Fleksibilitet giver sikkerhed: Sådan sikrer Danmark grøn strøm i fremtiden

Af Søren Bjørn-Hansen

 

På den sydligste spids af Falster, ligger havnebyen Gedser. Byen har i mange år været et transportknudepunkt med færger fra Danmark, der sejlede til Tyskland. Men storebæltsforbindelsen, en lukket færgerute til Travemünde og en kommende Femern-forbindelse, har sat grå hår i hovedet på folk i Gedser. Ikke mindst formanden for Bylauget, Ole Martinussen.

”Vores by bliver affolket, og det er ikke godt for butikker og foreningsliv. Husene bliver solgt som flexboliger og fortsætter det, så ved vi godt hvad der sker. Byen dør,” siger han.

Derfor diskuterede de i bylauget hvad de kunne gøre ved det. Hvordan skaffer man liv og arbejdspladser til­bage til Gedser? Og efter en snak med virksomheden By og Land, var ideen der pludselig: Gedser skal satse på grøn energi.

Bylauget har massiv opbakning i det lille lokalsamfund til at etablere en energiø på havet ud for Gedser Odde, fyldt med solceller og omkranset af havvindmøller. Ideen er at sørge for, at energiøen kan aftage vindenergien, selv når alle møller i Danmark snurrer.

Overskudsstrømmen skal bruges til at lave brint (det der kaldes Power-to-X), til at rense kvælstof ud af Østersøen for at modvirke iltsvind og så skal øen huse dambrug, der dækkes af solceller.

”Det er jo næsten som et Kinder-æg,” griner Ole Martinussen.

Kan vi omstille vores energi i tide?

Planerne i Gedser viser, at danskerne er parate til at sadle om og tænke ud af boksen for at løse vores klimamæssige udfordringer. Og de er skræmmende aktuelle.

I midten af september 2022 blev kæmperapporten United in Science 2022 offentliggjort i Genève. Den udar­bejdes af eksperter fra World Meteoro­logical Organisation, FN’s miljøagentur UNEP og en lang række andre ledende forskningsinstitutioner.

Overskriften på rapporten gør situati­onen klar: „Vi er på vej i den forkerte retning“. På trods af ekstreme, globale vejrhændelser og et bjerg af videnska­belige beviser, går omstillingen for langsomt, og vi er på vej ind i ukendt territorium domineret af katastrofale ødelæggelser. Vi har altså uhyggeligt travlt med at få vendt udviklingen og reduceret vores udledninger.

Den absolut vigtigste post her er energi - elektricitet, varme, benzin osv., der globalt står for over 70 procent af CO2-udledningerne.

Problemet er kun blevet tydeligere i 2022. Krigen i Ukraine har gjort energi­priser og forsyningssikkerhed til faste samtaleemner i frokostpausen.

Heldigvis viser den allernyeste forsk­ning, at løsningen er åbenlys: Et skifte til vedvarende energi kan give verden en besparelse på 12.000 milliarder dol­lars i 2050. Og prisen på f.eks. solenergi er faldet med næsten 90 procent siden 2010.

Så hvad venter vi på?

Vi kan lære at elske vindmøl­lerne

Selvom vi ved hvor vi skal hen, og i stor udstrækning også hvordan vi kommer derhen, er rejsen besværlig. Der er mange barrierer, som står i vejen for det skifte til grøn energi, der er nødvendigt.

En af barriererne er befolkningen og den modstand, der kan opstå mod ved­varende energi, som bliver presset igen­nem. En modstand som Ole Martinus­sen og Gedser Bylaug har undgået ved at starte selv.

Hos brancheforeningen for den grønne energi, Green Power Denmark, er afde­lingschef Kristine van het Erve Grunnet, begejstret for projektet i Gedser.

”Vi skal bakke op om det lokale engage­ment. Det kan få projekterne til at lyk­kes. For det er ikke let det her,” siger hun.

Hun mener at vi frem mod 2030 vil se nye forretningsmodeller for vedva­rende energi, som understøtter lokal forankring.

