
Global Alliance for Banking on Values
Merkur er en del af Global Alliance for Banking on Values (GABV), et globalt netværk bestående af værdibaserede banker fordelt over hele verden.
Som den eneste bank i Danmark var Merkur i 2009 med til at stifte GABV
I dag er GABV et globalt netværk af mere end 60 værdibaserede banker og 16 strategiske partnere
Tilsammen forvalter alle medlemsbankerne over 1.300 milliarder kr. og beskæftiger 77.000 medarbejdere
Hvem er GABV?
Vi slutter cirklen med værdibaseret bankdrift
Penge har været brændstoffet i en lineær økonomi. Penge har betalt for udvinding af uerstattelige naturressourcer og finansieret varer, som forurener og hurtigt bliver smidt væk igen. Alt for ofte under urimelige arbejdsforhold. Hvad hvis penge i stedet kunne være motoren i en cirkulær og bæredygtig økonomi?
Læs mereVærdibaseret bank-alliance fylder ti år
I 2009 var Merkur med til at stifte Global Alliance for Banking on Values sammen med otte andre banker. I interviewet her fortæller formand og medstifter Peter Blom fra Triodos Bank om, hvordan bevægelsen blev til, og hvilken udvikling den har gennemgået de sidste ti år.
Læs mereHvad forener GABV og Merkur
For at blive medlem af GABV skal alle medlemmer opfylde en række særlige bæredygtighedskrav for bankvirksomhed. Det er krav, som adskiller dem fra traditionelle pengeinstitutter, der primært er drevet af en målsætning om finansielt overskud. De seks principper lyder således:
- Social og miljømæssig impact og bæredygtighed i hjertet af forretningsmodellen.
- Forankret i et samfundsmæssigt fællesskab, betjener realøkonomien og dækker kundernes behov.
- Langsigtede relationer og direkte forståelse af kundernes økonomiske aktiviteter og den involverede risiko.
- Langsigtet holdbar forretning og robust overfor udefra kommende stød.
- Gennemsigtighed og inkluderende selskabsledelse.
- Alle disse principper er dybt forankret i ledelsen og kulturen i den finansielle institution.
Disse principper skal være med til at sikre en mere transparent og gennemsigtig banksektor, der understøtter en bæredygtig økonomisk, social og samfundsmæssig udvikling. Det er principper som i høj grad støtter op om Merkurs værdigrundlag, hvorfor vi er stolte over at være medstifter af GABV.
Læs mere om GABV
Triodos Bank
Her ses Triodos nye hovedkontor. Triodos var medstifter af GABV i 2009 sammen med Merkur. Foto: © Bert Rietberg voor J.P. van Eesteren