Vil du vide mere om Greenwashing?
Vi har sat fokus på emnet i vores magasin Pengevirke. Her finder du alle artiklerne.
Guide
Et godt råd til at undgå at blive snydt af såkaldt greenwashing er at gå efter officielle og anerkendte mærkningsordninger. De kan nemlig være din garant for at et produkt lever op til en vis standard. Men har du styr på de mange mærker, der findes inden for eksempelvis tøj, fødevarer, træ eller investering? Vi guider dig igennem de vigtigste af slagsen.
Global Organic Textile Standard er en uafhængig mærkningsordning, der undersøger hele forsyningskæden i den økologiske tekstilproduktion. De holder øje med indholdsstoffer og dyrkningsmetoder gennem hele produktets vej til forbrugeren, men har desuden krav til arbejdstid, foreningsfrihed, ordentlig aflønning osv. for at sikre en både miljømæssigt og socialt ansvarlig produktion.
Det nu internationale mærke Oeko-Tex står for tekstiler og læder, der ikke er sundhedsskadelige for forbrugerne. Mærkningsordningen stiller strenge krav til de kemikalier, der bliver brugt i produktionen af tøjet, fordi der stadig findes virksomheder, som benytter sig af allergi- eller kræftfremkaldende stoffer i ét eller flere led af tekstilernes livscyklus. Selvom man kan være tilbøjelig til at tro det, så er OEKO-TEX altså ikke økologisk.
Mærket er en garanti for, at produktet er blevet grundigt vurderet for allergirisici af eksperter. Siden 2018 har Astma-Allergi Danmark arbejdet sammen med de tilsvarende norske og svenske foreninger om at lave et fælles nordisk mærke, så mærkningen vil se anderledes ud på visse produkter, men værdierne bag er de samme.
Svanemærket er en af de hårdeste miljøcertificeringer i verden, og stiller en lang række krav til produkter hele vejen gennem deres livscyklus. De fleste kender måske Svanen som en garanti for indhold af ikke-sundhedsskadelige kemikalier. Men mærket har også strenge miljøkrav for at sikre at produktet sparer på jordens ressourcer, værner om biodiversitet, får så mange materialer som muligt til at recirkulere og mindsker vores aftryk på klimaet. Merkur var det første pengeinstitut, der begyndte at tilbyde svanemærkede investeringsprodukter og det gør vi stadig.
For at kunne få blomsten, skal et kemikalieprodukt følges igennem hele sin livscyklus, så man kan være sikker på, at det lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav. De fleste andre mærkningsordninger i denne kategori kigger kun på enkelte faser i produktets liv, hvilket skiller Blomsten (og Svanemærket) ud fra mængden.
Den statskontrollerede økologiske mærkningsordning findes primært på madvarer, men også på nogle nonfood-produkter. Mærket kan også findes på udenlandske produkter, men kun såfremt kontrollen er sket i Danmark af de nationale myndigheder.
EU’s genkendelige økoblad bruges til at mærke (typisk) mad- og drikkevarer produceret i EU, som lever op til fælleskravene for økologisk landbrug. Danskproduceret økologisk mad kan i nogle tilfælde adskille sig lidt fra resten af EU, fordi der er forskellig lovgivning på området.
Fødevarestyrelsen har lavet disse tre variationer af det klassiske økomærke, som primært henvender sig til den spisende forbruger. Restauranter og andre virksomheder, der tilbereder og serverer mad kan få én af de tre mærker alt efter om de har 30-60% (bronze), 60-90% (sølv) eller 90-100% (guld) økologi på deres menu.
Demeter-bevægelsen blev til for 100 år siden blandt landmænd, der allerede dengang så effekterne af kunstgødning på både jord og afgrøder. I dag kan landbrugsprodukter blive Demeter-certificeret, hvis de er blevet dyrket med polykultur, artsdiversitet og en naturlig balance mellem gård og natur for øje.
B-Corp er en nonprofitorganisation, som certificerer virksomheder, der lever op til høje helhedsorienterede krav om miljømæssig og social bæredygtighed, samt om deres transparens og troværdighed. B Lab, som forestår certificeringerne, vurderer virksomhederne inden for fem impact-områder: Forvaltning, medarbejdere, kunder, miljø og fællesskab. I 2020 blev Merkur Andelskasse det første pengeinstitut i Danmark til at blive B Corp-certificeret.
De fleste kender Fairtrade-mærket og sætter det måske i forbindelse med en ordentlig løn til den afrikanske bonde, der har dyrket din banan eller den pakistanske syerske, som har lavet din skjorte. Men Fairtrade stiller faktisk langt flere krav end blot til aflønning af arbejderne i forsyningskæden. Produkter kan eksempelvis ikke få certificeringen, hvis råvarerne ikke er produceret under forhold, der tager hensyn til mennesker såvel som miljø. Der må ikke bruges børnearbejde eller sundhedsskadelige sprøjtemidler og andre kemikalier, og der er strikse krav til sikkerhedsudstyr og beskyttelse af lokalmiljø, vandløb og biodiversiteten i nærområderne.
