16 - 03 - 2020

Nyt om Merkurs generalforsamling

Merkur har generalforsamling den 4. april, men pga. situationen omkring coronavirus, arbejder vi lige nu på at finde en alternativ og mere digital model.

Vi er i den aktuelle situation nødt til at gentænke den måde, vi afholder Merkurs generalforsamling på i år. Vi arbejder lige nu på højtryk for at finde en alternativ model for, hvordan vi kan afholde generalforsamlingen på en måde, som er i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og som samtidig opfylder de gældende lovkrav og vedtægternes bestemmelser.

Vi vil hurtigst muligt melde ud, hvordan processen kommer til at foregå. Der vil blive sendt information ud til alle andelshavere, og al information om generalforsamlingen vil være tilgængelig på vores hjemmeside.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i denne særlige tid og opfordrer alle til at passe godt på sig selv og hinanden.

Følg med i nyt om generalforsamlingen på siden her.