11-09-2024

Finanstilsynets redegørelse fra ordinær inspektion 2024

Finanstilsynet har netop gennemført en ordinær inspektion i Merkur Andelskasse. Tilsynet har gennemgået de mest væsentlige risikoområder, og Merkur har nu modtaget den endelige redegørelse med to påbud.

Merkurs administrerende direktør, Charlotte Skovgaard udtaler:

”I Merkur har vi de seneste år haft stort fokus på at optimere vores processer og sikre orden i penalhuset i alle dele af forretningen. Det har krævet en stor indsats på tværs af organisationen. Når jeg ser på de to mindre påbud, vi har fået, vil jeg tillade mig at sige, at det er lykkes ret godt.”

 

I Merkur er arbejdet med regulering lige så vigtigt som de øvrige kerneopgaver som fx kunderådgivning og kreditvurderinger, fordi det er forudsætningen for vores virke. Arbejdet kræver samarbejde på tværs af organisationen og understreger, at alle medarbejdere og ledere har en rolle i at sikre overholdelse af regler og standarder. For at styrke denne forståelse gennemfører ledere træning i regulatorisk forretningsforståelse, så de er godt rustet til at navigere i det komplekse reguleringslandskab. Charlotte uddyber:

 

”Vi ved af erfaring, hvor vigtigt det er at have godt styr på alle de regulatoriske regler. Det kræver unødige kræfter og dræner organisationen, hvis vi har udfordringer med at leve op til reglerne. Derfor er det vores mål, at alle er klædt så godt på som muligt på til at sikre styr på processerne i alle dele af forretningen. Det er simpelthen en forudsætning for at vi kan give vores kunder en god og ordentlig betjening – og i sidste ende skabe en bedre verden for mennesker, natur og miljø.”  

 

Du kan læse den fulde redegørelse nedenfor.