Et arbejdsliv, du har lyst til at stå op til

Af Ditte Hedegaard

Når de 40 medarbejdere i IT-bureauet Abtion har fri, så har de bogstavelig talt fri. Det betyder helt konkret, at de ikke modtager eller foretager telefonop­kald, ligesom de ikke sender mails efter arbejdstid. Til gengæld har de hverken fleksibel eller flydende arbejdstid.

I 2019 gik Abtion fra en normal 37-ti­mers arbejdsuge fordelt på fem dage til en 4-dages arbejdsuge på 30 timer med fast mødetid mandag-torsdag. I dag, fire år se­nere, har det resulteret i øget omsætning, større effektivitet og en større trivsel blandt medarbejderne.

Det kan helt konkret aflæses i både omsæt­ning, trivselsundersøgelser samt virksomhe­dens fakturerbare timer, som er gået fra ca. 50 procent til knap 100 procent, fortæller Bo Køn­skov. Han er partner i Abtion og var én af initia­tivtagerne til den nye arbejdsform.

”Vi havde dengang en meget individualiseret kultur, og vi holdt utroligt mange møder, hvor vi snakkede meget om arbejdet i stedet for at lave ar­bejdet. Derfor forsøgte vi os med en 4-dages ar­bejdsuge, hvor vi skabte en større følelse af frihed ved at få en ekstra ugentlig fridag i stedet for at flekse arbejdstiden ud over hele ugen,” siger Bo Køn­skov.

Trivsel og arbejdsglæde var og er afgørende for virksomhedens succes, men selvom virksomheden var i en periode med stor vækst dengang i 2018, var ar­bejdsmetoderne langt fra effektive, da de nye initiativer blev iværksat.

”Nu arbejder vi mere effektivt i ar­bejdstiden, fordi vi er på kontoret sam­tidig. Og når vi har fri, så lader vi hinan­den være. Pauser er vigtige, vi har fun­det ud af, at vi når de gode løsninger hurtigere gennem pause og restitution end ved hård, konstant tankekraft.”

Pseudoarbejde påvirker arbejds­lysten

Arbejdslivet i dag er en fragmenteret størrelse. Der er selvsagt stor forskel på, om du er konsulent, lagerarbejder eller landmand; både når det kommer til arbejdsvilkår, løn, graden af selvbestemmelse eller muligheden for at tage en hjemmearbejdsdag. Men én ting er konstant opadgående: Antallet af stresstilfælde blandt danskerne.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at stress udgør et stigende folkesundheds­problem.

Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 29 pro­cent i 2021. Tallene viser desuden, at 23 procent i beskæftigelse har et højt stressniveau.

”Det er et meget højt tal. Selvom an­tallet af stresstilfældene ikke kan spo­res direkte til arbejdsrelaterede til­fælde, så er der ingen tvivl om, at rigtig mange danskere føler sig pressede på arbejdet, og derfor er der et stort behov for at gøre noget ved udviklingen,” siger Helge Hvid, professor emeritus på RUC, som forsker i bæredygtigt arbejdsliv.

Illustration: Trine Løgstrup Sørensen

Helge Hvid er blandt den gruppe af for­skere, HR-specialister og professorer, som i år udgav et manifest med syv konkrete guidelines til, hvordan vi i fremtiden kan øge ambitionerne i vores tilgang til stress, mistrivsel og mental sundhed i arbejdslivet.

De syv guideli­nes var konklusionerne på et samar­bejde i projektet Make Life Fit, hvor må­let er en ny regenerativ tilgang til men­tal sundhed.

En anden ny udgivelse, som giver et fingerpeg om, hvordan det står til med danskernes arbejdslyst, er rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv, der er udgivet af Videncenter For God Arbejdslyst i 2023.

Rapporten rummer blandt andet en Epinion-undersøgelse, hvor mere end 2.500 repræsentativt udvalgte løn­modtagere har svaret på forhold vedrø­rende deres arbejdsliv.

Her svarer 63 procent af privatan­satte bl.a. ja til spørgsmålet om, hvor­vidt de i høj eller meget høj grad skaber konkrete resultater på deres arbejde. Svaret er 56 procent blandt offentlige ansatte.

16 procent af de adspurgte oplever i høj eller meget høj grad at sidde med arbejdsopgaver, hvor de overvejer, om opgaverne overhovedet behøver at blive løst. Samtidig viser tallene, at jo mere pseudoarbejde de ansatte har, jo mindre arbejdsglæde oplever de.

Pseudoarbejde er en betegnelse for ar­bejde, der ikke skaber en reel værdi, og som derfor for medarbejderne ikke gi­ver mening at udføre. Og netop pseudoarbejde og manglende mening er to ingredienser, der udgør en dårlig arbejdscocktail, forklarer Helge Hvid.

”Det er meget vigtigt, at man har ind­flydelse på, hvordan arbejdet organise­res, og det er noget, der er stor mangel på i dag på rigtig mange arbejdsplad­ser. Kravene er høje, og man har for lidt indflydelse, fordi der er sket en stan­dardisering af arbejdet. Og så er der et stigende antal dokumentationskrav, som virker meningsløse – især på mange offentlige arbejdspladser.”

