Et realkreditlån er et lån, der er optaget i et realkreditinstitut, som eksempelvis Totalkredit. Et realkreditlån har en direkte sammenhæng med obligationer. Udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder afgør, hvad det koster for dig at låne - det er altså obligationsmarkedet, der bestemmer renten på lånet.
Læs mere på Totalkredits hjemmeside
Boliglån - Lån til ejerbolig
Er du på jagt efter en ny bolig eller måske et sommerhus? Så står Merkur klar til at hjælpe dig med finansieringen.
Du har en rådgiver, som kender dig og som skræddersyer en løsning til netop din økonomi.
Et realkreditlån er typisk billigere end et traditionelt banklån.
Er din bolig et økologisk byggeri eller på anden vis særligt klimavenlig, får du en endnu billigere rente.
Én samlet løsning til finansiering af din drømmebolig
Hvor meget kan jeg købe bolig for?
Med vores boliglånsberegner, kan du taste dine oplysninger ind, og se om du har råd til drømmeboligen.
Prøv beregnerenHvad skal jeg vide, når jeg køber ejerbolig?
Skal du købe hus, sommerhus eller ejerlejlighed, så er der mange ting at holde styr på. Her får du et overblik over de forskellige faser i boligkøbsprocessen, og hvad du skal være opmærksom på.
Se guidenHvilke typer af boliglån kan jeg vælge mellem?
Når du køber ejerbolig, er der flere forskellige låntyper, du skal tage stilling til. Din rådgiver i Merkur hjælper dig med at finde frem til, hvad der passer bedst for dig, men her kan du få et overblik, og se hvad du skal overveje.
Se guidenKan vi bo bedre på færre kvadratmeter?
Hvad er en god bolig? For mange handler det om plads - jo større jo bedre - men måske skal vi til at se på nogle andre værdier? For danskernes boliger har fået vokseværk, og det har en pris i det store klimaregnskab. Så hvordan skal vi bo bæredygtigt i fremtiden?
Læs artiklenKontakt Merkur om lån til din bolig
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du overvejer at købe ny bolig eller sælge din nuværende. Så vil vores rådgivere stå klar til at besvare dine spørgsmål.
Boliglån i Merkur Andelskasse
Når du skal købe en ejerbolig, består finansieringen normalt af tre forskellige elementer. Et realkreditlån, et boliglån og udbetalingen.
Med et realkreditlån kan du låne op til 80% af boligens pris. Som sikkerhed for lånet tager Totalkredit pant i din bolig, hvilket vil sige, at Totalkredit har førsteret til at få sine penge tilbage, hvis boligen skulle ryge på tvangsauktion.
Banklånet får du i Merkur, og vi yder lån på op til 15% af det beløb, du har behov for at låne. Som sikkerhed for lånet tager vi også pant i din bolig. Der er en række omkostninger forbundet med at købe bolig og de omkostninger kan finansieres under boliglånet.
Udbetalingen er de penge, du selv har sparet op. Lovgivningen kræver, at du har mindst 5%. Du kan selvfølgelig altid lægge en højere udbetaling, hvilket vil gøre hele finansieringen billigere, fordi du skal låne mindre.
Når du som kunde i Merkur ønsker at optage lån, hjælper vi med at synliggøre, hvordan købet påvirker din økonomi i hverdagen. Du skal som udgangspunkt have samlet alle eller de fleste af dine bankforretninger i Merkur for at kunne få et lån.
Merkur er et fællesskab, hvor vi sammen bidrager til at skabe en bedre verden med penge som redskab. Som kunde i Merkur skal du derfor som udgangspunkt være medejer – dvs. andelshaver. Læs mere om, hvad det vil sige og hvilke krav, vi stiller her.
Links og downloads
Ofte stillede spørgsmål
På Totalkredits hjemmeside kan du regne på, hvor meget du kan købe bolig for. Du skal blot taste dine dine oplysninger ind i låneberegneren, så finder du ud af, om du har råd til den bolig, du kigger efter, eller om du skal justere lidt på forventningerne. Beregningen er vejledende og giver et overslag på, hvad du ca. kan købe bolig for. Hvis du ønsker en præcis beregning, så kontakt os i Merkur, så kigger vi på din økonomi sammen med dig.
Gå til beregnerenLovgivningen siger, at du selv skal have minimum 5% af prisen på din bolig. Men jo mere du har sparet op, jo mindre skal du låne og jo billigere bliver det for dig.