En vækstbaseret økonomi er ikke bæredygtig

”Vi skal væk fra vores afhængighed af vækst, for vækst er ikke en sikkerhed – der vil være år med lille eller ingen vækst forude. Endnu vigtigere er det, at vores planet er ved at kollapse under økonomisk vækst,” fastslår Stegeman.

I Triodos spår Hans Stegeman og hans kolleger, at der fortsat vil være økonomiske udfordringer i Europa i 2024. For selvom inflationen er aftagende, forbliver renten på et højt niveau, hvilket i stigende grad tynger den offentlige gældsbyrde.

”Europa befinder sig i en økonomisk recession, og regeringerne har mindre økonomisk råderum til at genskabe væksten,” forklarer Stegeman.

USA vil sandsynligvis også være i recession i den sidste halvdel af 2024, fortsætter Stegeman sin prognose, mens den globale vækst vil falde til 3% i gennemsnit.

Inden for den nuværende økonomiske model vil en beskeden vækst på 3% ikke stille sulten efter vækst, mener Stegeman.

Mantraet om vækst

Økonomien har brug for vækst, men væksten skubber vores miljø og klima i retning af massive katastrofer med vidtrækkende konsekvenser for mennesker og dyr.

”Vi nærmer os grænserne for, hvad kloden kan holde til. Taler vi om biodiversitet og klimaet, har vi allerede krydset grænsen,” fastslår Stegeman.

Det betyder, at økonomien ikke længere kan sikre velstand og velfærd for alle. Alligevel klynger vi os til et mantra om vækst.

”Vi har indrettet vores økonomi til at generere vækst. Hvis virksomheder ikke har en tocifret vækst i deres overskud, begynder aktionærerne at brokke sig. Skatteindtægterne vil ikke længere være nok til at finansiere de stigende budgetter og gældsbyrden. Der vil blive investeret mindre i innovation, og der vil opstå spændinger mellem arbejdstager og -giver, når den beskedne vækst skal deles.”

Hvis der er for lidt eller ingen vækst, vil systemet krakelere. Det vil vi både mærke nu og i de kommende år, mener Stegeman. Væksten i Europa bliver bremset af en aldrende befolkning og en arbejdsproduktivitet med lille eller ingen vækst.

Normalt ville regeringerne lade gælden stige for at tilføre penge til økonomien, men gælden er allerede steget kraftigt efter covid-19-pandemien. Derfor er der ikke meget plads til yderligere stigninger.

”Vi er nødt til at afkoble vores økonomi fra væksten. Det vil gøre det økonomiske system mere stabilt og bane vejen til en verden, hvor mennesker stadig har en fremtid – også om 50 år.”

En post-vækst-model

Stegeman er derfor fortaler for en post-vækst-økonomi (se definitionen længere nede på siden).

”En økonomi med færre vækststimuli, mindre materiel vækst, mere tid til hinanden og mindre økologisk skade. Det er ikke et politisk program, men pragmatisk økonomisk politik i en tid med stigende knaphed.”

Banker som Merkur og Triodos samt Triodos’ investeringsforvalter, Triodos Investment Management, som Merkur også samarbejder med, spiller en aktiv rolle i den transformation.

”Vi viser, at en økonomi uden forvildende incitamenter til vækst er mulig. Det kan man opnå ved at ændre den institutionelle struktur, reducere overforbruget, ændre virksomhedernes fokus på profit, øge medarbejdernes sikkerhed og reducere presset for vækst fra det finansielle system,” fastslår Stegeman.

For at illustrere sin pointe giver Stegeman et eksempel med et køleskab, der koster det samme, men har den dobbelte levetid:

”Det ville give enorme sociale fordele, men de fleste virksomheder foretrækker apparater med en kort levetid. Det bliver også stadigt sværere og dyrere at reparere apparater. Jo længere et køleskabs levetid er, jo lavere er køleskabsproducentens fortjeneste og omsætning. Det skal – og kan – ændres.”

En ny måde at beskatte, eje og finansiere

Justering af beskatningen er et konkret skridt, vi kan tage for at bevæge os mod en ny måde at beskatte, eje og finansiere. I øjeblikket drager regeringer fordel af økonomisk vækst, fordi de hovedsageligt opkræver skat på arbejdsindkomst og overskud. Begge dele afhænger af vækst.

”Hvis vi beskatter ud fra virksomheders formue, forurening og CO2-udledning, vil regeringens vækstafhængighed reduceres. Det vil samtidig bidrage til et mere bæredygtigt samfund,” fastslår Stegeman og fortsætter:

”Vi bør også se på ejerskabsrettigheder. I øjeblikket er ejerskabsrettighederne i hænderne på de kapitalinvestorer, som fokuserer på afkast. Derfor jagter virksomheder primært kortsigtet profit. I andelsselskaber, for eksempel, tages der hensyn til andre interesser.”

Den finansielle sektor skal også bevæge sig væk fra sit fokus på vækst, når den finansierer virksomheder. Den bør i stedet se på positive indvirkninger og bæredygtighed i realøkonomien, mener Stegeman.

”Mange virksomheder med forældede forretningsmodeller er stadig på bankernes kreditbøger eller i investeringsporteføljer. Når man forsøger at gøre netop disse virksomheder mere bæredygtige alene gennem dialog eller engagement, er det simpelthen et valg af kortsigtet profit.”

Hans Stegeman mener, at for mange banker og kapitalforvaltere ikke er klar til at acceptere de økonomiske konsekvenser, der vil være ved at fjerne virksomheder med netop forældede forretningsmodeller fra porteføljen. Men det vil få meget større konsekvenser på sigt, for den mur i form af klimaforandringer, vi har kurs mod, kommer til at være stenhård.

Post-vækst-økonomi giver muligheder

I en post-vækst-model vil fossile brændstoffer og forurenende sektorer forsvinde.

”Overgangen til en post-vækst-økonomi vil føre til tab af arbejdspladser. Derfor bliver man nødt til at skabe sikkerhed for medarbejderne i de forurenende sektorer. Men de mere bæredygtige aktiviteter vil også skabe nye jobs, der bidrager til menneskers lykke og velvære,” siger Stegeman.

Det vil desuden være nødvendigt at tilbyde støtte til de arbejdstagere, der i øjeblikket er afhængige af en årlig indkomststigning for at have råd til stigende udgifter. Det kunne eksempelvis være støtte til grundlønnen.

”Vi er nødt til at tilbyde folk et andet perspektiv og et liv med mere fritid, større velvære samt en mere retfærdig fordeling af velstand. Der er ingen, der på sit dødsleje siger, at de virkelig nød at shoppe i billige stormagasiner.”

Modstandsdygtighed og transformation

Långiverne og investorerne vil stadig have rig mulighed for afkast.

”Bare fordi der ikke er vækst på makroniveau, betyder det ikke, at der ikke er vækst nogen steder. Væksten findes i virksomheder og sektorer, der er en del af rejsen mod en bæredygtig økonomi. Disse sektorer skal opskaleres. De vil stadigvæk tjene penge, men uden forvildende incitamenter til kortsigtet profit. Vækst bør ikke længere være den vigtigste drivkraft. Stop afhængigheden af vækst, og lad os fokusere mere på kollektive interesser.”

I Triodos og i Merkur vil vi gerne vise, at det kan lade sig gøre.

Kilde: Interview Hans Stegeman Outlook 2024 (triodos-im.com)