12 - 03 - 2020
Sådan forholder vi os til coronavirus
Til alle vores kunder og samarbejdspartnere.
Merkur er som altid åben for henvendelser, og vi hjælper og rådgiver fortsat vores kunder om deres økonomi. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe jer bedst muligt igennem denne svære tid. Men vi følger samtidig regeringen og myndighedernes anbefalinger, og derfor taler vi med vores kunder og samarbejdspartnere over telefon, Skype eller via beskeder i Netbank.
Ønsker du et møde?
Så ring eller skriv til din rådgiver eller afdeling i Merkur. Vi opfordrer alle til at afholde mødet over telefon eller Skype.
Har du undtagelsesvis behov for et fysisk møde, så kan det ske efter forudgående aftale, hvis vi vurderer, at det kan afholdes på forsvarlig vis. Din rådgiver vil være behjælpelig med at finde en god løsning i din situation.
Hvis du allerede har et aftalt møde med en af vores rådgivere, vil du blive kontaktet, sådan at I kan aftale nærmere.
Merkurs afdelinger
Vi ønsker at mindske risikoen for spredning af coronavirus, og derfor er døren til vores afdelinger låst. Der hænger information på døren om, hvordan du kan komme i kontakt med os.
Vores telefoner er åbne som normalt. Du kan ringe til os på 7027 2706 mandag-fredag kl. 10-16, torsdag kl. 10-17.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.
På vegne af direktionen,
Adm. direktør
Lars Pehrson
Opdateret 17. marts 2020