Af Jonathan Ries, formand for miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Mens vi længe har taget strøm i stikkontakterne for givet, har vi den seneste tid fået en anden bevidsthed om vores afhængighed – og ikke mindst følt det på pengepungen. Det er tydeligt for alle, at vi både skal spare på energien og investere massivt i udbygningen af ny grøn energi.
Hvis vi finder sammen i fællesskaber, kan vi komme hurtigere i gang, men det kræver noget af os alle. Derfor er her en guide til, hvad du selv og politikerne kan gøre.
Hvad kan du selv gøre?
Gå sammen i et energifællesskab
I de seneste år har der været en stigende interesse for lokale energifælleskaber. Her går borgere sammen for at investere i lokale vindmøller eller solceller for at producere energi til deres eget behov.
I Hvidovre har en gruppe borgere eksempelvis taget initiativ til at få opsat ladestandere til elbiler. Det har udviklet sig til et energifællesskab mellem Hvidovre Kommune, Hvidovre Gymnasium, Avedøre Landsbylaug, Avedøre Fjernvarme a.m.b.a., Filmbyen og EBO Consult.
Som et af de første initiativer har de investeret i ladestandere til elbiler, som bliver overdækket af et solcelletag, hvormed strømmen til elbiler kan produceres helt lokalt.
Der findes også fællesskaber, der handler mere bredt om den grønne omstilling. For eksempel landsbyen Stjær, som er blevet kåret som Årets Landsby i Danmark 2021.
Sammen med Energi-Tjenesten udviklede Stjærs borgerforening Grønne Handleplaner for byen. Her samlede man forskellige grønne initiativer inden for områderne bolig, transport, affald og ressourcer, grønne indkøb og biodiversitet.
I dag er både mange huse i byen energirenoveret, el-ladestandere er etableret, og byen har (siger de i hvert fald selv) flest elcykler pr. indbygger i Danmark.
Producer energi på dit tag
Desværre er reglerne for energifællesskaber stadig alt for komplekse og dermed en barriere for mange borgere. I lidt mindre skala kan du derfor undersøge muligheden for at etablere solceller på din boligs tag.
Rentabiliteten og kompleksiteten varierer meget. I etagebygninger kan man ofte udnytte store tagarealer. Den producerede energi kan bruges til opgangslys, fællesvaskeri eller elevator.
Med udbredelsen af elbiler bliver det nu også mere attraktivt at producere sin egen strøm på villa- eller parcelhustag og bruge den direkte til opladning af elbilen.
Invester i grøn energi
Derudover kan du bruge både din private opsparing og pensionsopsparing til at investere i vedvarende energiprojekter.
Pensionsselskabernes investeringer i den grønne omstilling varierer og kræver derfor en nærmere undersøgelse. Pengeinstitutter som Merkur kan også hjælpe med investeringer i konkrete energiprojekter eller investeringsfonde. Du kan kontakte din bankrådgiver, hvis du vil høre mere.
Du kan ændre din adfærd
Det personlige bidrag til den grønne omstilling kræver dog ikke en stor opsparing. Lige så vigtigt er det, at vi sparer på energien. Alt det vi kan spare, behøver vi ikke at omstille. Derfor skal vi kun købe det, vi har behov for.
De varer vi køber, skal nemlig både produceres og transporteres til os. Alt det kræver energi og skal reduceres i de kommende år. Det er vigtigt, at vi ændrer vores forbrug og adfærd.
Vores køb-og-smid-væk-kultur skal blive til mere genanvendelse. Kvalitet skal erstatte kvantitet. Vi skal reparere mere. Vores huse skal energirenoveres. På transportområdet har vi taget det første skridt med skiftet til elbiler, men vi kommer ikke uden om at vælge flere kollektive transportløsninger.
Dermed vil også vores rejsevaner ændre sig, og vores ferier blive mere regionale. Alt det er noget, vi selv kan ændre på, og som vil have en stor effekt i den grønne omstilling.
Hvad kan politikerne gøre?
Inddrag befolkningen mere
Fra politisk side har man de seneste år fokuseret meget på store projekter, som vindmøller i Nordsøen eller teknologiske forhåbninger som CO2-fangst.
Borgernes rolle i den grønne omstilling har ikke været italesat meget. Det er lidt paradoksalt. Lige nu ser vi en interesse hos mange borgere, som ikke har været større de sidste 30-40 år.
Derfor er det oplagt lige nu, at politikerne begynder at indtænke medbestemmelse for befolkningen og bredere ejerskabsfordeling i den grønne omstilling, så fremtidens engagement og værdiskabelse fordeles bredt på hele befolkningen.
Flere skal være medejere til de nye teknologier, og vi skal engagere hinanden i omstillingen af forbrug, transport m.m., fordi det vil sikre endnu mere fart på den grønne omstilling.
Gør det attraktivt at starte lokale energiprojekter
Når det kommer til borgere, der gerne vil sætte solceller op eller på anden måde investere i vedvarende energi, er reglerne ofte så komplekse og begrænsende, at det ikke engang er attraktivt for hverken kommuner eller husejere at sætte solceller på tagene.
Det er ærgerligt, når mange uudnyttede tagarealer kunne bruges. Især når de helt lokale projekter giver mange borgere en bedre forståelse for deres energiforbrug.
Når det kommer til vindkraft, har vi set flere projekter, der har mødt modstand. Erfaringen viser, at vindmølleprojekter, som ejes af lokale borgere eller kommuner, bliver modtaget langt bedre end vindmøller ejet af investorer udefra.
I Hvide Sande opstillede en lokal fond f.eks. vindmøller med stor opbakning, mens tidligere vindmølleprojekter var kuldsejlet på grund af lokal modstand.
Mange borgere vil investere i lokale vedvarende energiprojekter. Derfor har vi brug for nemmere regler og uvildig rådgivning – ikke kun til vindmølle- og solcellelaug, også for at fremme projekter med fokus på energibesparelser.
For at fremme den folkelige opbakning ville det f.eks. hjælpe at udvikle en lånegarantiordning for energirenoveringer i områder, hvor realkreditlån er svære at få.
Stil krav til produkter
For at komme vores høje ressourceforbrug til livs skal der også stilles krav til produktdesign og -kvalitet. Vores forbrugsvarer, om det er tøj eller hvidevarer, skal holde længere.
Desuden skal det være muligt at reparere og levetidsforlænge produkterne nemt og billigt. For at understøtte flere reparationer kan man fra politisk side overveje skattefradrag for reparationer.
Lige nu er nye produkter nemlig forholdsvis billige og timelønnen for reparationer er forholdsvis høj. Det gør det ikke attraktivt for mange at reparere.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2022. Jonathan Ries er formand for miljøorganisationen VedvarendeEnergi.