Den grønne omstillings dilemma: Kan vi genbruge vindmøller og solpaneler?

De første store vindmølleparker blev sat op i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Med en levetid på 25 til 30 år vil mange af disse møller nå slutningen af deres levetid i anden halvdel af dette årti og vil blive taget ud af drift. Det faktum gør spørgsmålet om, hvad man skal gøre med den store mængde materialer, der blev brugt til at bygge dem, meget aktuelt. Et stigende antal virksomheder i vindindustrien undersøger aktivt mulighederne for at genbruge vindmøller.

Mens 85% af en vindmølle kan genbruges effektivt, er vingerne stadig meget svære at genbruge på grund af de anvendte materialer og deres komplekse struktur. Et problem er de kemiske egenskaber ved epoxy resin, et holdbart belægningsstof, der bruges til at styrke vingerne, og som længe blev betragtet som umuligt at nedbryde til genbrugelige komponenter. Da det næsten er umuligt at adskille de enkelte komponenter, skal de behandles sammen. Dette komplicerer genbrugsprocessen og muligheden for at genvinde restværdien fra vingerne.

TPI Composites – Genbrug og genanvendelse

TPI Composites (TPI) er et amerikansk selskab, der primært producerer vinger til vindmøller på land, og som har arbejdet intensivt på at udvide mulighederne for at genanvende vingerne, når deres levetid lakker mod enden. Virksomheden producerer vinger til de fleste af de store globale vindmølleproducenter, herunder Vestas, GE, Nordex og Enercon.

TPI udvikler blandt andet alternative anvendelser for kompositprodukter, der har udtjent deres værnepligt, og har igangsat adskillige projekter for at finde alternative anvendelser for udtjente vindmøllevinger, såsom genbrug af fibergarn og fundamenter.

Vestas – Zero Waste-strategi

Danske Vestas er den største vindmølleproducent i den vestlige del af verden. Vestas fremstiller omkring 60% af sine vinger internt og outsourcer resten.

Vestas har via sin Zero Waste-strategi forpligtet sig til at skabe affaldsfrie vindmøller inden 2040 – det vil sige, at den danske vindmølleproducent arbejder på at forhindre alt affald og udvikle en cirkulær proces for alle materialer, inklusive kulstofkredsløbet. Målet er kort sagt at genbruge, reparere og genanvende uden at ty til forbrænding eller deponering. I 2023 kunne Vestas præsentere en cirkulær løsning, der gør en ende på deponering af vindmøllevinger.

Vestas' løsning er muliggjort af en ny kemisk proces, der kan nedbryde epoxy til materialer med den oprindelige kvalitet. Den kemiske proces er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Olin.

ACCIONA Energía – Fra vindmøllevinger til solpaneler

ACCIONA Energía er en spansk vedvarende energiproducent, der genererer både vind- og solenergi. Som et forsyningsselskab producerer virksomheden ikke selv det udstyr, der skal generere strøm, men køber det fra samarbejdspartnere. Virksomheden er dog ansvarlig for demontering af vindmøller og solpaneler ved slutningen af deres levetid, og sammen med udstyrsproducenterne spiller de en aktiv rolle i at finde genbrugsløsninger.

I 2022 udviklede ACCIONA Energía en innovativ cirkulær løsning til at bruge materialer fra vindmøllevinger i konstruktionen af nye solparker. Ved at erstatte stålrammer med kompositrammer til at understøtte solpanelerne får genbrugsmaterialer fra vindmøller et nyt liv, så de kan bruges til at generere ren energi igen.

Genbrug af solpaneler er i sin vorden

Ligesom vindmøller har solpaneler en gennemsnitlig levetid på mellem 25 og 30 år. I øjeblikket er genbruget af solpaneler ved slutningen af deres levetid næsten ikke-eksisterende, da markedet stadig er lille, og infrastrukturen til skrotning og genbrug af dem mangler. Mængden af skrottede solpaneler forventes dog at stige markant, hvorfor det er uhyre vigtigt at udvikle en effektiv infrastruktur. The International Renewable Energy Agency (IRENA) anslår en global mængde på 4 millioner tons skrottede solpaneler i 2030 og hele 200 millioner tons i 2050.

Udfordringen med at genbruge solpaneler er ikke, at de materialer, de er lavet af, er svære at genbruge. Det er snarere, at de er konstrueret af mange dele, der alle bruges sammen i ét produkt. Adskillelse af disse materialer og genbrug af dem individuelt er en kompleks og dyr proces. Ligesom mølleejeren er panelejeren ansvarlig for at behandle solpanelerne ved slutningen af deres levetid. Solcelleproducenterne spiller en vigtig rolle i at designe paneler til en lettere og mere effektiv end-of-life genbrugsproces, hvilket optimerer materialegenvindingsgraden.

First Solar – pioner inden for genanvendelse

First Solar er et amerikansk selskab, der producerer solpaneler til store solcelleparker.

First Solar er i øjeblikket den eneste panelproducent, der har genbrugskapaciteter på deres egne fabrikker. Mens de fleste solcelle-genbrugsprocesser kun fokuserer på at genvinde de mest kostbare materialer som glas og rammer, tillader First Solars proces også genvinding af mindre dele, som kan genbruges i nye moduler. Ifølge First Solar kan deres proces sikre genanvendelse af mere end 90 % af solcellemodulerne, hvilket giver højkvalitets sekundære ressourcer til nye solpaneler, glas, gummiprodukter og aluminiumsprodukter.