Vi kan få mere biodiversitet – hvis vi vil

Af Jacob Kildetoft Schultz

I Gribskov myldrer det med sjældne in­sekter, svampe og planter i skov og mo­ser.

"Det er superberigende at se, hvordan skoven udvikler sig," siger Anna Thor­mann, der er chefkonsulent hos Natur­styrelsen i Gribskov. "Vi kan se, at når alle de spændende moseplanter kom­mer tilbage, så kommer alle de spæn­dende insekter, som gerne vil have lys og varme. Og det går ret hurtigt. Så vi kan se, at vi har fået restaureret nogle af de her systemer," fortsætter hun.

Anna Thormann, der er uddannet forstkandidat, har arbejdet med økolo­gisk restaurering de sidste mange år, blandt andet i Gribskov.

Gribskov var oprindeligt karakterise­ret ved mange vådområder. I 1857 var andelen af søer og vådområder ca. 25 procent. Men efter århundreders dræ­ning var andelen af vådområder i 1990 reduceret til 3 procent. I de seneste år­tier er en betydelig del af vådområ­derne blevet genskabt, så nær ved 10 procent af Gribskov i dag udgøres af vådområder og søer. Naturstyrelsen har sløjfet mange af de over 600 kilometer grøfter, der var anlagt for at få tør jord til at dyrke træer på.

"De grøfter, vores forfædre har gravet, er vi simpelthen ved at lukke til. Og det gør, at mange vådområder, både søer, moser og sumpe, lige så stille er ved at komme igen. Og det går ret hurtigt," si­ger Anna Thormann og understreger vigtigheden af, at levestederne har en god kvalitet.

Området er et af Danmarks vigtigste hotspots for biodiversitet knyttet til skov. Her findes talrige dyr, planter og svampe – både almindelige, sjældne og globalt truede. Nogle af arterne findes her, som det eneste sted i landet. Her er desuden en af landets største fritle­vende dåvildtbestande, ynglende fiske­ørn og havørn.

Godt men ikke godt nok

Men selvom der sker en positiv udvik­ling i Gribskov, er det langtfra nok til at løse biodiversitetskrisen i Danmark.

I november sidste år udkom regerin­gens uafhængige ekspertorgan, Biodi­versitetsrådet, med deres første rap­port: ’Fra tab til fremgang’. Her tager de temperaturen på indsatsen for bio­diversiteten i Danmark. De konklude­rer bl.a., at tabet af biodiversitet ikke er stoppet, og at biodiversiteten forsat er under stort pres i Danmark.

De skriver, at de initiativer, der alle­rede er sat i gang, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten. I 2020 af­satte folketinget nemlig 888 mio. kro­ner med den såkaldte natur- og biodi­versitetspakke til blandt andet mere urørt skov og etableringen af 15 natur­nationalparker. Men selvom disse initi­ativer bidrager positivt, er de ”util­strækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til frem­gang.” Det der er brug for er: ”Mere plads med mere kvalitet, som er mere beskyttet,” lyder det i rapporten.

Forperson for Biodiversitetsrådet er Signe Norman, professor i biologi ved Aarhus Universitet. Hun siger:

"Der, hvor vi har et håb om, at udvik­lingen vender, det er i naturnational­parkerne, de urørte skove og nogle af de arealer, der er ejet af naturfonde. Det er der, hvor vi kan se, at der bliver lavet nok plads, og hvor vi forventer en naturkvalitet, der understøtter biodi­versiteten på lang sigt.”

Hvis biodiversitetskrisen skal løses, er det nødvendigt, at større områder i Danmark bliver ændret fra at produ­cere ressourcer til forbrug til at produ­cere biodiversitet, mener hun.

”Biodiversitetskrisen kan løses. Det handler om, at vi alle bliver nødt til at ændre den måde, vi forbruger ressour­cer på. Og hvis vi gør det, kan vi bruge vores arealer til natur i stedet for land­brug og skovdrift. Man kan ikke få både højt forbrug og biodiversitet, men man får jo noget, der har en anden værdi. Men det tager tid at vænne sig til, at det nye, man får, er lige så værdifuldt eller måske bedre,” siger Signe Nor­man.

Naturnationalparkerne lader dog vente på sig. De to første (blandt andet området i Gribskov) skulle åbne sidste år. Men en klagesag har sat åbningen på pause.

Urørt skov rykker

Et af lyspunkterne, ifølge Biodiversi­tetsrådet, er altså den urørte skov. Efter planen skal den fylde 75.000 hektar i det ganske danske land. I Gribskov er området 5.205 hektar.

Anna Thormann beskriver det, som det første store skridt mod at genop­rette skoven og bringe den tilbage til sin naturlige tilstand. Vores skove har været intensivt dyrket i århundreder, og der er lang vej til en vild og uberørt skov med naturlig dynamik.

”For at genoprette skoven rydder vi op, fælder oversøiske træarter, skaber lysninger, sørger for en blanding af unge og gamle træer og sikrer, at der er døde træer til mere dødt ved,” fortæller hun. Dødt ved er en betegnelse for dødt træ, der får lov at ligge eller stå og blive nedbrudt i skoven, og det er vigtigt for især svampe og insekter, men også for fugle.

”Det er et stort menukort og mange levesteder til dyr, planter og svampe, vi skal stille til rådighed i skoven,” forkla­rer Anna Thormann.

Hun fortæller om en sjælden billeart, der kun lever i store døde egetræer i Grib­skov. Tidligere fjernede man de døde træer. Nu sørger Naturstyrelsen for, at der er flere af dem, så billerne har mulig­hed for at brede sig til de nye levesteder.

”Selvom man ikke kan fremtrylle sjældne arter, kan vi forsøge at sikre, at der er levesteder til de sjældne arter, der allerede er til stede. Og så håber jeg, at de sjældne arter er lige så begejstrede for arbejdet med at genoprette skoven, som jeg er,” siger chefkonsulenten.

Signe Norman forklarer, hvordan man bedst hjælper de sjældne arter:

”For at beskytte biodiversiteten er det virkelig vigtigt, at arealerne er be­skyttet, der hvor arterne er. Fordi når de først forsvinder, så er det meget svært at genskabe,” siger biologiprofes­soren.

Og her er det nødvendigt at have det langsigtede perspektiv for øje. Biodiver­sitetsrådet skriver, at den nuværende indsats på op mod 75.000 hektar urørt skov vil have en betydelig positiv biodi­versitetseffekt, når skovene er fuldt ud­viklet om mindst 100 år. Men allerede nu flytter sjældne arter ind i skovrid­dernes genetablerede vådområder og moser, og det er et skridt i den rigtige retning.

Fakta

Urørt skov

Er skove, hvor skovdriften er ophørt, og som med ti­den får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Det giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv. Kilde: Miljøministeriet

Naturnationalparker

Er større sammenhængende naturområder uden skov-og landbrugsproduktion, der skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn. Der kan udsættes store planteædende pattedyr, som skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur med flere le­vesteder for dyr og planter. Kilde: Naturstyrelsen

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2023.