Mærkningsordningen garanterer dig en sikker handel, når du vælger at købe ind på en e-mærket webshop. Det sikrer også de certificerede webshops det korrekte juridiske grundlag i købsflowet, så de ikke kommer i klemme i kundesager på grund af overtrædelser af gældende krav og regler. E-mærket er skabt af et non-profit samarbejde mellem Dansk Erhverv, Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, FDIH, Dansk Industri, Finans Danmark og HK.
For at et produkt kan blive C2C-certificeret, skal det leve op til vidtrækkende krav, der ligner dem vi kender fra andre mærkningsordninger, som læner sig op ad verdensmålene: Rent drikkevand, luft og jord, social retfærdighed, og materialesikkerhed. Men helt centralt står kravet om, at produktet skal kunne indgå i den cirkulære økonomi og delelementerne i produktet skal kunne genbruges. Her skiller C2C sig ud.
Økologiske fisk er altid opdrættede, fordi der stilles krav til, at de udelukkende spiser økologisk foder. Derudover har fiskene mere plads at svømme på end konventionelt opdrættede fisk, og der stilles krav til f.eks. ressourcespild og brug af medicin ligesom virksomhederne skal prioritere grøn energi.
Ligesom med økologimærket, ved du som forbruger, at fisk eller skaldyr med ASC-mærket er blevet opdrættet ansvarligt og miljørigtigt. Dette sker blandt andet ved, at producenten underlægger sig krav til beskyttelse af vandmiljøet og reduktion af kemikalier og antibiotika i produktionen, men der er ikke krav om økologisk foder.
Vildtfangede fisk og skaldyr kan ikke få ASC- eller økologimærket, men lever de op til en række kvalitetskrav, kan de få MSC-mærket, som sikrer, at truede bestande ikke overfiskes, og at økosystemer bliver bevaret. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er MSC-mærket dog blevet kritiseret bl.a. for at tillade skadelige fangstmetoder som bundtrawl, der ødelægger havbundens biodiversitet. Men mærket er alligevel det eneste og bedste bud på et internationalt mærke, der stiller krav til bæredygtighed og sporbarhed.
Netop det som MSC-mærket bliver kritiseret for, søger det danske mærke NaturSkånsom at beskytte forbrugeren imod. Mærket bliver nemlig kun givet til fisk og skaldyr, der er blevet fanget i det fri med skånsomme fangstmetoder, og er underlagt statskontrol. NaturSkånsom lægger derudover vægt på sunde bestande, mindre fartøjer, kystnær fangst og uddannelse af fiskere.
Du finder typisk FSC-mærket på møbler, men det kan dukke op overalt hvor der er blevet brugt bæredygtigt træ til produktionen. Certificeringen står frem for alt for, at der ikke er blevet fældet flere træer end skoven selv kan nå at genrejse. Den er desuden en garanti for, at dyre- og planteliv bliver beskyttet, samt at de folk, der arbejder i skoven, får ordentlig uddannelse, sikkerhedsudstyr og løn. Der er mange grønne og sociale organisationer og virksomheder som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, der bakker op om FSC, og ordningen er faktisk den eneste på globalt plan med støtte i den størrelsesorden.
Stemplet med den lille rødøjede løvfrø skal vise forbrugeren, at produktet bidrager til en bedre fremtid for mennesker og planeten. Deres standarder fokuserer på at beskytte stående skov, begrænse CO2-udledninger, garantere menneskerettigheder og forbedre leve- og arbejdsvilkår for de små bønder og samfund, der omgiver udvinding og produktion. Den største forskel mellem Rainforest Alliance Certified og FSC er, at førstnævnte ofte pryder mad- og drikkevarer, og FSC kun findes på produkter af træ.
Udover at være en traditionel miljømærkningsordning, som man finder på produkter i supermarkedet, kan aktie- og obligationsfonde også blive svanemærkede. Investeringsprodukter der bærer Svanemærket skal leve op til 25 obligatoriske krav til fondens påvirkning af de virksomheder, som den har i porteføljen. Derudover er visse industrier og brancher bandlyste, og der stilles store krav til fondsforvalterens afrapportering. Merkur var det første pengeinstitut i Danmark, der kunne tilbyde svanemærkede investeringsfonde - dem kan du læse mere om her. Bemærk at Svanemærket hverken kan garantere afkast eller kan sige noget om, hvor risikofyldt de enkelte aktier og obligationer er.
EU har lanceret en mærkningsordning for investeringsprodukter, som guider forbrugeren til, hvad der er bæredygtigt. I modsætning til de andre mærkningsordninger i denne guide, har SFDR som sådan ikke et genkendeligt logo, du kan gå efter, men din investeringsrådgiver kan altid oplyse dig om, i hvilken af EU’s tre kategorier et investeringsprodukt falder: den mørkegrønne (mest bæredygtig), den lysegrønne (middel fokus på bæredygtighed) eller den farveløse (ingen eller lav grad af bæredygtighed). Hele Merkurs investeringsunivers har det mørkegrønne stempel, så du kan som kunde i Merkur være sikker på, at dine investeringer lever op til EU's skarpeste krav. Du kan læse mere om SFDR i artiklen her.
Artiklen er udgivet den 12.05.2022. Et resume har været bragt i Pengevirke 1 2022.