Ifølge Helge Hvid kan man gøre en del for at reducere mængden af pseudoarbejde, bl.a. ved at fokusere på, hvad medarbejdernes kerneopgave er.

”Man skal i højere grad lægge ansva­ret af kvaliteten ud til medarbejdere og undgå at lave standarder og styringer for, hvordan arbejdet skal udføres. Det er faktisk en gammel opskrift, men som i dag mange steder bliver overtrumfet af ekspertsystemer,” siger Helge Hvid.

Et stille arbejdsoprør

Der er flere medarbejdere, der i større grad tager aktivt stilling til deres ar­bejdsliv i dag. Det blev især tydeligt efter COVID-19-pandemien.

Først gennem bevægelsen The Great Resignation, hvor en bølge af masse-opsigelser fandt sted, primært i USA. Men tendensen afspejlede sig også i Danmark, hvor mange havde brugt tiden under pandemien til at tage stil­ling til deres arbejdsliv.

Derefter opstod begrebet Quiet Quitting, som refererer til bevægelsen af medarbejdere, der går på arbejde og gør de ting, de får løn for – men ikke mere end det.

Og senest har hashtagget #LazyGirlJob spredt sig på sociale medier – en trend der handler om at finde en så god balance mellem arbejde og privatliv, at det næsten føles som om, man er ”doven”.

De nye fænomener er alle en del af det, man kalder anti-work bevægelsen, og kan forstås som en stille protest mod stigende vækst- og produktivitetskrav på arbejdspladserne.

Illustration: Trine Løgstrup Sørensen

At medarbejdere i dag – under en høj­konjunktur – tør stille større krav til de­res arbejdspladser er for længst gået op for de fleste virksomheder, som flere steder kæmper med at tiltrække dyg­tige medarbejdere og arbejdskraft.

Den tendens mærker Pernille Garde. Hun er rådgiver, forfatter til tre bøger og grundlægger af virksomheden TAKE BACK TIME, hvor hun hjælper virk­somheder med at implementere 4-da­ges arbejdsuger i forskellige former.

Ifølge Pernille Garde er der kun ’win-win’ for alle parter ved en 4-dages ar­bejdsuge: Arbejdsglæden stiger hos medarbejderne, som bliver mere effek­tive ved at overgå til 4-dages arbejds­uge, ligesom omsætningen og den ge­nerelle produktivitet i virksomhederne stiger.

”Men der er ikke tale om én skabelon, som passer til alle virksomheder – tværtimod. Jeg plejer at sige, at one size fits none. Alle virksomheder er forskel­lige, og derfor skal værktøjerne til en 4-dages arbejdsuge også gribes forskel­ligt an.”

Mødefri blokke i kalenderen

Når virksomheder henvender sig til Pernille Garde om interessen for en 4-dages arbejdsuge, skyldes det flere årsager.

I 80 procent af tilfældene er det pri­vate virksomheder, som ønsker at bruge en 4-dages arbejdsuge som en gulerod til at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere.

Mange af dem er små eller mellemstore virksomheder, som ikke altid kan matche lønniveauet, som de store virksomheder tilbyder. Derfor prøver de at tilbyde et alternativ – herunder kortere arbejdstid og bedre arbejdsvilkår.

Og så er der de virksom­heder, som er nysgerrige på, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde mindre – uden at miste effektiviteten.

Ét af de værktøjer, der tit bliver taget i brug, især i vidensvirksomheder, er til­tag, som effektiviserer arbejdstiden. At prioritere fokustid og fordybelse: Møde- og forstyrrelsesfrie timer i kalen­deren for alle i hele virksomheden med færre, kortere møder og mere effektive møder.

”Noget af det, der tager rigtig meget af vores tid på mange arbejdspladser, er forstyrrelser. Vi forstyrrer hinanden med mails og afbrydelser, tit forstyrrer vi også os selv, fordi vores koncentrati­onsevne gradvist er blevet forringet. Det helt store greb ved 4-dages arbejds­uge er at løfte det fra at være et indivi­duelt problem til et kollektivt problem. Og når vi justerer nogle af de tiltag, får jeg altså nogle vilde og positive tilbage­meldinger fra medarbejderne,” siger Pernille Garde.

Men hvad så med arbejdspladser, hvor mails og møder langt fra er en del af arbejdsdagen? I brancher, hvor det fysiske arbejde er udgangspunktet, er der helt andre greb, der gælder.

Oftest er det medarbejderne, der kommer med de gode løsninger, fortæl­ler Pernille Garde.

Et eksempel er en el-installatør-virksomhed, som satte deres arbejdstid op med en enkelt time hver dag fra mandag-torsdag fra 7-16 i stedet for 7-15. Det gjorde, at de kunne nå et kundebesøg mere hver dag og der­med holde fri hver fredag.

”Tit er det nogle enkle knapper, der skal skrues på,” siger Pernille Garde, som også nævner en daginstitution som - på frivillig basis - har afprøvet en 4-dages arbejdsuge med succes.

