Merkurs første kunder

AURION: Den allerførste kunde

Foto: Aurion

Mange kender Aurions logo med solopgangen, for det findes på pakker med kornprodukter i butikker i hele landet. Aurion startede som en lille butik i Hjørring, men er i dag en stor og anerkendt biodynamisk og økologisk virksomhed. Merkur og Aurion har været forbundet siden 1982 (læs s. 4-7). Aurions stifter Jørn Ussing Larsen fortæller:

”De andre banker troede ikke på det biodynamiske, for der var slet ikke noget der hed økologi dengang. Det blev opfattet som sekterisk og jeg ved ikke hvad. Jeg er ikke sikker på, at vi havde været her i dag, hvis det ikke var for Merkur.”

For Jørn Ussing Larsen, der også har siddet i Merkurs bestyrelse, er andelskassen mere end et pengeinstitut: ”Der er ingen anden bank som Merkur. Det er jo ikke pengene det drejer sig om, det er holdningerne. Vi låner ikke penge, vi låner holdninger.”

Han anerkender også Merkur for at have fulgt med tiden: ”Der skal stor professionalisme til at drive en bank i dag, og det synes jeg, banken skal have meget stor ros for.”

_______________________________________________________________________________________

HALKÆR KRO: Musik, kultur og økologisk kro

Foto: Lau Thoft Haslund

I 1992 overtog otte familier i fællesskab den lokale landevejskro i Nibe. De ville skabe et kulturhus med økologisk mad, kurser, foredrag og levende musik. De kontaktede Merkur, fordi som medstifter og musikansvarlig Eskil Romme forklarer:

”Halkær Kro og Merkur har et fællesskab omkring vedvarende energi, økologi, kultur og kunst. Så på mange måder var det jo helt oplagt.”

Starten var lidt svær, for Merkur kunne ikke se, at en kro var værd at investere i. Men så skiftede samtalen spor: ”’Kulturhus og økologisk mad’ rykkede op i ordrækken, og så gik det ret hurtigt fra skepsis til begejstring,” siger Eskil Romme.

Halkær Kro & Kulturhus har nu været kunde i Merkur i 30 år og er i dag et af landets førende spillesteder for folke- og verdensmusik og præcis det kulturelle samlingspunkt som stifterne så for sig dengang.

Om den første tid som kunde i Merkur husker Eskil Romme: ”Det var så småt og nært. Men alligevel stort, fordi det var en stor, vigtig idé, der blev født.”

_______________________________________________________________________________________

KURT OG ANNA-MARIE: De første privatkunder

Foto: Lau Thoft Haslund

Kurt og Anna-Marie Rysholt Christensen er blandt Merkursførste privatkunder. Parret hørte i 1982 rygter om et nyt pengeinstitut med gode værdier, og de ville være med. Så de mødte op hjemme hos Merkurs medstifter Lars Pehrson. Kurt Christensen fortæller:

”Vi gik op på første sal, blev sat ved hans spisebord, og vi sagde: Værsågod, her er vores økonomi og ting og sager. Vil du tage dig af det?”

Det ville Lars Pehrson gerne, og det var der nok en grund til, mener Anna-Marie Christensen: ”Han var bare glad for, at der kom nogen. Der var ikke så mange kunder dengang, de kunne jo tælles på én hånd.”

Processen med at blive kunder var nem: ”Vi blev ikke tjekket eller spurgt til, hvordan vores økonomi var, om vi overhovedet var kreditværdige. Det var meget familiært,” husker Anna-Marie.

Parret har dog stor forståelse for, at det foregår anderledes i dag, Som Kurt siger: ”Merkur er selvfølgelig blevet mere strømlinet nu,” og Anna-Marie stemmer i: ”Ja, men vigtigere end nogensinde.”

_______________________________________________________________________________________

THISE MEJERI: Merkurs første rigtige produktionsvirksomhed

Foto: Thise

Thise Mejeri er i dag Danmarks næststørste økologiske mejeri og producerer økologiske mælkeprodukter for milliarder til både ind- og udland. Men da Thise blev stiftet i 1988, i den nordjyske landsby af samme navn, var det umuligt at overbevise omverdenen om, at økologi var en god idé. Som adm. dir. Poul J. Pedersen siger:

”Det var ikke epicenteret af dansk økologi i Nordvestjylland på det tidspunkt, det må man nok sige. Der var ingen banker og sparekasser i lokalområdet, som var interesserede i at finansiere os. Men så fandt vi Merkur oppe i en lille kælder i Aalborg.”

Merkur mødte Thise med begejstring, og mejeriet blev Merkurs første rigtige industrikunde.

Ifølge Poul J. Pedersen blev det afgørende for mejeriets liv: ”Thise Mejeri var ikke blevet til noget, hvis vi ikke
havde fundet Merkur. Der var ikke flere banker at spørge.”

Thise er stadig kunde i Merkur, og som direktøren siger med et skævt smil, så bliver mejeriet ved med det, ”så længe altså renten er fornuftig”.

_______________________________________________________________________________________

TORNSBJERGGÅRD: Social bæredygtighed og økologi

Foto: Tornsbjerggård

Udenfor Odder ligger Tornsbjerggård, et bo- og arbejdsfællesskab for 19 voksne udviklingshæmmede. Her kan beboerne leve en meningsfuld tilværelse med musik, teater og fast arbejde i bl.a. keramikværkstedet, æbleplantagen eller de økologiske marker.

Tornsbjerggård har været i Merkur siden 1988, fortæller Boris Jakobsen, bestyrelsesformand og tidligere forstander:

”Merkur har været en sikker base gennem hele Tornsbjerggårds historie. Når vi har haft økonomiske udfordringer, f.eks. ved nybyggeri og køb af ejendomme, så har vi altid følt en god indstilling fra bankens side i forhold til, at tingene skal lykkes.”

Tornsbjerggård bygger på Rudolf Steiners menneskesyn, og har oplevet en grundlæggende forståelse fra Merkur i den sparring og økonomiske rådgivning, det er blevet til gennem årene: ”Det er jo klart, at når et pengeinstitut bygger på de samme værdier som stedet her gør, så er det en fordel for et tæt samarbejde og en god kontakt hele vejen igennem,” mener Boris Jacobsen.

_______________________________________________________________________________________