EU udskyder nødvendig omstilling til vedvarende energi

EU's grønne taksonomi er en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet såsom et lån eller en investering kan anses for at være miljømæssigt bæredygtig. EU har globalt set været pioner i forhold til arbejdet med taksonomien, og det har givet håb for reel klimahandling. Derfor er det meget skuffende, at EU på falderebet vælger at klassificere atomkraft og naturgas som grønne energikilder.

Vi står lige nu midt i en energikrise, hvor afhængigheden af visse typer energikilder har vist sig at være ugunstig ikke blot for klimaet, men også for de europæiske borgeres økonomi. Mikkel Palsby, Økonomidirektør og risikoansvarlig i Merkur, forklarer hvorfor EU begår en fodfejl, når de inkluderer energikilder, som nogle lande har gjort sig afhængige af:

”Det er helt galt at gøre os mere afhængige af naturgassen. Taksonomien skal sætte rammerne for fremtiden og definere, hvad der kan anses for at være bæredygtigt og ikke bæredygtigt.  Så kan det godt være, at vi i en krisesituation har brug for nogle typer af sort energi. Men det gør dem jo ikke bæredygtige, og vi skal heller ikke begynde at kalde dem bæredygtige, bare fordi vi har brug for dem lige nu og her.”

Hvorfor er naturgas og atomkraft så skidt?

Der er flere grunde til, at investeringer i naturgas og atomkraft ikke burde kunne karakteriseres som grønne.

1. Videnskabelige og empiriske undersøgelser viser, at gas og atomkraft er meget problematiske energikilder. Gas udleder CO2e ved afbrænding, og der er stadig ikke fundet gode løsninger til at opbevare det radioaktive affald, som atomkraft efterlader.
2. Gas og atomkraft er velfinansieret. EU-taksonomien skulle ved hjælp af et klassifikationssystem dirigere investeringer mod bæredygtige projekter og aktiviteter – den skulle ikke skaffe finansiering til veletablerede industrier, men derimod lede kapitalen mod ægte grønne projekter, der har brug for finansiering.
3. Beslutningen om at karakterisere gas og atomkraft som bæredygtige energikilder er ikke i overensstemmelse med de miljømål, der er defineret og udviklet i den interessentproces, der ledte frem til taksonomien. Miljømålene omfatter: beskyttelse af klimaet, forhindring af forurening og beskyttelse af økosystemer og biodiversitet. Gas og atomkraft er i modstrid med disse mål. Dertil kommer at flere NGO’er har gjort opmærksom på, at beslutningen er i strid med ”do no significant harm”-princippet, som kort fortalt betyder, at en investering ikke må gøre betydelig skade, uagtet at den samtidig bidrager med noget positivt. Dertil kommer, at beslutningen kan vise sig at være i strid med eksisterende klimalovgivning og ikke mindst Paris-aftalen.
4. EU-taksonomien bliver med denne beslutning politiseret som et værktøj til at forsvare nogle få nationale interesser i stedet for at skabe en fælles ramme for at imødegå den klimanød, som påvirker de mange. Taksonomien bliver rent ud sagt brugt til at ”greenwashe” gas og atomkraft.

Merkur står fast

Når Europa Kommissionen vælger at inkludere naturgas og atomkraft i taksonomien, sætter de samtidig troværdigheden af ​​det omfattende arbejde, som EU-institutionerne har udført i de seneste år for at regulere bæredygtighed i finanssektoren, i fare. Markedet for bæredygtige finansielle produkter vokser hurtigt, men der er ingen fælles forståelse og minimumskriterie for, hvad 'bæredygtighed' rent faktisk betyder. Mikkel Palsby uddyber:

”Troværdige minimumsstandarder for bæredygtige investeringer er nødvendige for at modvirke greenwashing. Det har vi allerede set masser af eksempler på. Merkur har omfattende minimumskriterier, som bl.a. ekskluderer atomkraft og gas. Det holder vi fast i. For tillid er altafgørende, og vi kan ikke have tillid til rammen, hvis vi moderer den, når vi har brug for det, altså hvis vi bare kan flytte på den, når noget gør ondt.”

Merkur holder således fast i en fossilfri strategi og fokuserer inden for energiområdet på udviklingen af ​​vedvarende energi. Det er den eneste mulighed for en reel grøn omstilling af ikke blot energisektoren men også økonomien.