31-10-2023
Webinar: Børns rettigheder og investering
Hvordan kan virksomheder værne om børns rettigheder? Det har en undersøgelse af mere end tusind virksomheder forsøgt at svare på, og nu kan du blive klogere på konklusionerne. Den 7. november bliver undersøgelsens resultater og nøglespørgsmål nemlig diskuteret på et webinar afholdt af Global Child Forum og Triodos Investment Management – og du kan være med!
Global Benchmark Report 2023 har undersøgt 1.108 forskellige virksomheder fordelt på otte sektorer og seks regioner for at finde svar på, hvordan den private sektor ser på børns rettigheder. Den 7. november skal rapportens vigtige pointer diskuteres på et webinar, som introduceres af dronning Silvia af Sverige.
Sjoerd Rozing er Fund Manager i Triodos Future Generations Fund og vil dele sin indsigt i, hvordan du kan investere i virksomheder, der giver børn en sund start på livet og en lys fremtid. Triodos Future Generations Fund arbejder nemlig for at sikre lige muligheder, uddannelse og sikkerhed for børn over hele kloden.
Deltag i webinaret
Hvis du ikke vil gå glip af muligheden for at deltage, kan du tilmelde dig webinaret ved at følge linket her: tilmeld. Du kan også gå ind på Global Child Forums hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om det spændende emne samt finde programmet for webinaret – se programmet. Vær opmærksom på, at webinaret foregår på engelsk.