Ifølge hende skal der en voldsom mo­bilisering til over hele linjen for at løse den multifaceterede krise, vi står over for:

”Vi er både i en klimakrise, en energi­krise, en biodiversitetskrise, en uden­rigspolitisk krise og en fordelingskrise. Og løsningen på det hele er i mine øjne mere grøn strøm,” siger hun.

Et nyt Manhattan projekt

Spørger man energiforsker Gorm Bruun Andresen fra iClimate ved Aarhus Uni­versitet, er der nok af udfordringer for omstillingen af vores energiproduktion. Han er ikke voldsomt optimistisk om­kring, at omstillingen sker hurtigt, men han mener, det kan lykkes, hvis alt går op i en højere enhed.

”Hvis vi skal nå den her Paris-aftale, skal hele verden gå i krigsmode. Vi har brug for et Manhattan-projekt, for det er så massive opskaleringer der skal til, hvis vi skal nå det,” siger han.

Manhattan-projektet var amerikaner­nes enorme udviklingsarbejde med at udvikle atombomben under 2. Verdens­krig - et projekt, der kostede enorme summer og havde tusindvis af dedike­rede forskere tilknyttet.

Den økonomiske skala for at løse det her, er enorm, forklarer han. Skal vi f.eks. have solceller nok, skal produkti­onen af dem op i en skala hvor cirka 10 procent af det tilbageværende globale CO2-budget skal bruges udelukkende på at bygge solceller.

Han mener dog ikke, vi hovedløst skal storme frem. Og vi må acceptere, at der ikke findes nogen mirakelløsning. Det tager tid for teknologi at modnes.

”Vindenergi startede i 1970’erne. Men først nu er teknologien rigtig moden,” siger han.

Tid og penge

Kristine van het Erve Grunnet fra Green Power Denmark er enig i, at teknolo­gien er der. Pengene er der også, for der er kø om at byde på havvindmøllepar­kerne. Nu handler det kun om at sætte farten og skalaen op på de vedvarende energiprojekter.

”Det går for langsomt nu. Det tager ni år at etablere en havvindmøllepark. Det kan vi ikke vente på mere. Det er alle enige om,” siger hun.

Ifølge hende skal vi køre meget større udbud, og hurtigst muligt have under­søgt hvor mange arealer, der kan stå vindmøller på.

”Thor-feltet er på 1 Gigawatt. Det er slet ikke stort nok til den fremtid vi kig­ger ind i. Vi ser gerne udbud på 2-4 Gi­gawatt ad gangen, det er her vi kan få den største besparelse på tid,” mener hun.

Thor er danmarkshistoriens største havvindmøllepark, der etableres ud for Vestjylland og efter planen står færdig i 2027. Det er syv år efter godkendelsen.

Men selvom vi kan strømline proces­serne meget, understreger hun, at vi skal holde fast i inddragelse af lokalbe­folkningen og i høringsprocesser, så vi ved hvad effekten er på havmiljøet.

Hun mener også vi bliver nødt til at udbygge landvinden. I dag står 10 kom­muner for 80 procent af den vedva­rende energi.

”Vi bliver nødt til at rydde op i de admi­nistrative barrierer, så flere kommer med. Markedet er klar til at løfte det,” siger hun.

Demokratiske vinde blæser

Danmark har i dag omkring 50 procent vedvarende energi i vores elsystem. I fremtiden vil elektricitet fra vedva­rende kilder være den bærende energi­form i Danmark, forklarer Gorm Bruun Andresen.

Men hvad så når vinden ikke blæser?

Gorm Bruun Andresen er ikke be­kymret. Faktisk er der sjældent vind­stille ret længe ad gangen i Danmark.

”Vi har kigget på data siden 1960 og det sker meget sjældent, at der er vind­stille i hele Danmark,” siger han.

”Alle er bange for, at vinden ikke blæ­ser. Men du kan også vende det om og sige, den holder aldrig fri i mere end nogle dage.”

