08 - 02 - 2023

Støt befolkningen i Tyrkiet og Syrien – men pas på ikke at blive snydt

Der er mange indsamlinger i omløb, men ikke alle er troværdige, så tænk over, hvem du donerer til.

Vi oplever lige nu, at rigtig mange af vores kunder gerne vil støtte ofrene for jordskælvene i Tyrkiet og Syrien. Men vær opmærksom på, at der er mange private indsamlinger i omløb, og du kan risikere at blive snydt.

Derfor opfordrer vi til at donere gennem en af de store, anerkendte nødhjælpeorganisationer, der arbejder i området. På den måde kan du være sikker på, at dine penge bliver brugt til formålet, nemlig at hjælpe de udsatte mennesker, der er ramt af katastrofen.

Der er hårdt brug for penge til nødhjælpsarbejdet, men tænk over, hvem du har tillid til, så du ikke risikerer, at dine penge går til det forkerte.