Han har set ødelæggelserne i verdens skove, men Jakob Kronik har stadig håb

Jakob Kronik husker tydeligt følelsen af at være i en regnskov. Udenfor skoven kan varmen være intens, men så snart man træder ind blandt trætoppene, falder temperaturen. Naturens lyde fylder ørerne, og man kan mærke skovens fugt på huden.

Han oplevede det for nyligt på sine rejser til Colombia og Panama, hvor han besøgte skovområder, der har været beboet af oprindelige folk gennem tusinder af år, og hvor skovene stadig står næsten uberørte.

Men ikke alle Jakob Kroniks rejser til verdens skove er fyldt med frodig natur og fuglesang. Da han sidste år besøgte Bolivias regnskov, var det en helt anden oplevelse.

Her blev 10 millioner hektar skov ramt af skovbrande i 2024, især på grund af bønders afbrændinger, som er forværret af tørke forårsaget af klimaforandringerne.

Brandene spredte sig voldsomt ind i de oprindelige folks territorier, som ellers plejer at være de bedst beskyttede. Pludselig kan mange ikke fortsætte deres liv, som de plejer. Skal de tage ind til storbyen og leve i slummen? Er der overhovedet noget alternativ?

En verden med rig skovnatur

Da Jakob Kronik var ung, rejste han med rygsæk rundt i Latinamerika og endte i Amazonas hos nogle oprindelige folk, som var pressede af olieudvinding.

Det måtte der kunne gøres noget ved, tænkte han, og siden da har en stor del af hans liv drejet sig om biodiversitet, klima og oprindelige folk.

Derfor var det som om, der var mange cirkler, der mødte hinanden, da Jakob Kronik for ti år siden blev tilbudt en stilling hos Verdens Skove. I dag er han co-generalsekretær og global direktør i foreningen, som i samarbejde med oprindelige folk og lokalsamfund kæmper for at beskytte skovene. Han forklarer:

Mere biodiversitet for pengene

Verdens Skove blev startet af en gruppe biologistuderende tilbage i 1983, dengang under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. I begyndelsen forsøgte foreningen at skabe større artsmangfoldighed ved at købe regnskov med penge fra regnskovscertifikater, men opdagede snart, at det ikke er den mest effektive måde at arbejde på.

”Den traditionelle tilgang, hvor man finder et stykke skov, køber det og sætter et hegn omkring for at holde mennesker ude, er både en dyr og ineffektiv måde at beskytte skov på. Den bedste måde er at finde ud af hvem, der har fælles interesse i at beskytte den stående skov, og lave alliancer med dem. Det er de folk, der lever af eller lever i skoven,” forklarer Jakob Kronik.

Derfor er samarbejdet med oprindelige folk i dag helt centralt for Verdens Skove. Foreningen sælger stadig regnskovscertifikater, men donationerne går til oprindelige folks organisationer og andre samarbejdspartnere frem for til opkøb af skovområder.

Verdens Skove arbejder i såkaldte biodiverse hotspots i syv forskellige lande. De biodiverse hotspots er områder med ekstremt høj biodiversitet men også særdeles højt pres på skovene. Der kan man hjælpe ”mere biodiversitet for pengene”, som Jakob Kronik udtrykker det. 

Biodiversiteten er i fare

I Bolivia, hvor mere end halvdelen af landarealet er dækket af skov, findes nogle af verdens mest biodiverse områder. Der har Verdens Skove arbejdet siden 2010, primært i lavlandet i Santa Cruz og Beni.

De samarbejder med oprindelige chiquitano- og movimafolk om at sikre retten til territorier, bæredygtig skovforvaltning, brandslukning, miljøovervågning og uddannelse af unge klimaaktivister. 

Det arbejde er i dag helt nødvendigt, for Bolivias mangfoldige skovtyper og unikke biodiversitet er i stor fare.

De massive skovbrande og kommercielle interesser fra for eksempel sojaproducenter ødelægger skovene, som forsvinder med stor hast. Faktisk er Bolivia lige nu et af de steder i verden, der oplever det største arealmæssige tab af tropisk skov.

