Merkur Andelskasses website bruger helt almindelige cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du kan læse mere om brugen af cookies og vilkår for brug af hjemmesiden her

Kollektivers økonomi

Meget mere end rentesatser og kreditvurdering

Marie Chimwemwe Degnbol er kunde i Merkur og forfatter til bogen "Fælles fundament – Økonomi for bofællesskaber og kollektiver". Her giver hun råd og vejledning til, hvad du skal tænke over, hvis du vil starte et kollektiv eller et bofællesskab.

Foto: Kennet Islandi Havgaard

Når man beslutter sig for at dele bolig og hverdag med andre mennesker, er man også fælles om nogle af de ting, der betyder allermest. Og jo mere man er fælles om, des mere er der at blive enige om.
Måske forekommer økonomien umiddelbart sekundær over for mange andre spørgsmål, der relaterer sig til hverdagen og fællesskabet. Men tværtimod. Organisering af økonomien handler netop om hvilke værdier, fællesskabet skal bygge på.

Derfor gælder det om tage fat på den økonomiske indretning hurtigst muligt. Det er ikke nok med det, der skal overbevise et pengeinstitut om projektets bæredygtighed. Kollektivøkonomi handler nemlig om meget mere end rentesatser og kreditvurdering.

Overordnet set kan man dele kollektivets eller bofællesskabets økonomi ind i:

  • Husholdning/mad
  • Drift: Alle de faste udgifter til selve boligen, som fordeles via huslejen
  • Makroøkononomi: Indskud/andele, lån og de langsigtede økonomiske strategier for fx vedligehold

Til disse tre områder knytter der sig specifikke spørgsmål. Men der er også nogle grundlæggende diskussioner, der går på tværs. Her vil jeg præsentere et par stykker:

Økonomisk solidaritet eller uafhængighed mellem beboerne?

Nogle kollektiver praktiserer en vis grad af solidaritet i den økonomiske indretning. I storkollektivet Svanholm har solidariteten karakter af en generel omfordeling af indkomst og rådighedsbeløb. I andre kollektiver fordeler man fx udgifterne til husholdning eller huslejen efter solidariske principper i den forstand, at der differentieres efter indkomst.

En sådan indretning kan gøre kollektivet økonomisk tilgængeligt for flere; enlige forsørgere, studerende, personer på overførselsindkomster, hvis der altså er beboere, som kan betale mere. Og hvis alle i kollektivet tilslutter sig værdien om økonomisk solidaritet, kan det skabe en følelse af retfærdighed i kollektivet.
Men det kan også give anledning til irritation eller ligefrem konflikter, fordi man er gensidigt afhængige af hinandens økonomi og økonomiske beslutninger. Fordeles udgifterne afhængigt af indkomst vil den enes valg om fx at gå ned i tid på jobbet medføre en forhøjelse af de andres husleje. Af samme grund lægger nogle kollektiver vægt på et modsat princip i den økonomiske indretning. Nemlig størst mulig økonomisk uafhængighed.

Indretning af økonomien vil til enhver tid, uanset vores bevidsthed om det, afspejle en position på værdispektret mellem solidaritet og uafhængighed. Og jo mere kollektivet tager aktivt stilling i fællesskabt, des mindre risiko er der for, at der opstår uretfærdighedsfølelse og konflikter.

Let at komme ind i kollektivet - eller videre?

Når man etablerer et kollektiv i en ejerbolig og skal tage stilling til både den indledende og løbende prissætning af andelene, er der flere muligheder - med tilhørende implikationer.
Skal andelene være billigst mulige, og de fælles lån dermed størst mulige? Og skal andelene ikke stige mærkbart over tid, sådan at det fortsat er muligt for mennesker uden mange penge på lommen eller mulighed for at optage et større lån at flytte ind?

Sådan er især mange kollektiver for unge og studerende skruet sammen. Indretningen går ofte hånd i hånd med en afstandtagen fra mekanismerne på det øvrige private boligmarked, hvor markedsmekanismerne i høj grad styrer, hvem der har adgang til hvilke boliger, og hvor man kan tjene penge alene ved at eje en bolig.
Man kan også vælge at lade indskuddene udgøre en større del af finansieringen. Så har andelshaverne magt over en større del af deres boligøkonomi og kan fx nedbringe deres månedlige boligudgifter ved at skyde en opsparing ind i huset via indskuddet.

Skal andelspriserne ved udskiftning reguleres i forhold til øget eller mindsket friværdi i boligen? Så vil man efter at have boet i kollektivet i længere tid få et indskud med sig videre, som i højere grad matcher de muligheder, man ville have haft på boligmarkedet, hvis man i samme periode havde boet i en almindelig ejerbolig.

Der er rigeligt at tage stilling til. Søg derfor altid hjælp hos både bankrådgiver og en kyndig advokat. Men uanset rådgivernes input er der ikke nogen ’nødvendig’ model. Der er mange muligheder. Og det er jeres – kollektivets – værdier, som bør være afgørende.

 

Tal med Merkur, hvis du mangler finansiering

Er din drøm, at bo sammen med andre, så har Merkur stor erfaring med finansieringen og kan give dig råd med på vejen.