21 - 12 - 22

Advarsel om falske hjemmesider, der ligner netbank

Googlesøgninger på netbanken kan lede til falske sider oprettet af svindlere.

Googler du dig indimellem til bankens hjemmeside, når du skal i netbank, så skal du være ekstra meget på vagt her for tiden. Opfindsomme svindlere har nemlig oprettet falske hjemmesider, der til forveksling ligner den rigtige netbankside, men som i stedet er en måde at franarre dig dine login-oplysninger og penge på.

Hvordan sker svindlen?

Nogle kunder starter deres søgning på Google, når de skal i netbanken fremfor at indtaste webadressen direkte i en browser. Hvis du ikke er opmærksom, risikerer du at klikke på en falsk annonce, der ligger øverst på Google, når du søger på pengeinstituttets navn. Den falske annonce kan føre ind til en falsk netbank, der aflurer dine loginoplysninger.

Hvad gør jeg for at udgå denne nye form for svindel?

Det bedste du kan gøre for at undgå annoncelinks til forfalskede netbanksider er altid selv at indtaste hjemmesidens adresse direkte i browseren. Du kan også kopiere nedenstående webadresse direkte i browseren. Det vigtigste er, at du ikke benytter dig af søgefunktionen i Google, når du skal på netbank.

Alternativt vil vi anbefale at benytte Merkurs mobilbank app til overførsler. 

Den korrekte webadresse til Merkurs netbank privat er: https://merkur.dk/privat/netbank/

Hvor kan jeg få hjælp, hvis uheldet er ude?

 

Kontakt Merkur:  

Ring til os på tlf. 7027 2706 alle hverdage imellem kl. 10-16

Send en besked via din netbank/mobilbank.

Ring til BEC Netbank support på 7024 6600 (mandag-torsdag kl. 8-22, fredag 8-18, lørdag 10-18, søndag 10-22)

Politiet:

Du kan anmeldelse en hændelse via politiets hjemmeside her.

Læs mere her

Vil du vide mere om digital sikkerhed og blive klogere på, hvordan du undgår at blive narret, kan du læse mere om emnet på vores side her. Du kan også finde gode råd og information på disse sider: 

https://sikkerdigital.dk/

https://www.mitid.dk/sikkerhed/gode-raad-om-sikkerhed/