Her tilbød lederen sine medarbejdere en vagtplan med 37 timer fordelt på en 4-dages arbejdsuge. Det var lange dage, men medarbejderne og forældrene var positive, fordi det på den måde var den samme pædagog, der var til stede både om morgenen og om eftermiddagen, og derfor var der en god overlevering hver dag ved samme pædagog. Nogle af medarbejderne konverterede desuden fra en deltidsstilling til en fuldtidsstil­ling for at være med i projektet.

Pernille Garde har med få undtagel­ser kun oplevet positive tilbagemeldin­ger med implementeringen af 4-dages arbejdsuge. Ét af eksemplerne, hvor forsøget blev sat på pause, var en privat virksomhed, hvor initiativet kom fra medarbejderne og ikke fra ledelsen.

Det frie arbejdsliv er i høj kurs

Og så er der dem, som helt bevidst fra­vælger det etablerede arbejdsmarked. Nyeste tal fra Vellivforeningen viser, at det især er erhvervsaktive i alderen 18- 34 år, der scorer højest, når det handler om mistrivsel på arbejdsmarkedet. Her føler 30 procent af de unge sig stres­sede. Tallet for alle erhvervsaktive er 25 procent.

Måske netop derfor ser vi en stigning i kurser og rådgivning målrettet perso­ner, som efterspørger friere rammer i deres arbejdsliv.

Kurser med overskrif­ter som ’Hvordan du får et arbejdsliv, du elsker at stå op til’ eller ’Sådan bli­ver du en succesfuld freelancer eller di­gital nomade’ bliver i dag udbudt til dem, der ønsker et arbejdsliv uden che­fer, faste arbejdstider og ugentlige sta­tusmøder.

Én af de kursusudbydere er Cathrine Møller Petersen. Sammen med sin part­ner Camilla Agerskov driver hun Byg Din Business, der med virksomhedens egne ord er målrettet dem, ”som ønsker at skabe et roligt arbejdsliv på egne præmisser og selv definere succes”.

Byg Din Business er inspireret af anti-work bevægelsen, som har fokus på at skabe et meningsfuldt arbejdsliv på egne præ­misser.

”Vi ser et stort behov hos vores kursi­ster for at skabe et arbejdsliv, hvor det gælder om at være loyal over for sig selv og sine egne værdier i stedet for at være loyal over for en arbejdsgiver. Før tænkte man i højere grad, at livet skulle dreje rundt om arbejdet, og nu ser vi det modsatte – at livet kommer før ar­bejdet. Generelt oplever vi, at flere og flere af vores kursister stiller spørgs­målstegn til, hvad det gode og menings­fulde arbejdsliv er,” siger Cathrine Møl­ler Petersen.

Illustration: Trine Løgstrup Sørensen

Skal vi arbejde mere eller min­dre?

Tendenser og velmenende initiativer er én ting, politik er noget andet. Idéen og perspektivet i at arbejde mindre i frem­tiden har ikke vundet indpas på Christi­ansborg. Tværtimod.

”Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner,” var det kontante budskab fra statsminister Mette Frederiksen, da hun tilbage i marts deltog på konferen­cen Impact X Future of Denmark.

Hun henviste til, ”at der ikke er nogen vej uden om mere arbejde, hvis samfunds­kagen skal gøres større”.

Samme budskab har flere økonomer og senest overvismand Carl Johan Dal­gaard været ude at sige. Men det behø­ver ikke være modsætningsfyldt, mener Pernille Garde.

”Jeg er enig i, at vi skal gøre samfunds­kagen større, ikke mindre. Jeg ser mod­sat statsministeren intet modsætnings­forhold mellem effektivitet og arbejds­tid. Jeg mener ikke, vi kan fortsætte som nu, for så fortsætter sygdomskur­ven. Man bliver ikke mere effektiv ved at arbejde +40 timer om ugen, tværti­mod. Og vi har ikke reguleret arbejdsti­den siden 1987, hvilket i sig selv er inte­ressant, for jeg kan da godt komme i tanke om et par teknologiske opfindel­ser, der gør, at vi i dag kan arbejde langt mere effektivt end i 1987,” siger Pernille Garde.

Lidt flere nuancer er der hos Helge Hvid. Han mener, der er ”interessante aspekter ved at kigge på en 4-dages ar­bejdsuge”, men at det på den anden side ikke nødvendigvis er arbejdsti­derne, der er belastende, men snarere den måde vi arbejder på.

”Der er ikke entydig sammenhæng mellem stress og antallet af arbejdsti­mer. Men derfor kan der alligevel være gode grunde til at nedsætte arbejdsti­den. Når vi som samfund bliver rigere, bliver der andre prioriteringer hos medarbejdere end at tjene penge. Den­gang man ikke kunne få mad på bor­det, var det noget andet. Den økono­miske gevinst ved at lægge ekstra ti­mer på arbejdet bliver mindre og min­dre. I dag prioriterer vi tiden væk fra arbejdet højere, end vi nogensinde har gjort før."

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2023.