Kan du købe dig grøn? En guide gennem junglen af klimakompensation

Af Søren Bjørn-Hansen

Du anser dig selv som ret klimabevidst. Du går i miljørigtigt tøj, spiser mindre kød og har skiftet dieselhakkeren ud med en elbil. Men om lidt er der sommerferie, og du vil gerne tage familien med på tur sydpå, så I undgår en klassisk dansk sommer med silende regn.

Heldigvis tilbyder rejse- og flyselskaber, at du kan klimakompensere for den CO2, jeres flyvetur udleder. Flyselskabet tilbyder, mod et ekstrabeløb, at sørge for, at der bliver plantet en masse træer i Brasilien, som kompenserer for den CO2, som jeres flyvetur udleder.

Problemet er løst! Eller hvad?

Kan du overhovedet vide, at den kompensation du køber dig til virker? Eller at den regnskov, som flyselskabet siger pengene går til, bliver fredet? Hvordan skal vi som forbrugere og som virksomheder overhovedet kunne gennemskue det?

Forvirret? Du er ikke den eneste. Det er utroligt kompliceret. Men bare rolig. Pengevirke guider dig gennem junglen af klimakompensation.

Klimakompensation gør klimakampen grænseløs?

Først og fremmest er det værd lige at få styr på begrebet. For hvad er klimakompensation egentlig?

De fleste forstår det nok som en måde at kompensere for udledningen af CO2 ved f.eks. en flyrejse, ved at investere i skovrejsning andre steder, så træerne opsuger CO2’en igen.

Ifølge hende kan det også give en række fordele i både udviklingslande og vækstøkonomier. Brasilien vil måske kunne se en økonomisk værdi i at bevare deres regnskov, mens investeringer i vindmøller i Indien kan give dem knowhow - og samtidig reducere luftforurening og skabe beskæftigelse.

I sidste ende, forklarer Kirsten Halsnæs, bliver vi nødt til at samarbejde om at reducere CO2 - og kompensationsprojekter er en måde at gøre det på.

”I mit eget arbejde i IPCC (FN’s klimapanel red.) ved jeg, at alle skal reducere. Vi skal have negative tal i 2050,” siger hun.

”Et eller andet sted er det lige meget, hvor vi reducerer. Atmosfæren er global.”

Én til én kompensation er ikke mulig

Ikke alle er dog lige begejstret for modellen med at købe sig grøn i udviklingslande. Jens Friis Lund, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, forsker i, hvordan blandt andet klimakompensation påvirker udviklingslande. Han har for Klima- og Omstillingsrådet udarbejdet et notat, der kritiserer klimakompensationsordningerne for at forhale vores egne udledninger - og for at lulle folk i søvn.

”Principielt kunne det være en OK ide. Men i den situation vi står i, skal udledningerne falde meget hurtigt overalt,” siger han. ”Problemet opstår, når kompensationen bliver udlagt som en neutralisering én til én. Det giver falsk tryghed. Og så står vi snart i en meget farlig situation.”

Ifølge Jens Friis Lund er det et af hovedproblemerne ved, at et flyselskab siger til deres kunder, at de kan flyve klimaneutralt - eller at de kan kompensere deres flyvetur.

”Der findes ikke nogen metoder, der kan sikre udledningsneutralitet. Vi har ikke nogen måde at lagre det hele på,” siger han.

Han nævner det at plante træer som et eksempel - et eksempel på en af de mest populære måder at klimakompensere på. Ifølge ham er det problematisk, fordi det ofte giver det indtryk, at der kommer styr på CO2’en, og at den bliver neutraliseret.

”Når CO2 ligger i undergrunden er den meget stabil. Men når den er i træer, er den langt mere usikker,” siger han.

Pointen er, at en klimakompenseret skov i princippet kan brænde ned, blive fældet eller på anden måde forsvinde - og lukke den opsamlede CO2 ud i atmosfæren igen. Samtidig er der stor risiko for noget, eksperterne kalder lækage.

For når man som borger eller virksomhed investerer i at beskytte eller plante skov, ved man ikke, om man bare flytter problemet til et andet sted - så et tilsvarende areal ryddes i nabolandet.

