Et tumultarisk år går på hæld

Tab på både gyngerne og karrusellerne

2022 har været et vildt år med stigende renter, høj inflation, krig i Ukraine og energikrise. Vi kan tale om polykrise - en situation, hvor flere kriser opstår på samme tid og forstærker hinanden. Det handler ikke kun om kriser relateret til økonomien, men også kriser relateret til klima og miljø – f.eks.  tab af biodiversitet, temperaturstigninger og oversvømmelser. De finansielle markeder har derfor haft et af de sjældne år, hvor der er tabt på både gyngerne og karrusellerne – det vil sige både aktier og obligationer har fået kursklø. Det sker heldigvis sjældent.

I de sidste mange år har der reelt ikke været et alternativ til aktier, fordi renten har været meget lav, hvilket har givet lave afkast på obligationerne. Alligevel har mange fastholdt investeringerne i obligationer, da de historisk set ikke bevæger sig i samme takt som aktier. Tanken har altså været, at når aktierne er svage, vil obligationerne have styrke – 2022 har dog vist os, at hverken aktierne eller obligationerne har kunne modstå det store pres fra polykrisen.

Dansk realkredit er altid blevet betragtet som en af de mest sikre og stabile investeringer, der findes. Men vi har i år oplevet et fald i kursværdierne på knap 20 pct. siden årsskiftet på de lange obligationer. Den har senere på året rettet sig op, men det ændrer ikke på, at faldet var historisk stort. Generelt har de stigende renter skabt et af de værste år for obligationer nogensinde – det gælder både realkreditobligationer og grønne obligationer.

Rentestigninger har udvidet mulighederne

Inden for kalenderåret 2022 har den amerikanske centralbank, FED, hævet renten syv gange, den europæiske centralbank, ECB, fire gange, og herhjemme er vi gået fra minusrenter på vores boliglån til plusrenter i størrelsesordenen 5-7 %. Det var umuligt at forudsige på tærsklen til 2022. Det har overrumplet de fleste herunder desværre også centralbankerne, som slet ikke så, hvad der kom buldrende.

Investeringsmæssigt har den opadgående renteudvikling medført, at vi nu igen har fået obligationer på banen som en langsigtet attraktiv investeringsmulighed. Det betyder, at obligationerne nu er et godt alternativ til investering i aktier – og det vil lægge pres på selskaberne for at skabe et godt afkast, for de vil gerne være attraktive for investorerne. Det hilser vi i Merkur velkomment, så længe selskaberne ikke går på kompromis med hverken bæredygtigheden eller ansvarligheden.

Hvad sker der med inflationen?

Vi forudser, at inflationen fortsat vil trække store overskrifter. Det bliver dog et andet billede af inflationen, som kommer til at præge næste år. Mens den i år er gået fra lav til alt for høj og formentlig er toppet, vil diskussionen i 2023 mere gå på, hvor længe der går, inden den igen kommer ned på det ”nye normale”, og hvad dette nye normale så er.

Vi er overbeviste om, at vi i 2023 vil se inflationen falde. Det vil være godt for os som forbrugere og investorer. Hvor hurtigt det går, er dog ikke til at forudsige.

Er det et godt tidspunkt at investere på?

Aktierne er blevet billigere og obligationsafkastet er for første gang i mange år attraktivt, så udgangspunktet for at investere er på mange måder langt bedre nu, end det var for bare et år siden. Men du skal selvfølgelig være opmærksom på, at investering altid er forbundet med en risiko, og der er ingen afkastgaranti, og der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne pga. inflationen. Derudover anbefaler vi i Merkur, at du investerer dine penge i minimum tre år.

Men ca. 1,75 mia. kr. af danskernes penge står på en opsparingskonto, og de penge bliver mindre værd dag for dag, da de renter, man kan få på en konto, slet ikke står mål med en inflation på 6-8 %, som kan vise sig at blive 2022-gennemsnittet. Så hvis du skal undgå at værdien af din opsparing bliver udhulet, kan det faktisk være en idé at investere.  Vi anbefaler dog altid, at du taler med en rådgiver inden du går i gang – I Merkur sidder vores rådgivere klar til at hjælpe.