Plastik overalt

Af Lone Mikkelsen (seniorrådgiver) og Claus Ekman (direktør), Det Økologiske Råd

Plastik i naturen – både synligt og usynligt

Plastikforurening i naturen og særligt i havene er et alvorligt problem med store konsekvenser for dyrelivet. FN estimerer, at der på globalt plan ender mere end 8 mio. ton plastik i havene hvert år. Ofte bliver der peget på Kina og Indien som de store syndere, men det er ikke kun udviklingslandene, der excellerer i plastikforurening. I EU ender der årligt mellem 150.000 og 500.000 ton plastaffald i de omkringliggende have. Én ting er, at det ser grimt ud, når det flyder med plastik på vores strande, men det er også en tragedie for dyrene i havene. De bliver viklet ind i plasten eller forveksler det med deres naturlige føde, så det tilstopper fordøjelsessystemet eller forstyrrer andre vitale organer.

Disse udfordringer betyder døden for rigtig mange dyr. Plastikforurening er i det hele taget et meget alvorligt miljøproblem, også fordi det, uanset størrelse og type, kan tage hundredvis af år at blive nedbrudt i naturen. Over tid vil det pga. vejr og vind samt vandets bevægelser blive nedbrudt til mikroplastik. Disse små plastikstykker finder man i dag i fisk og skaldyr overalt på jorden og det ophobes desuden i havbunden, hvor det kan forstyrre det liv, der findes der. Langt det meste af den plastikforurening, der findes i havet kan ikke ses med det blotte øje, og det drejer sig derfor i høj grad om at få gjort det usynlige synligt, så vi i fællesskab kan finde løsninger til de udfordringer, der er.

Sundhedsrisiko og benspænd for den cirkulære økonomi

Vores forbrug af plastik er også forbundet med sundhedsrisici, idet plastik ofte indeholder skadelige kemikalier. Nogle af kemikalierne har en dokumenteret skadelig effekt på hormonsystemet og reproduktionen og kan desuden øge risikoen for kræftsygdomme. Og ikke nok med, at nogle kemikalier er sundhedsskadelige, når vi udsættes for dem. De ødelægger også muligheden for en fornuftig genanvendelse af plastikken. Ingen har interesse i, at de skadelige kemikalier bibeholdes i kredsløbet, når vi de kommende år øger genanvendelsen. Én ting står altså klart, hvis vi vil opnå en reel cirkulær økonomi; det er bydende nødvendigt, at vi får udfaset og erstattet alle skadelige kemikalier fra plastikproduktionen.

Fossilt baseret materiale med stort CO2-aftryk

Sidst men ikke mindst er plastik også et alvorligt problem for klimaet. Produktionen af plastik er ressourcetung og forurenende. Det anslås, at produktionen af plast og forbrændingen af plastaffald verden over giver anledning til ca. 400 mio. ton CO2-emissioner om året. Det er mere end tre gange CO2-udledningerne fra Danmark, Sverige og Norge tilsammen. Der er behov for, at vi omtænker vores forbrug.

Det kan simpelthen ikke forsvares, at vi udvinder så meget kulstofoldigt materiale fra jorden for at producere plastikprodukter, som i gennemsnit bruges 10-15 minutter hver. Dette gælder engangsprodukter, som plastikservice, to-go låg, sugerør, rørepinde osv. Her er udfordringen, at plastik er alt for billigt at producere, og at det derfor ofte bedre kan svare sig økonomisk at købe engangsservice frem for at vaske op.

Plastik er således flettet ind i tre centrale søjler i den grønne dagsorden. Både vores miljø, vores sundhed og vores klima er på spil. Det betyder, at løsningerne skal tænkes på tværs og med forståelse for de tekniske og regulatoriske udfordringer hele vejen rundt. I Det Økologiske Råd har vi længe arbejdet ihærdigt med at få mere fokus på plastik, og i denne sammenhæng har vi skabt flere gode og betydningsfulde partnerskaber med brancheforeninger, virksomheder samt andre miljøorganisationer.

Det er et samarbejde, vi går meget op i, da vi mener, at vi sammen skaber mere lydhørhed hos politikerne. Samtidig giver det os mulighed for at have en dialog om de udfordringer, der selvsagt er, når vi som samfund skal sadle om til en mere bæredygtig brug af plastik. Sammen har vi fremført forskellige løsningsmodeller. Herunder en opfordring til EU-Kommissionen om et EU-forbud mod mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, forslag til konkrete indsatser i den kommende danske plasthandlingsplan samt en model for, hvordan plastikforurening kan undersøges og tackles i et naturligt økosystem. Rammen for dette arbejde er projektet ’Plastfrit Hav’, som vi har udført i samarbejde med Plastindustrien og Plastic Change.

Udfordringerne er imidlertid af et sådant omfang, at indsatsen må være massiv og inkludere både politikere, industrien og civilsamfundet. EU har taget et første vigtigt skridt med en fælles plastikstrategi, hvor målsætningerne skal implementeres i alle EU’s medlemsstater. I Danmark halter det derimod, da vi stadig venter på regeringens plasthandlingsplan.

Handlingsplanen har været efterspurgt længe, men meldingen fra regeringen har været, at de jo først skulle have en chance for at se på den europæiske plaststrategi. Den har imidlertid været på gaden i et lille års tid nu. Det er derfor på høje tid, at vi får en ambitiøs dansk handlingsplan, der giver svar på, hvordan vi skal håndtere udfordringen med plastikforurening. Planen bør også sikre, at vi får afsat flere midler til vidensopbygning.

Nu er der efterhånden skabt bred forståelse for udfordringerne med plastik. Lad os så komme hele vejen rundt om plastikproblemet og få løst det i en fart. Den laissez faire håndtering af plastik har stået på for længe og må stoppe nu.

Plastik i havet 

Engangsprodukter af plastik udgør 50% af al havforurening.
De 10 mest almindelige plastikobjekter fundet på europæiske strande er:

• Cigaretskodder
• Plastikservice (inkl. tallerkener, bestik, sugerør og rørepinde)
• Fødevareemballage
• Engangskopper og låg
• Plastikflasker
• Plastikposer
• Slikpapir og chipsposer
• Balloner og ballonholdere
• Vatpinde
• Hygiejneprodukter

Kilde: JRC Technical Report, Top Marine Beach Litter Items in Europe, 2017

Holdninger i klummen er udtryk for skribentens holdning og deles ikke nødvendigvis af Merkur Andelskasse.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2018.