Merkur sætter nyt klimamål – også selvom det bliver svært

Af Rie Helmer

Det er ikke nyt for Merkur at arbejde med og for bæredygtighed, tværtimod. Men andelskassen skal alligevel lægge sig ekstra i selen for at leve op til sit eget seneste mål om at begrænse sin CO2-udledning.

I december sidste år ansøgte Merkur nemlig om at blive godkendt til klimainitiativet SBTi. Bogstaverne står for ’Science Based Targets initiative’ – et klimainitiativ, der bygger på videnskabsbaserede mål, og som sætter barren så højt, at selv de grønneste virksomheder må stå på tæer for at være med.

Strategien skal bedømmes udefra

Det vanskelige ved at leve op til SBTi er netop, at målene er baseret på videnskab og dermed er, ja, målbare – det vil sige, at det rent faktisk kan bedømmes, om man er så grøn og bæredygtig, som man påstår.

Samtidig er det ikke virksomhederne selv, der skal vurdere, om de lever op til egne løfter.

Det er eksperter fra partnerskabet bag SBTi, der tjekker, om barren er sat højt nok, og om planen for at nå i mål, holder. Og netop det, at strategien skal valideres, før man kan blive en del af det fine, grønne selskab, gør forskellen, hvis man spørger Mikkel Palsby, økonomidirektør og risikoansvarlig i Merkur Andelskasse:

”Der er mange både banker og virksomheder, der sætter mål for at blive CO2-neutrale i et eller andet årstal. Typisk i år 2050, fordi det passer med den globale målsætning for Paris-aftalen. Men indtil nu har der ikke rigtig været mulighed for at måle sin indsats eller for at følge op på målene. På den måde bliver det let en gratis omgang, hvis der ikke er en eller anden form for validering af det, man lover,” forklarer Mikkel Palsby.

Og netop det med hvilket årstal, man sætter som mål, har en stor betydning for, hvor ambitiøst målet faktisk er.

Ansvar for andres CO2- udledning

De lette løsninger har man altså for alvor vinket farvel til, når man som virksomhed anmoder om at blive godkendt af SBTi, og samtidig sætter et mål, der ikke ligger alt for langt ude i fremtiden.

For det er ikke nok som virksomhed at reducere sin egen direkte CO2-udledning – det man i fagsprog kalder scope 1 og 2 – man skal også sikre, at leverandører og kunder reducerer deres udledning – kaldet scope 3. Og så skal man desuden overveje, hvordan man kan bidrage ved at undgå udledninger. Det kan for eksempel være ved at finansiere et solcelleanlæg og dermed undgå den CO2-udledning, der ville være kommet, hvis strømmen var blevet leveret fra el-nettet, hvor der også bruges olie, kul og gas.

Merkurs plan er både at minimere bankens egne CO2-udledninger mest muligt, hurtigst muligt, så banken lever op til Paris-aftalens mest ambitiøse mål om en temperaturstigning på maks. 1,5 grader, og samtidig at opnå CO2-neutralitet for sine udlån allerede i 2035.

Men det er her, hvor det er kundernes udledning, der skal mindskes, det bliver ekstra svært. ”Vi har stort set styr på den udledning, vi selv står for,” fortæller Mikkel Palsby.

”Det vil sige de varer, vi selv køber eller den transport, vi bruger. Fordi vi ikke låner ud til tunge sektorer som industri og transport, er det langt hen ad vejen vores landbrugskunder, som står for meget af vores CO2-udledning. Her er vi i fuld gang med, sammen med kunderne, at lave klimaplaner og indhente ny viden.”

Ingen skideballer - sparring er vejen frem

Noget af det, Merkur vil være klogere på sammen med landbrugskunderne, er, hvordan man kan gøre landbrug mere bæredygtigt. Det kan for eksempel handle om selv at dyrke foder til dyrene, så det ikke skal importeres, at lægge om, så der bliver mindre animalsk og mere vegetabilsk produktion eller at binde mere CO2 i jorden.

”Det er ikke fordi, vi som bank skal til at være eksperter i at drive landbrug. Men vi skal vide, hvad der overordnet virker,” forklarer Mikkel Palsby.

”Vi skal være sparringspartnere for vores kunder, og vi skal kunne rådgive dem. Løsningen er ikke skideballer. Vi taler med vores kunder om, hvad der kan være en god ide. Det her handler ikke kun om CO2-aftrykket, men også om den risiko man løber, for eksempel i forhold til mindre kundeefterspørgsel eller øgede afgifter, hvis man ikke tænker i klimaløsninger. Det er ganske enkelt god forretning at tænke mere bæredygtigt.”