Der adskiller den sig fra de fossile ener­gikilder, forklarer han: Der kommer al­drig en vindkrise eller en krig, der blo­kerer for vind og sol. Der bliver heller ikke for varmt til at vindmøllerne kan køre, som var tilfældet for Frankrigs atomkraftværker i sommers.

Gorm Bruun Andersen kalder vedva­rende energi demokratiske og fredsbe­varende energiformer, fordi begge par­ter har glæde af at udveksle den. Man kan ikke lægge embargo på vind, og man kan heller ikke løbe tør for den.

Opgraderer vi mængden af vedva­rende energi, tror han på, at vi kan til­passe os og være mere fleksible.

”Når man tænder for komfuret, skal det tænde. Det samme med lyset. Det er ikke-fleksible energibehov,” forklarer han og fortsætter:

”Men f.eks. varmepumper på fjern­varmesystemet behøver ikke kunne køre hele tiden. Det samme gælder elbi­ler, der kan lades op om natten.”

Derudover giver det mening at bygge nogle måder at lagre energien på, f.eks. i batterier eller ved at lave grøn strøm om til brintgas - det man kalder Pow­er-to-X. Begge dele er dog stadig på ud­viklingsstadiet i Danmark.

Energien kan forskydes

Lars Bonderup Bjørn er administre­rende direktør i energiselskabet EWII og formand for digitaliseringsprojektet FED - Flexible Energy Denmark.

Projektet skal gøre det danske elforbrug mere fleksibelt, så vi kan udnytte over­skudsstrømmen fra vindmøller og sol­celler bedst muligt.

”Vi mener, der ligger et enormt øko­nomisk potentiale i at få så meget som muligt ud af den kapacitet, vi allerede har,” siger han.

Hvis vi tænker vores energisystemer sammen, i stedet for at holde det ad­skilt i sektorer som varme, elektricitet og vand, kan vi udnytte energien bedre.

”Vi kan lagre ekstra strøm i fjernvar­mesystemet som varmt vand. Eller vi kan styre varmepumper i individuelle husstande, så vi udnytter strømmen mere effektivt,” siger han og kommer med et konkret eksempel:

”Vi kan udnytte varmen i spildevand. Det kan levere varme til 135.000 hus­stande.”

Noget af det kan etableres indenfor et år, forklarer Lars Bonderup Bjørn - hvis vi tager beslutningen om at gøre det nu. Til sammenligning kan de meget om­talte energiøer tidligst stå færdige i 2033.

Vi frådser med energien

Et andet sted hvor vi kan rykke hurtigt, er vores forbrug. Vi har nemlig et pro­blematisk forhold til at bruge energi, forklarer Gorm Bruun Andresen.

”Vi kunne godt bruge mindre energi, men jo mere energi vi har råd til, jo mere bruger vi desværre. Det er dejligt at bruge energi,” siger han.

Selvom særligt de unge i dag er mere klimabevidste end nogensinde før, bru­ger vi alle mere energi end tidligere. Den økonomiske vækst betyder, at energiforbruget stiger. Særligt de mid­aldrende og de ældre har råd til større boliger, der kræver mere at varme op, og råd til at rejse mere. Det koster alt sammen ressourcer, og udleder derfor CO2.

Kirsten Gram-Hanssen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Kø­benhavns Universitet kalder det for en gammel traver.

Den energi vi kan spare, er den billig­ste og mindst forurenende.

”Vi skal altid spare inden vi produce­rer. Vil vi omstillingen, skal vi gøre det,” forklarer hun.

Problemet er dog ifølge Kirsten Gram-Hanssen, at vi i Danmark har fo­kuseret på effektivisering. Mere energi­effektive bygninger, boliger, apparater osv. Men det har ikke ført til lavere for­brug i Danmark. Vi har nøjagtigt det samme forbrug som for 30 år siden.

”Der er en tendens til, at vores livsstil udvikler sig i en mere forbrugende ret­ning,” siger hun og fortsætter:

”Internationalt snakker man om suf­ficiency. Hvornår er nok, nok? Men in­gen vil tage samtalen om den del.”

