Investering

Triodos Pioneer Impact Fund investerer i morgendagens vindere

Triodos Pioneer Impact Fund investerer globalt i små og mellemstore virksomheder, der udvikler innovative løsninger inden for sektorer som bæredygtige fødevarer, ren energi og sundhed. Fonden går efter "morgendagens vindere" med en gennemtænkt langsigtet vision, siger Fund Manager Dimitri Willems. Porteføljen balanceres med investeringer i mere etablerede virksomheder. Én ting går han dog aldrig på kompromis med: investeringen skal skabe en positiv forskel.

"Alt starter med impact. Hvis der ikke er nogen impact, så investerer vi ikke i det," siger Dimitri Willems, Fund Manager for Triodos Pioneer Impact Fund. Foto: Saskia Rademaker/Triodos

Triodos Pioneer Impact Fund har siden 2013 investeret i børsnoterede små og mellemstore virksomheder, der er pionerer i omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Dimitri Willems har stået i spidsen for fonden i næsten et år, hvilket er en ny oplevelse for ham sammenlignet med hans tidligere arbejde.

"I mine 25 år som professionel investor var jeg primært på jagt efter det højeste afkast. Der er ikke noget galt med et godt investeringsafkast; det går vi også efter hos Triodos Investment Management. Men jeg ville mere. Jeg ville efterlade noget. Gøre noget meningsfuldt for verden. I min nuværende rolle hos Triodos kan jeg gøre lige præcis det. Det giver mig en enorm tilfredsstillelse," siger Fund Manageren.

Willems deler motivationen om at gøre en forskel med sine kolleger i det hurtigt voksende aktieteam hos Triodos IM. "Triodos' DNA bliver virkelig plejet her. Når vi ansætter nye medarbejdere, spørger vi udtrykkeligt om deres motivation, og hvordan de personligt forholder sig til bæredygtighed."

Omhyggelig screening af investeringer

De virksomheder, som fonden kan investere i, har gennemgået en omhyggelig screeningsproces baseret på strenge bæredygtige og økonomiske kriterier.

"Som et resultat af screeningsprocessen er investeringsuniverset ikke særlig stort. Det er til gengæld af fremragende kvalitet. Det giver mit team - jeg vil gerne understrege, at jeg som Fund Manager ikke gør det alene - masser af muligheder for at sammensætte en optimal portefølje."

En af de ting, som investeringsteamet er forpligtet til, er streng risikostyring.

"Mange af virksomhederne er i begyndelsen af deres udvikling. Man betaler normalt en relativ høj pris for den potentielle vækst. Men hvis du investerer i en specifik tilgang som vækst, vil afkastet ikke ligge under markedet. Ud over morgendagens vindere, investerer vi også i virksomheder, der allerede har et sundt ”cash flow”. Det sikrer, at vi er mindre afhængige af én investeringsstil, og at aktiekursernes udsving ikke betyder så meget," forklarer Willems.

Bæredygtighed og afkast er uadskillelige

Er det svært at forbinde bæredygtighed med investeringsafkast?

"Det ene står absolut ikke i vejen for det andet. Ud over den impact[i], vi opnår, har fonden også givet gode afkast. I løbet af de sidste fem år har vi ligget et godt stykke over det ”ikke-bæredygtige” sammenligningsindeks. I de første fem måneder af i år (2023) havde fonden et forspring på over 6 %."

Willems mener, at det er svært at kommentere på resten af året med hensyn til afkast.

"Det er ikke bare svært, men hvad er pointen? Når alt kommer til alt, bør man ikke investerer kun et år, når det gælder impact eller afkast. Som investor har man pr. definition et langsigtet perspektiv. Det, jeg kan sige, er, at vi med vores sammensatte portefølje er godt positioneret til alle markedsforhold."

Impact er altafgørende

"Alt starter med impact. Hvis der ikke er nogen impact, så investerer vi ikke i det," siger Willems.

Triodos vurderer impacten ud fra syv omstillingstemaer, der er i overensstemmelse med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG): bæredygtige fødevarer og landbrug, bæredygtig mobilitet og infrastruktur, bæredygtige ressourcer, cirkulær økonomi, trivsel og sundhed, bæredygtig innovation og social inklusion.

Virksomhederne skal vise at de gør en dokumenterbar positiv forskel inden for et eller flere af disse temaer.

Kombinationen af teknologi og bæredygtighed bliver stadig vigtigere. Tænk på udviklingen af stadig bedre batterier, som er en afgørende trend for energiomstillingen. Triodos Pioneer Impact Fund har den norske batteriproducent Freyr i sin portefølje. Virksomheden producerer "semi-solid state"-batterier, som kan lagre mere energi sammenlignet med traditionelle litium-ion-batterier og kræver 40 % mindre materiale. Batteriproduktionen kører også på vedvarende energi.

"Freyr er en vidunderlig impact-historie. Men man kan ikke have 40 virksomheder i sin portefølje, som hver især har en imponerende impact på en ny generation af batterier. Mere etablerede virksomheder kan også gøre en forskel. Tag DS Smith, en emballageproducent. Det er en fantastisk virksomhed med et godt cash flow, et udbytte på 6% og en værdiansættelse på syv gange indtjeningen. De laver papiremballage, ikke plastik. Det er også impact."

Omkring en fjerdedel af porteføljevirksomhederne har en social impact inden for temaer som trivsel og sundhed og social inklusion. Willems forklarer:

"Social impact er ikke altid let at måle, men konkrete eksempler gør det mere håndgribeligt. For eksempel investerer vi i Gentex, en producent af indvendige bilspejle. Disse spejle forhindrer bilister i at blive blændet af bagfrakommende biler og forebygger dermed ulykker. I Japan investerer vi i S-Pool. Det er et arbejdsformidlingsbureau, som fokuserer på mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, f.eks. mennesker med handicap. Man kan måle, hvor mange mennesker der er kommet i arbejde. Det er en meget håndgribelig impact, som appellerer til investorer."

Du kan læse mere om Triodos Pioneer Impact Fund og den forskel, investeringerne gør, i impact rapporten for 2022, som du finder nedenfor.

----

[i] Impact er den påvirkning, som en investering har på verden. Impact-investeringer har fokus på at skabe positive forandring i samfundet samtidig med, at de skal generere et økonomisk afkast.

Ariklen er publiceret i juni 2023 og fakta er gældende på udgivelsestidspunktet.
Kilde: Triodos Investment Management