Luftakrobat i frit fald: Vibe i knibe

Af Jan Skriver, DOF

Der var engang, da danskerne ringede ind til deres avis, straks de så forårets første vibe på himlen eller marken. Og hvis man var en seriøs avis, der tog sine læsere alvorligt, så skrev man mindst én en-spaltet artikel, hvor man meddelte, at nu er viben kommet, så foråret er lige om hjørnet. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Der er både blevet færre aviser og viber, men her skal det ikke handle om dagbladenes vilkår, men om vibens.

Den smukke vadefugl med de runde vinger og akrobatiske tilgang til flyvningen er bestandsmæssigt i frit fald. Men det behøver ikke at være sådan. Viben vil igen kunne blive ”kendt af ethvert barn”, som det hed, dengang viben ynglede i alle landbrugsområder og på alle enge i Danmark.

For det skorter ikke på viden om vibens vilkår, og man kan snildt give vadefuglen en håndsrækning, bare der er vilje til det, mener ornitologen og naturmennesket Niels Andersen fra Svendborg. Han er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ildsjæle og vibeforkæmpere. Den fynske fuglemand har lavet en ”manual til flere viber på markerne”, der skal være med til at bremse nedturen for vadefuglen, der engang var karakterfuglen over dem alle i det danske kulturlandskab.

Manualen er en håndgribelig brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber. Med Niels Andersen som primus motor og med afsæt i manualen har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i foråret 2019 indledt et samarbejde med Landbrug og Fødevarer. Det sker med en fælles folder, der giver forslag til, hvordan landmænd frivilligt kan hjælpe de trængte vadefugle.

Vibelandets storhed og fald

”Danmark er blevet ugæstfrit set fra en vibes vinkel. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give det dyrkede danske land bundkarakteren 1 som levested for viber. For 100 år siden høstede det danske bondeland et 10-tal for sin venlighed over for viben”, siger Niels Andersen.

Dansk Ornitologisk Forening kan i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumentere, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med mere end to procent om året siden 1976, da landsbestanden blev vurderet til at tælle mindst 100.000 ynglepar. Tre ud af fire viber er forsvundet i løbet af 40 år.

”De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset. Nedturen er accelereret dramatisk, og den vil fortsætte, hvis ikke vi gør en indsats. Men det gør vi nu i et samarbejde med landbruget, som vi udstyrer med viden om vadefuglen, mens vi giver gode råd om vibevenlig drift af markerne”, siger Niels Andersen, der i en årrække har nærstuderet et cirka 1.250 hektar stort landbrugsområde i det sydfynske vest for Svendborg. Området er et typisk dansk landbrugslandskab med drænede markflader og monokulturer.

Han har talt og fulgt alle vibeparrene fra 1. marts til 1. juli, og fra sæson til sæson har han registreret, hvad landbrugets dyrkningsmetoder betyder for artens succes med æg og unger.

På baggrund af sine minutiøse undersøgelser, der har været et studium i vibens fald, har han uddraget anvisninger til større venlighed over for viben i det dyrkede land.

Og Niels Andersen, der sidder i Svendborg Kommunes grønne råd, har lavet en aftale med den sydfynske kommune om at landmænd kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker laver lærkepletter og vibelavninger.

Vådt forår er vand på vibens mølle

Den fynske vibe-ekspert har et slogan, der lyder ”Jo vådere, jo vibere”. Det er frit oversat fra det engelske ”The wetter, the better”.

For det er ganske vist, at der skal våde lavninger til, før viben trives og har ynglesucces.

”Et regnfuldt forår talte jeg 116 vibevenlige, våde lavninger i mit undersøgelsesområde, og dén sæson var der dobbelt så mange vibepar som normalt. Der er næppe tvivl om, at den rigelige nedbør, vi oplever i kraft af klimaændringerne, vil kunne hjælpe viben på rette vej”, siger Niels Andersen.

”Men hvis de fugtige forhold fører til mere dræning og flere opfyldninger af lavninger på dyrkede arealer, er vi lige vidt. Der er brug for et paradigmeskift, så vi sætter målrettede initiativer i værk, der specifikt vil gavne viben. Det vil også tilgodese andre arter. Vi må erkende, at viben i Danmark lever mere på landbrugets nåde end på vejrligets ditto. Cirka halvdelen af landets vibepar yngler på dyrkede marker. Den anden halvdel yngler på enge, hvoraf mange forvaltes af landbruget. Vibens ve og vel skal marchere ind i landbrugets tankegods, ellers får vi ikke flere ynglepar”, siger Niels Andersen.

I fuglereservaterne Tipperne, der er ejet af staten, Vejlerne, der er ejet af den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond, og på Nyord Enge, der er ejet af Fugleværnsfonden, er viben i fremgang. Alle steder bliver der i driften af engene taget hensyn til viben. Det nytter at dyrke viber, påpeger Niels Andersen.

Fra guldalder til monokultur

I tiden efter 2. Verdenskrig ynglede måske op imod en halv million viber i Danmark.

Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.

1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen ved at gå dramatisk tilbage i industrilandbrugets markflader af monokulturer. 

På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten. Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.

Viben og klimaet

På grund af mildere vintre ankommer viberne ofte tidligere til deres danske yngleområder. I ”grønne” vintre overvintrer flere og flere flokke af viber i Danmark.

Og viben begynder sin æglægning mere end en uge tidligere end for årtier siden. Da mange græsser vokser hurtigere på grund af mildere vejrlig, kan flere ynglepladser udvikle sig ugunstigt for viben, der ikke ynder høj vegetation. Landbrugets tidlige høslæt, der blandt andet er et resultat af højere temperaturer, er også en ulempe for viben og dens unger.

♥ DOF er kunde hos Merkur.