Investering
Merkur Andele understøtter FNs Verdensmål
Hvis man læser FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og dernæst læser Merkurs ambition og mission, er der indlysende fællestræk mellem den opgave, FN har stillet ikke blot verdens regeringer, men også virksomheder og borgere, og den opgave Merkur har stillet sig selv siden grundlæggelsen i 1982. Som andelshaver bidrager din investering til opfyldelse af målene.
FNs 17 Verdensmål har alene ved deres udbredelse givet os alle et kraftfuldt sprog for de globale og lokale udfordringer og de fælles mål, vi sammen skal arbejde hen imod for at skabe den nødvendige omstilling.
Set i lyset af den nuværende verdenssituation med krig i flere dele af verden, er der mere end nogensinde behov for, at vi som verdenssamfund står sammen – ikke mindst omkring verdensmål 16, som handler om fred, retfærdighed og stærke demokratiske institutioner. Verdensmålene er således ikke blevet mindre relevante og der er stadig meget, vi alle kan gøre.
Merkurs bidrag til verdensmålene i 2021
Merkur ser bæredygtighed i et bredt perspektiv, og derfor favner vores forretning og aktiviteter alle FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Nedenfor har vi valgt at fremhæve de verdensmål, hvor Merkurs forretning i særdeleshed har bidraget i 2021.
I Merkur ønsker vi at fremme alles muligheder for livslang læring med respekt for, at der kan være forskel på, hvordan man lærer bedst. Vi finansierer derfor børneinstitutioner, friskoler, efterskoler og højskoler samt institutioner, der er tilpasset mennesker med særlige behov. Det er et særligt vigtigt udlånsområde for Merkur, som målt i kroner er vokset i 2021.
Hos Merkur har vi en målsætning om en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i vores egen organisation. Vi lægger vægt på mangfoldighed, og vi tror på, at diversitet er vigtigt for ikke at gå glip af talent. I vores rekrutteringsproces har vi derfor fokus på diversitet på og at have begge køn repræsenteret blandt slutkandidaterne til alle stillinger. Samtidig finansierer Merkur kunder, der bl.a. arbejder på at forbedre kvinders rettigheder – herunder krisecentre for voldsramte kvinder og NGO’er.
Merkur bidrager til at sikre, at alle har adgang til pålidelig og bæredygtig energi til en overkommelig pris ved at finansiere vedvarende energiproduktion. Merkur Andelskasse og Merkur Klimafond indgik i 2021 en aftale om at købe grøn strøm fra energiselskabet Better Energy i fællesskab med en række partnere. Elkøbsaftalen indebærer, at Better Energy opfører en helt ny solcellepark. Det kan du læse mere om her
Som virksomhed arbejder Merkur for at fremme inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst. Vi finansierer derfor socialøkonomiske virksomheder, der hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med anstændige og meningsfulde jobs både i Danmark og i udviklingslande. Vi arbejder desuden aktivt med at sikre, at Merkur i sig selv er en god og ansvarlig arbejdsplads med høj trivsel, som giver en følelse af mening for den enkelte. I 2021 foretog vi en trivselsmåling, som viste, at ikke mindre end 92% af Merkurs medarbejdere er decideret stolte af deres arbejde i andelskassen.
I Merkur vil vi gerne understøtte inkluderende fællesskaber – det kan du blandt andet læse om i vores kundemagasin Pengevirke nr. 2 2021, hvor temaet er Fællesskaber. Merkur finansierer bæredygtigt byggeri og har specialiseret os i långivning til bæredygtige bofællesskaber og lokalsamfund. Derudover låner vi ud til cykler og elbiler, som er med til at reducere luftforeningen i byerne. Vi har gennem de seneste år sat ekstra fokus på den grønne omstilling af transportsektoren og har øget udlånet til netop miljøvenlige transportmidler i 2021.
I Merkur mener vi, at forbruget af ressourcer bør ske med omtanke og respekt for hele økosystemet. Derfor låner vi ud til miljøvenlige og cirkulære produktionsvirksomheder, samt til handel med bæredygtige produkter. Vi arbejder samtidig med at øge den generelle bevidsthed om bæredygtighed – i særdeleshed omkring penge som katalysator for positive forandringer. Vi bruger med andre ord både mediernes og vores egne kommunikationskanaler til også at belyse samfundsrelevante emner og skabe dialog.
I Merkur arbejder vi for en verden, hvor vi ikke benytter fossile energikilder, og vi bruger vores kerneforretning til at reducere påvirkningen på kloden. Via vores minimumskriterier ekskluderer vi virksomheder, der gør skade på klimaet. Du kan læse mere om Merkurs minimumskriterier her. Til gengæld finansierer vi virksomheder og organisationer, der aktivt modarbejder klimaforandringerne. Vi finansierer og opsætter via Merkur Klimafond ladestandere til elbiler. Derudover har vi sat en ambitiøs målsætning om at reducere vores CO2-udledning. Hvor andre typisk arbejder med 2050-målsætninger har Merkur i 2021 sat sig en ambitiøs målsætning om at være CO2-neutral i 2035 ikke blot på det, vi selv udleder, men også på de indirekte emissioner, der udledes via de lån, vi yder.
Merkur er selv en demokratisk ejet virksomhed, der lægger vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed. Samtidig finansierer vi virksomheder og NGO’er, der kæmper for demokratiske rettigheder i både Danmark og udlandet. Vi kæmper for fred, og vores minimumskriterier ekskluderer kunder, som producerer eller sælger våben, våbendele, eller våbenrelaterede tjenester. Vi arbejder samtidig aktivt for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
I Merkur er samarbejde en grundsten. Sammen kan vi mere. Derfor indgår Merkur i en række vigtige partnerskaber, hvor vi sammen arbejder for bæredygtig udvikling. I 2021 har vi eksempelvis indgået nye partnerskaber omkring finansiering af energirenovering og vedvarende energi. Vi har ligeledes dannet partnerskaber med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug om at sætte turbo på klima- og bæredygtighedsindsatsen hos Merkurs landbrugskunder – det kan du læse mere om her