Triodos Microfinance Fund
At give mennesker adgang til at kunne låne penge er et af vigtigste og mest effektfulde redskaber, vi har som investorer til at skabe mere lighed og bekæmpe fattigdom i verden. Som investor i Triodos Microfinance Fund bidrager du direkte til, at mere end 18 millioner mennesker kan bevæge sig ud af fattigdom
Understøt verdensmålene
Når du investerer i mikrofinans i udviklingslande, bidrager du direkte til hele 11 ud af FNs 17 Verdensmål
Skab positive forandringer
Du muliggør finansiel inklusion for lavindkomstgrupper, der normalt ikke har adgang til bankydelser
Både impact og afkast
Bæredygtighed betaler sig også økonomisk, så du gør både noget godt for andre og for din pengepung
Kort om fonden
Når impact og afkast går hånd i hånd
Nogle mener, at man går på kompromis med afkastet, når man investerer sine penge bæredygtigt. Men det kan faktisk godt betale sig at investere med omtanke. Vi har set nærmere på, hvordan Triodos Microfinance Fund leverer både menneskelige og økonomiske afkast.
Læs mereTre eksempler på værdibaserede banker, du kan investere i
Merkur er en del af en voksende, global bevægelse af værdibaserede banker, som arbejder for en bedre verden. Se tre eksempler på værdibaserede banker og finansielle institutioner, du kan investere i gennem Triodos Microfinance Fund.
Læs mereInvestering i finansiel teknologi vinder frem
Lige nu er der en rivende udvikling inden for de finansielle teknologier, også kaldet fintech. De nye teknologier gør det nemmere end nogensinde at give udsatte mennesker, der normalt ikke har adgang til en bank, mulighed for basale services som at oprette en konto eller låne penge til en virksomhed. Triodos Microfinance Fund, der investerer i mikrofinansinstitutter, har også fået øjnene op for fintech og de mange nye muligheder.
Læs mereKontakt Merkur
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du overvejer at investere dine penge værdibaseret eller blot er nysgerrig for at høre mere om vores investeringsfonde. Vores investeringsrådgivere vil være klar til at besvare dine spørgsmål.
Invester i finansiel inklusion
Når du vælger at investere i Triodos Microfinance Fund, investerer du i finansiel inklusion.
På verdensplan er to milliarder mennesker udelukket fra finansielle tjenester – det vil sige, de har ikke mulighed for at opbevare deres penge sikkert, låne penge eller på anden måde nyde godt af betalingstjenester, som mange af os tager for givet. Det begrænser folks muligheder for at styre deres daglige liv, klare uventede vanskeligheder, udvikle deres iværksætterfærdigheder og planlægge for fremtiden. Desuden mangler mellem 14 og 20 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i udviklingslande ordentlig adgang til finansiering, så deres virksomhed kan bygges op og vokse. Disse virksomheder er solidt forankret i deres lokalsamfund og spiller derfor en nøglerolle i at skabe jobs og generere indkomst for lokalbefolkningen.
Finansiel inklusion er nødvendig. Derfor er det også en del af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). Ikke som et mål i sig selv, men som et kraftfuldt værktøj til at nå mange verdensmålene, såsom bæredygtig energi, ligestilling mellem kønnene, rent vand og sanitet, godt helbred og uddannelse af høj kvalitet. Finansiel inklusion er et tværgående tema, der kan gøre det muligt at nå disse mål.
Fuld gennemsigtighed
Gennemsigtighed er en kerneværdi for både Merkur og for Triodos. Derfor kan du til enhver tid se, hvilke virksomheder fonden investerer i og dermed følge med i, hvad dine penge arbejder for.
Triodos har lavet et verdenskort, hvor du kan se alle de virksomheder, lande og projekter, Triodos investerer i. Hvis du vil se, hvad den enkelte fond har investeret i, skal du stille dig i søgefeltet, klikke på "fund" og vælge den relevante investeringsfond.
Se hvad Triodos investerer i her
Risiko og afkast
Ingen investering er helt uden risiko, men vi rådgiver dig grundigt, inden du går i gang med at investere, så du vælger de investeringer, der passer til dine ønsker, din økonomi og din tidshorisont.
I Merkur har vi beskæftiget os med værdibaserede investeringer i mange år og det er nu tydeligt, at bæredygtighed også betaler sig økonomisk – det er fremtiden. Triodos Microfinance Fund har leveret stabile afkast i tider med store udsving på finansmarkederne. Fondens afkastudvikling i forhold til markedet mindsker generelt faldet i en porteføljes samlede afkast i tider med store fald på aktiemarkedet. Du skal dog være opmærksom på, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast.
Den mest bæredygtige investering ifølge EU
EU lancerede i 2021 den såkaldte disclosureforordning, som forpligter alle investeringsforeninger og -udbydere, som markedsfører deres produkter som bæredygtige, til at redegøre for produktets bæredygtighedsmål og hvordan de skal opnås. Disclosureforordningen introducerer en tretrinsskala til at klassificere produkterne efter bæredygtighedsmål.
Triodos Microfinance Fund klassificeres som mørkegrøn (artikel 9), som er det trin på skalaen med de strengeste krav til bæredygtighedsmål. Læs mere om skalaen og disclosureforordningen her.
Downloads
-
Aktuel kurs - Triodos Microfinance Fund - akk -
Aktuel kurs - Triodos Microfinance Fund - udb -
Central information - Triodos Microfinance Fund - akk -
Central information - Triodos Microfinance Fund - udb -
Impact rapport 2023 -
Triodos SICAV II halvårsrapport 2024 -
Triodos SICAV II årsrapport 2023 -
Prospekt Triodos SICAV II -
Meddelelse om ændring af prospekt for Triodos Sicav II pr. 2 januar 2025 -
Vedtægter Triodos SICAV II -
Triodos SICAV II Udbyttemeddelelse 2024