere kunne vi udvikle andelskassen,” siger Lars Pehrson. ”I løbet af de første 10 år fik vi stablet en balance på 50 mio. kr. på benene, og det er da noget, når man begynder med nul.”

Vil du læse mere om Merkurs historie?

Lars Pehrson har udgivet sin personlige beretning om Merkurs 40 år lange historie. Find den her.