”Økonomi er fællesskab” – En bæredygtig bankdirektør takker af

Af Rie Helmer og Liva Johanne Ehler Molin, Pengevirke

Spørger man Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse gennem næsten 40 år, hvad han er mest stolt af i sin karriere, lyder svaret: ”Det at have været med til at gøre noget muligt.”

Han uddyber:

”Noget, som måske ikke havde været muligt uden os. Det er selvfølgelig svært at vide, hvad alternativet ville have været, men jeg tror på, at der er nogle af de virksomheder eller initiativer, som vi har været med til at gøre mulige, som ikke ville have været der uden os. Der tænker man: Okay, så har vi da ikke levet helt forgæves.”

”Vi” er Merkur Andelskasse. Og svaret er typisk for Lars Pehrson, som oprindeligt stammer fra Hjørring og nu hver dag spænder cykelhjelmen før de tre kvarters cykeltur fra Bagsværd ind til andelskassen på Vesterbro i København. Hans svar er nuancerede, underspillede og blottet for store armbevægelser. Og så tager han konsekvent udgangspunkt i et ”vi”, ikke et ”jeg”. Som han siger:

”Jeg synes jo, vi er mange, der har bidraget til det her.”

Inspiration og energi til mange flere

Den 1. september overdrog Lars Pehrson sin stol og sit direktørkontor til nye kræfter i andelskassen. På visitkortet er ”administrerende direktør” erstattet med titlen som rådgiver for direktionen, som nu består af Charlotte Skovgaard og Alex Andersen. Men Lars Pehrson har ingen planer om at gå på tidlig pension. Foruden rollen som rådgiver, vil han også fungere som værdiambassadør for Merkur, hvor han håber at få mere tid til at komme ud og tale med folk, deltage i debatter og holde foredrag.

”I perioden lige efter finanskrisen blev jeg brugt en del, fordi jeg var en anderledes stemme, og det syntes jeg, var rigtig spændende, for jeg kunne mærke, at folk var lydhøre.”

Så du vil gerne inspirere?

”Ja, hvis jeg kan. Det kræver, at der er nogen, der efterspørger det. Jeg kan jo ikke bare stå på en ølkasse, der skal være nogen, der er nysgerrige og inviterer mig ind. Det har altid ligget mig meget på sinde at formidle samfundsøkonomiske sammenhænge på en måde, som kan engagere, dvs. som konkret og levende virkelighed og ikke som noget abstrakt eller mekanisk, som det ellers let kan blive. Eller tilsvarende med bankernes rolle i økonomien.”

Er det vemodigt eller en lettelse, hvis du skal sætte et par ord på at give stafetten videre?

”Det er nok lidt af det hele. Men det er mest lettelse. Den nye direktion i Merkur er kompetente og energiske mennesker, der brænder for sagen, så dem har jeg fuld tillid til. Og jeg glæder mig til det, der ligger foran, og de nye ting, som jeg nu får tid til at fokusere på.”

Den meningsfulde sammenhæng

Merkur Andelskasse havde ved årsskiftet 2019-20 et overskud på 9,1 mio. kroner, 34.299 kunder og 7.637 andelshavere fordelt over hele landet. En udvikling, som ingen havde forestillet sig dengang i Hjørring i 70’erne, hvor hele historien om den bæredygtige andelskasse tog sin begyndelse.

Lars Pehrson var med til at etablere en forbrugerejet, økologisk butik, hvor han hurtigt fik ansvar for regnskabet, for ”nogen skulle jo gøre det”. Men han syntes også, det var interessant.

”Jeg har altid været tiltalt af at arbejde med økonomi og lave forretning. Man påvirker verden, der er en meningsfuld sammenhæng, hvor man også dækker nogle behov. Bringer nogle produkter frem til dem, der har brug for dem,” forklarer han.

Og det er sådan tingene giver mening i Lars Pehrsons optik. Penge er ikke noget i sig selv – de er et redskab, som skal bruges til at skabe værdi. De skal investeres i noget, som ikke bare giver flere penge, men som også øger livskvaliteten og gør tilværelsen bedre for os allesammen. Afkastet får man ikke blot i kroner og øre, men også – og især – i form af mindre forurenede storbyer, et bedre klima, mindre bilkø på motorvejene og gode kulturprojekter, for blot at nævne nogle af goderne ved bæredygtig investering.

Det var det samme verdenssyn og pengesyn, som lå til grund for stiftelsen af foreningen Merkur i 1982. Det var nogle af de samme mennesker, som stod bag den økologiske butik i Hjørring, som nu gik sammen om at stifte en fælleskasse, hvor man kunne låne penge til hinandens projekter. For Merkurstifterne handlede det ikke om bankdrift – endnu – men udelukkende om at hjælpe hinanden med at realisere de bæredygtige intentioner. Det var først i 1985, da EF, som EU hed dengang, harmoniserede banklovgivningen, at Lars Pehrson og co. så og greb chancen og gjorde Merkur til et formelt pengeinstitut.

