Inspirationskatalog
Inspiration og viden til nysgerrige impact investorer
Christina Ørnstrand deler her sin inspirationsliste med et udpluk af de bedste podcasts, bøger, TED Talks m.m., der forhåbentlig kan inspirere dig på din egen rejse ud i impact investering.
Engageret klimapodcast
Outrage and Optimism kalder sig en ”klimapodcast for alle dem, der ikke er klar til at give op på at gøre verden til et bedre sted.” De engagerede værter, der er lige dele forargede og optimistiske, er tidligere klimachef i FN Christiana Figueres, politisk strateg Tom Rivett-Carnac og bæredygtig virksomhedskonsulent Paul Dickinson.
Podcast om impact investering
Triodos har to podcasts, hvor du kan blive klogere på impact investering og en række spændende emner inden for bæredygtig økonomi nemlig Inside Impact Investing og Money for Change.
Visioner fra Triodos
Triodos har lavet en række visionsskriv, og jeg kan særligt anbefale at læse det, der hedder ’Towards a Regenerative Economy’, som ligger på siden her under ’Vision documents’.
TED Talk favoritter
Johan Rockström: The tipping points of climate change — and where we stand og Gaya Herrington: Will the end of economic growth come by design — or disaster?
Artikel om Planetary Impact Ventures
Den utraditionelle investeringsfond vil ikke bare være bæredygtig, men vil ”reparere vores økosystem” ved at investere i helt særlige virksomheder. Læs Børsens artikel fra 2023: ”Investeringsfonden Planetary kigger ikke først efter afkast”.
Scenarier for 2050
I bogen The Future We Choose fra 2020 beskriver forfatterne Christiana Figueres og Tom Rivett-Carnac to scenarier for fremtiden. Du kan læse to redigerede uddrag af bogen hos The Guardian: Det gode scenarie – det vi bør skabe - og Det dårlige scenarie.
Inspirerende bøger fra unge aktivister
Jeg kan anbefale at følge med i Den Grønne Ungdomsbevægelses mange spændende aktiviteter. Se bl.a. deres bogudgivelser, hvor de beskriver deres visioner for fremtidens natur, landbrug, byggeri og virksomheder.
Klimavidenskab og løsninger
Hos Project Drawdown kan du finde videnskabsbaserede ressourcer til klimaløsninger. Se både deres Videoinspiration og Liste over løsninger.
Ny bog på vej
…Og så håber jeg ikke mindst, at den bog som jeg selv er i fuld gang med at forfatte, og som udkommer til sommer, forhåbentlig bliver god - og vil bidrage til impactfulde investeringer.
Christina Ørnstrand
- Erfaren impact investor og foredragsholder, der dedikeret forsøger at skubbe til investorer og virksomheder.
- Har tidligere stiftet og drevet et bæredygtigt netværk for kvindelige topledere gennem 13 år.
- I dag bruger hun det meste af sin tid i investeringsverdenen, som hun har været en aktiv del af gennem 10+ år.
Få flere artikler om bæredygtighed og investering
Her kan du tilmelde dig Merkurs nyhedsbrev om investering, hvor vi holder dig opdateret om trends inden for bl.a. etisk og ansvarlig investering, impact, afkast og meget mere.