09-12-21

Nyt Pengevirke: Bliver du snydt af greenwashing?

Merkurs kundemagasin handler denne gang om greenwashing. Greenwashing er en form for vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der bliver præsenteret som mere bærdygtige eller miljøvenlige, end de egentlig er. Det er et stigende problem og derfor sætter vi fokus på emnet.

Hvorfor greenwashing?

I Merkur ser vi penge som et redskab til at skabe en bedre verden. Heldigvis har flere og flere bankkunder fået øjnene op for, at de kan gøre en positiv forskel med deres penge - i dagligdagens forbrug, og når der skal investeres. Derfor er bæredygtighed også et begreb, som både finanssektoren og virksomhederne har taget til sig. Men når alle pludselig vil være grønne, risikerer vi, at bæredygtighedsbegrebet bliver udvandet. Virksomheder markedsfører CO2-neutral mælk, grøn benzin og CO2-negative billån, og vi ser et stigende antal sager om greenwashing hos Forbrugerombudsmanden. Det er ærgerligt, fordi de reelle bæredygtige tiltag risikerer at drukne i mængden af falske lovprisninger. I Pengevirke vil vi gerne hjælpe dig lidt på vej til at gennemskue nuancerne, og derfor sætter vi fokus på erhvervslivets grønne rejse og guider dig gennem junglen af greenwashing vs. reel grøn omstilling.

Find magasinet her.

Hvad kan du læse om?

Du kan bl.a. læse om, hvordan man med få rettesnore sikre sig mod anklager om greenwashing - og mod selv at blive snydt. Du kan også møde nogle af Merkurs spændende kunder, som arbejder med at give mere til jorden, end de tager. Sidst men ikke mindst kan du læse om, hvordan Merkur arbejder med at reducere andelskassens klimaaftryk.  

Har du ikke modtaget Pengevirke?

udfyld formularen her, så sender vi dig magasinet med det samme. 

Vil du modtage magasinet digitalt?

Alle Merkurs kunder får Pengevirke tilsendt med posten. Ønsker du ikke længere at modtage det fysiske magasin, kan du skrive til merkur@merkur.dk og afmelde det. Du er velkommen til at tilmelde dig vores Pengevirke Nyhedsbrev, hvis du ønsker at få magasinet digitalt. Tilmeld dig via formularen herunder.