Den verden, vi giver videre

Lige siden begyndelsen har det sociale og det grønne fokus gået hånd i hånd i Merkur. Hensyn til klima- og miljø har været en integreret del af forretningen længe før det blev moderne, men det er et af de områder, der for alvor er rykket opad på dagsordenen i Lars Pehrsons tid som direktør. Selv om han er sig smerteligt bevidst om udfordringerne ved både bankdrift og klimaforandringer, ser han lyst på fremtiden – både for verden og sig selv.

”Der er nok at blive deprimeret over. Jeg mener, at man er nødt til at stille billeder op for, hvad man gerne vil have til at ske, og så arbejde for det. For alt det andet, det bliver man jo helt ødelagt af. Jeg mener, at man skal se tingene i øjnene, uden illusioner. Men man er samtidig grundlæggende nødt til at tro på fremtiden.”

Gør du det?

”Ja, det gør jeg”.

Tænker du ligefrem, det er en dejlig verden, du har sat børn i?

”Nej, jeg tænker, der er en masse rod og besvær, jeg efterlader til dem. Sammen med min generation”.

Det er tre voksne sønner, Lars Pehrsons generation blandt andre overlader en masse rod og besvær til. Men hvis man tror, at det betyder, at Pehrson ligefrem lider af såkaldt klimaskam eller mener, at vi andre bør skamme os over de røde bøffer eller talrige flyrejser, tager man grundigt fejl.

”Det er faktisk en anden ting, som jeg altid har kæmpet imod – det med at personalisere og moralisere tingene for meget. Klimaet for eksempel. Der er mange, der føler ’klimaskam’. Det er blevet et nyt udtryk, ikke? Og det er ikke konstruktivt.”

Hvorfor ikke?

”Fordi det er noget, vi skal løse i fællesskab. Jeg siger ikke, at man bare hæmningsløst skal fortsætte som før. Det er vigtigt, at vi alle tænker over, hvordan vi kan indrette os mere bæredygtigt. Der behøver ikke være frit valg på alle hylder. Man er nødt til at se det som en fremtid, man kan vælge til, som vi i fællesskab må indrette, sådan at der er nok til alle. Det handler om balance. Det er det, der ligger i fællesskabet. Nu har vi lige vist under coronakrisen, at vi godt kan alt muligt, som er pokkers besværligt, hvis vi skal. Det synes jeg, er en interessant iagttagelse.”

Bæredygtig bank på en ny måde

Men selv om Lars Pehrson har et lyst sind og en medfølgende let gang på jord, har der også været svære perioder som bankdirektør. Finanskrisen i 2008 var første gang han for alvor oplevede, at bankdrift ikke bare var lige ud ad landevejen. Indtil da havde det med hans egne ord været ”let at drive bank”.

”Forholdene var sådan, at man nærmest tjente penge om natten, mens man sov. Uanset om man bare havde noget indlån eller lånte penge ud, fik man hele tiden renteindtægter af det hele. Sådan er det jo slet ikke mere.”

Det at drive pengeinstitut har ændret sig meget, og der er brug for at gøre mange ting på en anden måde i dag.

”Mange troede, at når finanskrisen var overstået, så ville vi komme tilbage til en tilstand, vi kendte, men det gjorde vi jo på ingen måde. Så kom eurokrisen, og hele den vanvittige rentesituation med negativ rente og så videre, som fulgte med i kølvandet på krisen. Det underminerede jo den klassiske bankmodel. Nu blev det pludselig rigtig, rigtig svært at tjene penge. Og det er det stadig.”

En stærk forretning er fundamentet for, at de værdier, som Merkur bygger på, kan komme ud at leve og gøre en forskel i samfundet. Derfor har det været afgørende at tænke nyt og udvikle Merkurs tilbud. Der er kommet flere forskellige produkter på hylderne, som både understøtter værdierne og forretningen. Det gælder f.eks. på investeringsområdet, som er noget af det, Merkur har haft stor succes med de senere år.

”Vi skal være bæredygtig bank på en anden måde nu, end vi var tidligere. Hvor det i begyndelsen

handlede om basis bankdrift med ind- og udlån, så er der nu kommet andre ting til.”

Men grundlæggende står Merkur for det samme som for 38 år siden, og det bæredygtige fællesskab er stadig hjørnestenen - både for andelskassen og for den afgående direktør:   

”Økonomi er et fællesskab. Og vi arbejder for hinanden. Eller vi arbejder for de andre. Og vi kan også se, at når vi har glæde af vores arbejde, så er det jo næsten altid, fordi der er nogle andre, der får løst et problem eller er tilfredse med det arbejde, vi har gjort, eller har fået et produkt, de har efterspurgt.”

Hvornår bliver du selv glad?

”Det kunne være, når nogen siger, at uden jer, fik vi ikke startet vores virksomhed, eller vi fik ikke det her byggeprojekt sat på skinner, eller hvad det nu er. Det er det, vi kan bidrage med, som pengeinstitut.”

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2020.