Skovtabet har enorme konsekvenser for landets 36 oprindelige folk, som oplever stor ulighed i takt med, at deres livsgrundlag begrænses. Samtidig er det et globalt problem for både natur, klima og biodiversitet. 

Desværre er truslerne mod Bolivias regnskov ikke unikke, for overalt i verden er skovene pressede. Hvis ikke der bliver gjort noget for at hjælpe dem, kan konsekvenserne ifølge Jakob Kronik blive katastrofale:

”Man kan jo se, hvad der er sket med havene herhjemme i og omkring Danmark. Der er nærmest ikke en fisk tilbage. Vi har jo godt vidst, at den udvikling, der har været i gang de sidste 40 år, ville føre derhen. Alligevel har vi ikke gjort noget. Det samme kan jo ske med regnskovene. Så risikerer vi for eksempel, at de tørrer ud og ikke kan regenerere sig selv.”

Der er stadig håb

Hvis skovene forsvinder, vil det ikke kun være et problem for de oprindelige folk. Tilsammen er verdens skove nemlig hjem for mere end 80 procent af alt liv, der lever på land. Derfor er de livsvigtige for os alle sammen.

”Skovøkosystemer er fantastiske steder på jorden! Når man har oplevet dem, ved man det godt,” fastslår Jakob Kronik og fortsætter:

”I Verdens Skove plejer vi at sige, at vi ikke må pege på et problem uden at pege på en løsning. Vi skal teste, hvad der er muligt, og vi skal vise vejene.”

Måske er det den indstilling, der gør, at Jakob Kronik ikke er modløs, når det gælder skovenes fremtid. Faktisk fortæller han, at der er mange ting, der giver ham håb.  

Oftest er det konkrete ting, som når det lykkes at sikre oprindelige folks rettigheder.

Det oplevede han eksempelvis i Bolivia, hvor Verdens Skove sammen med lokale partnere og oprindelig folk har udviklet et værktøj, der skal forhindre bønder i ulovligt at slå sig ned indenfor de oprindelige folks skove og fælde træer. 

”I sommers hørte jeg, at det værktøj nu har stoppet omkring 50 forskellige overgreb. Der kan vi se, at det virker,” fortæller Jakob Kronik.

En betydningsfuld donation

Jakob Kronik finder også håb i at vide, at andre deler hans og kollegernes bekymring for skovene.

Det fik han bekræftet, da Verdens Skove i 2024 modtog Merkur Værdipulje.

Værdipuljen uddeles én gang om året, og det er Merkurs andelshavere, der får lov at vælge, hvordan pengepuljen skal fordeles mellem de fem kandidater.

Her var det Verdens Skove, der fik flest stemmer af Merkurs andelshavere, og de modtog derfor en donation på mere end 300.000 kroner. 

”Det er en anerkendelse, fordi det er Merkurs andelshavere, der har stemt på os. Det betyder, at der er flere end os selv, der synes, at det her arbejde er vigtigt,” fastslår han.

I videoen her kan du se Jakob Kronik og hans kollega Nanna Jochumsen, der har sendt en tak til Merkurs andelshavere fra et besøg hos en af deres partnere i Panama. 

Donationen uddeles som frie midler, hvilket betyder, at den ikke er bundet op på et bestemt projekt. Det giver særlige muligheder for en forening som Verdens Skove, der er afhængige af økonomisk støtte.

”Det betyder rigtig meget. Det er mange gode penge, og med frie midler kan vi bruge donationen lige nøjagtigt der, hvor vi mener, den giver størst effekt,” forklarer Jakob Kronik. 

Selvom det endnu ikke er besluttet præcis, hvad donationen skal bruges på, er der ifølge Jakob Kronik mange steder, hvor den ville kunne gøre en stor forskel.

Et oplagt eksempel er regnskoven i Bolivia, hvor der lige nu er stort behov for økonomisk støtte efter de ødelæggende skovbrande.

Donationer som den fra Merkur Værdipulje gør det muligt at beskytte de berørte skovområder, så skoven – og de oprindelige folks livsgrundlag – får ro til at regenerere.

På den måde kan Verdens Skove være med til at give de oprindelig folk et alternativ til et liv i slummen og skabe håb for skovenes fremtid.

Verdens Skove er kunder i Merkur.