Kald det klimabidrag i stedet

Ifølge Jens Friis Lund er det ikke fordi, man ikke skal investere i udviklingslande, skovrejsning i udlandet og andre lignende projekter. Man skal bare ikke kalde det klimakompensation - men klimabidrag.

Virksomheder kan dog med fordel investere deres overskud i at gøre en forskel herhjemme også. Enten ved at plante skov eller ved at kigge på, hvordan man kan forandre sig selv og sine medarbejdere.

”Virksomheder kan godt påvirke deres ansattes vaner. Det er ressourcestærke mennesker i Danmark, man kan påvirke til at tænke over deres forbrug og livsstil,” siger han. ”Jeg er selv gået ned på 30 timer om ugen for at reducere mit aftryk og forbrug. Det kan være en mulighed for nogen.”

Find de rigtige projekter

Torben Chrintz, seniorkonsulent ved den grønne tænketank CONCITO, placerer sig et sted midt i mellem Kirsten Halsnæs og Jens Friis Lund. Han har fulgt området i flere år, og forstår ikke helt det dårlige ry, klimakompensation har fået i Danmark.

”Klimakompensation som globalt virkemiddel er meget vigtigt. Men det har fået et forholdsvist dårligt ry herhjemme, mens det i USA er helt normalt for virksomheder at gå ind i,” siger han.

I hans øjne er der dårlige projekter og gode. Det vigtige er at identificere, hvad der er hvad, og så investere i de gode. Men hvordan gør man så det? Det er ikke nemt, forklarer Torben Chrintz. For der er begrænset kontrol med området. Men man skal sørge for, at det er projekter, som ikke bliver talt med flere gange – f.eks. ved at man køber klimakompensation i et skovrejsningsprojekt, der på grund af anden støtte, ville ske alligevel.

Som forbruger eller virksomhed har man dog en udmærket rettesnor, når man leder efter klimakompensation, forklarer han.

”Det første du skal gøre, er at sikre dig, at de projekter du investerer i, er certificerede,” siger han. ”Det kan være VCS (Verified Carbon Standard red.), der forsøger at tage højde for f.eks. lækage. Hvis et projekt går galt, er der indbygget backup-kvoter, som træder i kraft.“

Lige nu er et af problemerne dog, at der ikke er nok gode projekter. Efterspørgslen er stor, og store virksomheder har ofte allerede investeret i de bedste projekter. Derfor kan man heller ikke regne med de projekter, mange flyselskaber tilbyder - for de er ofte mindre gode. De er ofte valgt ud fra, hvad der lyder godt i markedsføringen, mere end hvad der reelt virker. Ifølge Torben Chrintz er det dog vigtigt, at vi ikke opgiver ideen helt, bare fordi der er nogle problemer stadigvæk.

”Vi skal altså ikke smide babyen ud med badevandet. Der er nogen sorte får selvfølgelig, men skræmmer vi virksomhederne væk fra det her, ville det være en total katastrofe,” siger han. ”I Danmark er det desværre blevet sådan, at bruger man penge på klimakompensation, er der risiko for, at man betragtes som en svindler. Og det er helt absurd.”

Grønne tommelfingerregler når du skal klimakompensere

Det kan virke næsten umuligt at finde ud af, hvilke klimakompensationsprojekter man skal vælge. Men Torben Chrintz fra den grønne tænketank CONCITO, har nogle gode tommelfingerregler.

TRE TING DU SKAL GÅ EFTER:

1. Vælg certificerede projekter. Gå efter f.eks. VCS eller Gold Standard. Tjek Verra.org.
2. Vælg naturbaserede projekter, som har flere fordele, såkaldte ’co-benefits’. De hjælper også på biodiversitetskrisen.
3. Det bedste er projekter, der genopretter mangroveskov eller beplanter udpint landbrugsjord.

TRE TING DU SKAL UNDGÅ:

1. Vær forsigtig med skovbevarelse. Stor risiko for lækage.
2. Undgå projekter uden certificering.
3. Pas på med solcelle og vindmølleprojekter, da de ofte allerede er finansierede - og støtten derfor går til det forkerte.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2022.