Bæredygtig investering

Grøn energifond ser nyt potentiale i energieffektivitet

Nye vindmøller og solceller spreder sig over hele Europa og bidrager til den grønne omstilling af vores energisektor. Bl.a. takket være investereringer i ny vedvarende energi. Men det er samtidig nødvendigt at reducere energiforbruget, og derfor investerer Triodos Energy Transition Europe Fund i energieffektivitet.

Spanske kommuner har sparet markant på elregningen ved at skifte gadelamper og offentlig belysning ud med LED-teknologi.

For at skabe et samfund med en bæredygtig økonomi og beskytte planeten, er det afgørende at bruge energi så effektivt som muligt og reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Det bidrager Impact First fonden Triodos Energy Transition Europe Fund til ved at investere direkte i nye vedvarende energiprojekter.

Indtil nu har fonden især været med til at udbrede nye vindmøller og solceller i Europa og derved øge andelen af vedvarende energikilder. Faktisk svarer mængden af grøn energi som fonden genererer til det årlige energiforbrug fra 126.000 europæiske husholdninger – det vil sige en by på størrelse med Aarhus.

Spar på elektriciteten

Men én ting er vigtigheden af at udbrede grøn energi. Noget andet er mængden af energi, vi bruger. Den er vi også nødt til at skrue ned for, hvis vi skal nedbringe CO2-udslippet fra energisektoren. Derfor har Triodos Energy Transition Europe Fund fået øjnene op for investeringer i mere effektiv udnyttelse af energi og elektricitet.

Vincent van Haarlem, der er fonds-manager, forklarer om investeringerne:

”Elektricitet er helt afgørende, når det gælder omstillingen af energisektoren. Ud over at generere elektricitet fra vedvarende kilder, er reduktion af elforbruget en effektiv måde at reducere CO2-udslip på. I Spanien har vi hjulpet 15 kommuner med at konvertere deres offentlige belysning til LED-teknologi og derved reducere deres elforbrug markant.”

Nye gadelamper mindsker CO2-udslip

Fondens første investering i energieffektivitet handler altså om at mindske kommuners forbrug af elektricitet. Fonden har finansieret en række projekter i 15 forskellige spanske kommuner, og de handler især om en ting: gadelamper. Kommunerne har skiftet deres gadelamper og belysning i offentlige bygninger ud med LED-lys – i alt over 9.000 lamper. I den størrelsesorden kan man spare en hel del på elregningen. Fonden regner med, at investeringen vil give en besparelse, som svarer til det årlige elforbrug i 900 spanske husholdninger.

Vincent van Haarlem ser et stort potentiale i fremtidige investeringer i energieffektivitet:

”Fonden forventer fremover at investere i flere projekter, der rækker ud over selve skabelsen af nye energikilder. For ny vedvarende energi alene er ikke nok til at nå målene for omstillingen af energisektoren.”

Invester i grøn energi

Investerer du 39.000 kroner i Triodos Energy Transition Europe Fund svarer den grønne energi, som fonden genererer til en gennemsnitlig danskers CO2 forbrug (baseret på Concitos udregninger af danskernes gennemsnitlige CO2-udledning).

Kort om Triodos Energy Transition Europe Fund
  • Som investor bidrager du til den grønne omstilling af energisektoren.
  • Fonden investerer i nye projekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet i Europa.
  • I 2018 leverede fonden et afkast på 8,9%*
  • Over de seneste fem år har det årlige afkast i gennemsnit ligget på 2,9%*

*Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast

Kontakt Merkur

Vil du være med til at investere i den grønne omstilling, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Så sidder vores rådgivere klar til at hjælpe dig.