Ung Outline 64

Ungdomskonto

En Ungdomskonto i Merkur er en helt almindelig konto til dig, der er mellem 13 og 29 år. Her kan du håndtere din daglige økonomi, og samtidig er du med til at gøre en forskel, da du gør det muligt for os at låne penge til bæredygtighedsorienterede virksomheder.

Gør en forskel med dine penge

Som kunde i Merkur, står dine penge ikke bare og sover på din konto. De arbejder for klimaet, for større social retfærdighed og for et levende kulturliv.

Slip for gebyrer

Med en Ungdomskonto slipper du for at betale de mest almindelige gebyrer som kortgebyr, omkostningsbidrag og gebyr for at overføre penge i Netbank og Mobilbank.

Gode digitale værktøjer

Med Merkur Netbank, Mobilbank, MobilePay og Apple Pay er det nemt at holde styr på din daglige økonomi og betale med mobilen både i Danmark og i udlandet.

Lad os hjælpe dig med økonomien

Vi er godt klar over, at mange unge går igennem en masse forandringer i livet og derfor kan have nogle særlige behov. Skal du på en længere rejse, og har du brug for en kassekredit? Vil du gerne flytte hjemmefra? Eller har du brug for lån til en ny computer? Uanset hvad står vi klar med reel rådgivning til lige præcis det, som du har brug for hjælp til. Med en Ungdomskonto i Merkur får du en basiskonto, som du kan bruge til din SU, løn og til at betale regninger med. Du kan bruge din Ungdomskonto som NemKonto. NemKonto er den konto, som det offentlige bruger, når de eksempelvis skal udbetale din SU.
Ung i Merkur

Når du flytter hjemmefra

Når du beslutter dig for at flytte hjemmefra, er der mange nye ting at tage stilling til. Der er kun dig til at rydde op og til at lave mad, men ikke mindst er der en del ting omkring din økonomi, som du pludselig selv har ansvaret for.

Læs artiklen

Hvor sover dine penge om natten?

Det er med god samvittighed mange af os køber æg fra økologiske høns i supermarkedet, får solceller på taget eller køber en elbil. Men det er de færreste, der tænker over, at når man sætter sine penge i banken eller investerer dem, så sendes pengene også på arbejde.

Læs artiklen

Tal med Merkur om din økonomi

Vil du vide mere om vores Ungdomskonto, eller har du behov for rådgivning omkring din økonomi, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvad kan Merkur, som de andre banker ikke kan?

I Merkur kan vi alt det, de andre banker kan – og så lidt mere. Vi driver vores andelskasse med omtanke for samfund og miljø, og når du er kunde hos os, er du rent faktisk med til at sætte skub i en bæredygtig udvikling. Når vi giver lån til virksomheder, kigger vi ikke kun på økonomien men også på, om virksomheden passer på vores samfund og vores natur. Vi går ind for gennemsigtighed. Derfor kan du se alle de virksomheder, der har lån eller kredit i Merkur her på siden.

Merkur er et fællesskab, hvor vi sammen bidrager til at skabe en bedre verden med penge som redskab. Er du over 18 år skal du derfor som udgangspunkt være medejer – dvs. andelshaver. Læs mere om, hvad det vil sige og hvilke krav, vi stiller her. 

Det siger kunderne

Ofte stillede spørgsmål

Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål fra Merkurs unge kunder. Finder du ikke svar på dine spørgsmål her, er du også altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Det kræver ikke så meget, og du kan faktisk gøre det hele via merkur.dk. Du skal bruge dit NemID, og så skal vi bruge en kopi eller et billede af følgende dokumenter: dit pas eller kørekort, dit sundhedskort samt en kontooversigt fra din nuværende bank. Når du har udfyldt formularen med disse oplysninger, hører du fra os, og så sørger vi for at bankskiftet går glat igennem.

Det er de færreste, der tænker over, at når man sætter sine penge i banken, så sendes pengene på arbejde. Mange går med en forestilling om, at opsparingen er låst inde i en form for digital bankboks. Men det er ikke hele sandheden. Når du har penge til at stå på en konto i en bank, bruger banken dem som basis for de lån, banken yder. I Merkur kan du være helt sikker på, at dine penge arbejder for en fremtid for både mennesker og natur. Mere end halvdelen af vores udlån går til virksomheder inden for økologi og miljø, sociale tiltag samt kultur og undervisning. Den resterende del går til kunder som dig, der har brug for en kassekredit eller et lån.

Du kan selv lave et budget med vores Økonomioverblik. Her kan du hurtigt indtaste de forventede udgifter og få et overblik over din fremtidige økonomi. Hvis du f.eks. skal have et lån hos os, er det altid en god idé at starte med at lave et budget. Din rådgiver kan hente budgettet fra Økonomioverblikket, så I kan tale om det på et møde. Hvis du logger ind med NemID, kan du gemme oplysningerne til senere.

Hvis du har behov for en kassekredit, er du altid velkommen til at kontakte din afdeling eller rådgiver i Merkur, så taler vi gerne med dig om mulighederne for det.

Ja, vi kan oprette en konto, som I kan dele til mad og andre fælles ting. I kan få hver jeres kort knyttet til kontoen. Kontakt din afdeling eller rådgiver i Merkur, så hjælper vi gerne med at oprette en fælleskonto.

Du kan få et MasterCard Debit, og når du fylder 18 år, kan du også vælge at få et Visa/Dankort. Forskellen på de to kort er, at du med et MasterCard højest kan bruge det beløb, der står på kontoen, så du ikke kan få overtræk.

Det betyder, at vi hovedsageligt er ejet af vores kunder. Det vil også sige, at du kan blive medejer af Merkur ved at købe en eller flere andele. Er man andelshaver, har man stemmeret på Merkurs årlige generalforsamling, hvor man er med til at tage stilling til en række punkter, der handler om, hvordan Merkur skal drives. Det fungerer næsten som en aktie i en almindelig bank, dog med den væsentlige forskel at alle andelshavere kun har én stemme – uanset antallet af andele. Det synes vi, er mest fair.