Vi skal ifølge Kirsten Gram-Hanssen altså nå frem til et punkt, hvor den energi vi producerer, er tilstrækkelig, i stedet for hele tiden at forøge vores forbrug.

Forbrug er lig med energi

Kirsten Gram-Hanssen mener, at vi har gjort det forkerte i alt for lang tid. Vi har fortalt folk, at hvis bare de køber energief­fektive køleskabe og boliger, var alt godt.

”Men det var en forfejlet politik. Det er ikke nok. Vi bliver nødt til at se på energiforbruget. Engang var det nor­malt med 19 grader i husene, i dag er det måske 22 grader,” siger hun og tilføjer:

”Energi er ikke noget vi tænker over, det er bare noget vi bruger.”

Krigen i Ukraine og den medfølgende energikrise, kan dog måske ændre på danskernes opfattelse og adfærd i for­hold til forbrug af energi. Måske er vi på vej tilbage til fortidens normaltilstand med lavere varme- og strømforbrug.

Ifølge Gorm Bruun Andresen er elfor­bruget desværre vokset i generationer. Fremskrivningerne siger, at vi kommer til at fordoble og tredoble vores elfor­brug i fremtiden. Det kræver elektrifi­ceringen af samfundet.

”Det er ikke et teknisk problem. Vi har mere end fordoblet vores energiforbrug tidligere uden problemer,” siger han.

Men ifølge ham er der problemer med den måde, vi angriber klima- og energiproblemet på. Vi antager nemlig, at forbruget og væksten ikke må røres. At vi skal dække det stigende energibe­hov på en klimaneutral måde.

”Vi har ikke en nedgang i levestan­dard med i vores analyser,” siger han.

Han bekymrer sig for, om vi kan løse vores energiudfordringer, hvis ikke vi tager et opgør med vores energiforbrug.

”Vi hører tit, at vind og sol er proble­met. Men vi skal stadig elektrificere transporten, varmepumperne osv. uan­set hvad kilden til energi er,” siger han og understreger igen, at de vedvarende energikilder godt kan levere den for­nødne energi:

”I min bog er debatten om, hvor ener­gien skal komme fra, overstået, vi skal i stedet snakke om, hvad vi skal bruge strømmen til.”

Fra borgerinddragelse til statsinddragelse

Tilbage i Gedser, er Ole Martinussen optimistisk omkring byens ambitiøse energiplaner.

Mange vedvarende energiprojekter strander på grund af lokal modstand. Men i stedet for at folk blev sure, så tog 99 procent af borgerne i Gedser godt imod ideen, forklarer Ole Martinussen.

”Gedser Bylaug har fået mandat fra borgerne til at gå videre med projektet, accepten af etableringen er afhængig af, hvad vi som borgere og byen kan få ud af det,” siger han.

Nu taler Bylauget, i samarbejde med kommunen, med investorer og regner med, at projektet bringer 4-600 ar­bejdspladser til byen. I hans øjne er det eneste, der står i vejen nu, landets lov­givere.

”Vi mangler kun politikernes accept. Vi snakker om, at det er et atypisk pro­jekt, fordi der ikke er tale om borgerind­dragelse. Der er tale om statsinddra­gelse,” griner Ole Martinussen.

Power-to-X: Vi gemmer energien til en regnvejrsdag

Mange har sikkert hørt om begrebet Power-to-X. Men hvad er det egentlig? Det ligger i navnet, at det er ”elektricitet til noget”, altså elektricitet, der bliver omdannet til noget andet. Ideen er, at vi kan gemme overproduktion af grøn strøm fra f.eks. vind eller sol i andre energiformer – f.eks. som gas, varmt vand eller andet. Det bruges ofte som eksempel i sammenhæng med brændstof. Her bruges grøn strøm til at producere brintgas, ammoniak eller methanol, der kan fungere som brændstof for fly og skibe. På den måde udnytter vi de vedvarende energikilder optimalt - og kan fjerne nogle af de fossile brændsler.

 

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2022.