EU-standard for bæredygtighed viser vej i investeringsjunglen

Af Rie Helmer

Forestil dig en tur i det lokale supermarked. Du vil gerne købe bæredygtige dagligvarer. Men ved køledisken og shampoo-hylden bliver du overvældet af alle de forskellige mærker, der burde vise dig vej: Nøglehullet, Svanemærket, Ø-mærket, Blomster-mærket, FSC, MSC og mange flere.

Noget lignende er i spil, når varen er aktier og obligationer, og du gerne vil investere så bæredygtigt som muligt. Produkterne er blevet kaldt alt lige fra ’ansvarlige’ til ’grønne’ eller ’ESG screenede’, men fordi det kan være uigennemskueligt, hvad de forskellige mærkater dækker over, er der risiko for greenwashing – altså at du bliver snydt, fordi produkterne markedsføres som mere bæredygtige, end de faktisk er.

Bæredygtighed skal være gennemsigtigt

Det har fået EU til at iværksætte en ny anti-greenwashing mærkningsordning for finansielle produkter. Ordningen, som kom i marts i år, er en del af EUs investorbeskyttelsesregler. Den hedder Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), eller forkortet på dansk: Disclosure-forordningen. Helle Juul Lynge, investerings- og pensionschef i Merkur Andelskasse, forklarer navnet således:

”Dis-close er det modsatte af close, som betyder lukket. Disclosure-forordningen betyder slet og ret, at alt skal lægges åbent frem.”

Formålet med ordningen er da også dels at gøre det helt gennemskueligt for investorer, hvad de sætter deres penge i, og dels at harmonisere området, så der er én fælles standard for bæredygtighed i hele EU.

Lotte Hansen, bæredygtighedsekspert i bl.a. Hansen & Ersbøll Agenda, er stor fan af den nye forordning:

”Jeg synes, det er visionært af EU. Kravene om bæredygtighed kommer ud i alle led, fordi investorerne vil stille krav til de store selskaber, som igen vil stille krav til deres underleverandører. Jeg tror, det kommer til at skubbe bagpå den grønne omstilling.”

Løbende grøn påvirkning

For Merkur Andelskasse er det noget lettere at leve op til de højeste krav om bæredygtighed, end det er for de fleste andre danske banker og kapitalforvaltere. For her har man allerede i årevis arbejdet med at investere kundernes midler så bæredygtigt som overhovedet muligt.

”Vi arbejder sammen med de ypperste i verden, når det handler om bæredygtighed,” forklarer Helle Juul Lynge.

Samarbejdspartnerne tæller den danske kapitalforening SDG Invest, som tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, når de udvælger aktier til porteføljen, og den hollandske bank Triodos, som har beskæftiget sig med bæredygtighed siden 80’erne.

”Det betyder eksempelvis, at de hos Triodos har helt styr på alle de data, der skal til for at dokumentere den højeste grad af bæredygtighed. Samtidig kontrollerer de løbende, at alle deres investeringsobjekter lever op til kravene, og de gør, hvad de kan for at påvirke selskaberne til hele tiden at blive bedre. De involverer sig, deltager i generalforsamlinger, hvor de stiller forslag og bruger deres stemmeret til at få mere bæredygtighed,” siger Helle Juul Lynge.

Den gode investering

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter blandt virksomheder, selskaber og kapitalforvaltere. Og trenden med at investere bæredygtigt viser sig også i et øget antal kunder.

”Der er god grund til, at produkterne er så efterspurgte. Bæredygtige investeringer kan ikke alene svare sig miljømæssigt og socialt i form af en bedre verden, det er også en god investering i kroner og øre på den lange bane,“ siger Helle Juul Lynge.

Grøn, grønnere, Merkur

Med den nye forordning er der kommet tre kategorier, som alle pengeinstitutter og fonde skal klassificere deres investeringsprodukter efter: en mørkegrøn kategori, hvor bæredygtighed er et integreret formål i investeringsstrategien, en lysegrøn, hvor bæredygtighed er én blandt flere kriterier og en farveløs, hvor bæredygtighed ikke er en del af investeringsstrategien.

En stor del af de danske banker og investeringsfonde vover ikke at certificere sig selv som mørkegrønne endnu af frygt for at tage munden for fuld. De afventer en endelig afklaring på, hvordan de præcise kriterier for den mørkegrønne kategori vil blive udformet, fortæller FinansWatch på baggrund af en gennemgang af de danske investeringsfondes grønne profiler.

Men Merkur Andelskasse kan roligt skilte med sin mørkegrønne certificering allerede nu. Her har penge alle dage været anset som katalysator for en bæredygtig verden, fortæller Helle Juul Lynge, og derfor har der altid været de højeste standarder for de investeringsprodukter, andelskassen har på hylderne. Merkurs erfarne samarbejdspartnere har desuden deres data på plads i forhold til at kunne leve op til krav om dokumentation for den nye certificering.

”Det er modigt af Merkur at gå forrest med den mørkegrønne certificering. Det giver os mulighed for at se om et år, hvordan det er gået de virksomheder, hvor bæredygtighed ikke kun er en hygiejnefaktor, men en ægte drivkraft,” siger Lotte Hansen.

Og investeringskunderne får ikke alene mest mulig bæredygtighed for pengene.

”Der er to bundlinjer, når man investerer bæredygtigt. Den ene er den rent finansielle, som går ud på at få sine penge til at blive flere. Den anden er at gøre en positiv forskel i verden med de penge, man sætter i arbejde. Begge dele får man, når man investerer i den mørkegrønne kategori,” siger Helle Juul Lynge.

Artiklen har været bragt i Pengevirke i november 2021