Glæden ved at gøre noget

En af dem, der arbejder med virksomheder og deres klimamålsætninger er Peter Lantz. Til dagligt arbejder han i den bæredygtige ende af tøjbranchen. Han er desuden leder af B Corp Climate Collective i Norden, et fællesskab af B Corp-certificerede virksomheder, som har fuldt fokus på klimahandling, og som har forpligtet sig på at blive CO2-neutrale allerede i år 2030.

”Jeg er rigtig glad for, at Merkur er med,” understreger han. ”For ja, det er vanskeligt, men det er også vigtigt! Vi kan ikke nøjes med at plante træer eller kompensere på anden vis, for udledningen er jo den samme, hvis vi ikke samtidig arbejder for at reducere den.”

En af Peter Lantz’ opgaver er at holde de B Corp-certificerede nordiske virksomheder op på at leve op til deres egen målsætning for bæredygtighed. Merkur er, som den første og eneste nordiske pengeinstitut, der er B Corp-certificeret, en af dem.

”Ingen virksomhed kan være helt udledningsfri. Men vi skal koncentrere os om det, vi kan ændre,” siger Peter Lantz. ”Det handler om at fokusere på det gode. Glæden ved det, man kan gøre. Jeg tror på interdependence - gensidig afhængighed. Intet kan stå alene, det hele hænger sammen.  Hvis vi ikke tager os af miljøet og klimaet i tide, betyder intet andet noget. Men hvis vi tager hånd om vores jord, så betyder alting pludselig noget igen. Det er det, Merkur har forstået,” siger han.

Peter Lantz er desuden enig med Mikkel Palsby i, at det også i høj grad er forretningsdelen, der skal fokus på.

”Vi skal ikke bare snakke. Vi er nødt til at følge pengene,” siger han og uddyber: ”Jeg elsker klimaaktivisten Greta Thunberg. Hun har fået os til at indse, at vi har et problem. Men udfordringen er, at selv om politikerne elsker at tage selfies med hende, så gør de ikke rigtig noget udover det. Det er først, når vi ser, at det også økonomisk kan betale sig at arbejde for en bedre verden, at det for alvor gør en forskel.”

Det skal være svært

Indenfor de næste to år skal SBTi validere Merkurs strategi for reducering af CO2-udledningen. En del af strategien består af krav om klimahandlingsplaner for landbrugskunderne.

Nye landbrugskunder bliver mødt med krav om en 360-graders bæredygtighedsanalyse, og Merkur tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug kvalificeret rådgivning om både klima- og bæredygtighedsplaner.

Barren er som altid sat højt, når det gælder klimamålsætninger i Merkur. Men det er også meningen, siger Mikkel Palsby:

”Det er afsindig svært for os. Men når vi forpligter os, så er det, fordi vi mener, at vi kan. Det er ambitiøst, men realistisk. Vi gjorde det i 2020, da vi blev B Corp-certificerede, hvor vi på den måde tjekkede, om vi faktisk var bæredygtige eller bare bildte os det ind. At blive valideret udefra er en måde at blive holdt op på, om vores plan er bæredygtig. Som finansielt institut vil vi vise, at man godt kan være både ambitiøs og tjene penge samtidig. Det er det, Merkur altid har villet: Inspirere, presse på, vise vejen. Vi vil gennemhulle argumentet om, at det ikke kan lade sig gøre.”

Hvad er Science Based Targets initiative?

Klimainitiativet er opstået i samarbejde mellem en række NGO’er og FN’s Global Impact. På baggrund af den nyeste klimavidenskab, skal virksomheder sætte sig langsigtede mål for reduktion af CO2e-udledning i overensstemmelse med Paris-aftalens mål. Formålet er at hjælpe virksomhederne med at finde ud af, hvor meget de skal skære i deres udledninger for at hindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Merkurs klimamål

2030: Merkur har tilsluttet sig B Corp-initiativet NetZero2030, hvor målsætningen er at blive CO2-neutral i 2030. Dog er det ikke alle indirekte udledninger, der tæller med.

2035: Derfor har Merkur sat et mål for netto-nul i 2035, som også inkluderer de indirekte udledninger fra Merkurs udlån. Det er denne målsætning, der er ved at blive godkendt af SBTi.

Hvad er B Corp?  

En B Corp-certificering er en samlet vurdering af en virksomheds bæredygtighed - fra A til Å. For at få certifikatet skal ens forretningsmodel og ens virke være bæredygtigt. Merkur er det eneste pengeinstitut i Norden, som er B Corp-certificeret.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2022.