Madspildsbekæmpelse er et våben i klimakampen

Af Maria Abrahamsen, co-founder og direktør i Rub & Stub

700.000 ton om året i Danmark alene. En tredjedel af al mad produceret på verdensplan. 66 ton mad i sekundet globalt.

Vi har snart hørt tallene på madspild i Danmark såvel som ude i verden mange gange. Tallene er astronomiske, faktisk så høje, at de for os almindelige forbrugere kan være svære at forholde sig til. Det kan derfor også være svært at føle et ansvar for madspildet. For hvad betyder mit aftryk, når spildet er så grandiost?

Mange mennesker er af den overbevisning, at madspildet er landmandens eller supermarkedets ansvar og i betydelig mindre grad husholdningernes ansvar.

Ofte, når Rub & Stub laver madevents på overskudsvarer er et af de mest almindelige udsagn, vi hører: ”Vi smider slet ikke mad ud hjemme hos os.” ”Ej, hvor er det godt at høre,” svarer vi så, mens vi i vores stille sind tænker, at der nok ligger en grad af benægtelse i det udsagn, da tallene fortæller os, at 36 procent af Danmarks samlede madspild opstår i husholdningerne, hjemme hos dig og mig.

Tallene taler altså deres eget tydelige sprog: der er et kæmpe madspild i hele fødevarekæden fra jord til bord eller fra producent til forbruger, om man vil. Derfor har vi alle et ansvar, også os som forbrugere.

Vi kan ikke tillade os at pege fingre ad de andre og fraskrive os et ansvar. Trods den eksisterende benægtelse, så vinder accepten af, at madspildet også sker hjemme hos os dog frem, og med den accept følger der et ansvar for at omstille sig.

Det er en vigtig udvikling, men rent faktisk at reducere madspildet hjemme i køkkenet er nemmere sagt end gjort.

Fem gode råd løser ikke problemet

Måske derfor bliver vi i Rub & Stub ofte spurgt om vi kan komme med fem gode råd til, hvordan man undgår madspild, når vi er ude at lave madspildsworkshops.

Vi vrider armen om på os selv og finder på lidt råd, selvom vi er overbeviste om, at problematikken stikker dybere end noget, der kan løses med et par hverdagsfif.

Vores råd viser sig altid at bunde i klassiske køkkendyder og -traditioner. De afslører, at det, vi opfatter som den største kilde til husholdningernes madspild, er den eksisterende mad- og forbrugskultur, der hviler på hurtige løsninger og vigende køkkenevner og -interesser.

Tendenser, der i høj grad peger på, at mange af os er så bemidlede, at det ikke ved første øjekast gør noget for vores hverdagsøkonomi, at vi smider mad ud og derfor gang på gang kan ty til løsninger, der er impulsstyrede og ofte genererer spild: Stort indkøb den ene dag, mere lyst til noget andet dagen efter.

Vi glemmer, hvad der er i køleskabet, vi gider ikke spise det samme som i går, vi ved ikke hvad broccoliresten kan bruges til, osv. For mange af os vælter det ikke budgettet, hvis vi hellere vil bestille pizza selvom vi har råvarer til at lave aftensmad hjemme i køleskabet, og de råvarer så ender med at blive kasseret.

Pyt, det er jo bare et par småting. Det kræver mere end fem gode råd at ændre på de handlemåder.

Madspild er madkultur

Madspildet i vores husholdninger kan altså ses som et resultat af vores moderne madkultur, der bunder i vores høje levestandard og behov for og accept af impulsstyrede hverdagsmønstre. Vil vi vores madspild til livs, kræver det en grundlæggende revision af vores mad- og forbrugskultur.

Men det kræver først og fremmest, at vi oprigtigt ser værdien i at undgå vores madspild – om det er af økonomiske eller miljømæssige årsager.

Derefter kræver det så, at vi ser anderledes på vores hverdag, at vi justerer på vores indkøbsmønstre, at vi accepterer, at vores måltider ikke skal være impulsstyrede, at vi lærer (og glædes ved) at lave mad igen, at vi ser en højere værdi i at planlægge, spise hvad vi har og ikke lader os styre af lette løsninger. Det betyder en livsstilsændring, og dem ved vi alle er svære at lave.

Når vi taler om madspild taler vi dog ikke bare madkultur og økonomi, vi taler i høj grad også om klimabelastning. Hvis ikke økonomien eller den sunde fornuft kan få os til at ændre livsstil, så kan klimaforandringerne måske blive vores drivkraft i madspildsreduktionen i hjemmene.

Kampen mod madspild er kampen for klimaet

Madspild rimer på klimabelastning. Faktisk er det så klimabelastende, at man nu ved, at drivhusgasudledningen på verdens samlede madspild svarer til hele USA’s drivhusgasudledning.

Så når det kommer til spørgsmålet om madspildets klimabelastning, så arbejder vi også her med astronomiske størrelser. Man skal huske på, at hver gang en banan smides ud, så er det ikke bare bananen, der går til spilde, men også al jord, vand, emballage og transport, der er brugt til bananen, der spildes.

For mange af os er klimaforandringerne bekymrende og uoverskuelige. Vi er motiverede og vil gerne gøre noget, men ved ikke rigtig hvad og kan ikke lade være med at tænke på, om det overhovedet batter, hvis vi som individer gør noget. Derfor er det oplagt at se på den private madspildsreduktion som forbrugerens værktøj til at blive en aktiv medspiller i klimaløsningen.

For det private madspild batter! På den måde kan vi vende perspektivet og bruge vores madspild til at give os handlemuligheder i en klimaproblematik, der er svær at navigere i.

Så brug din madspildsreduktion som dit våben i klimakampen og find de klassiske køkkendyder frem igen. De kan blive den moderne forbrugers våben i klimakampen.

Om Rub & Stub

Rub & Stub er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at promovere en mere bæredygtig madkultur med særligt fokus på madspildsreduktion. Rub & Stub leverer madspildsworkshops, foredrag, undervisning og madoplevelser baseret på overskudsvarer.

Du kan læse mere om Rub & Stub her.

♥ Rub & Stub er kunde i Merkur

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2019.