07 - 05 - 2020

Merkurs afdelinger åbner igen

Fra mandag den 11. maj kan vi igen byde velkommen i vores afdelinger. Vi opfordrer dog stadig til at afholde møder online, når det er muligt.

I takt med at samfundet stille og roligt åbner op, kan vi nu også begynde at mødes med dig og vores andre kunder igen. Det er vi glade for! Vi åbner for vores afdelinger 11. maj. Men vi opfordrer stadig til at holde møde med os online, når det er muligt og kontakte os via mail og telefon.

Ønsker du et møde?

Kontakt din afdeling eller rådgiver i Merkur, så finder vi ud af, hvordan vi bedst afholder mødet.

For at sikre en god og sikker oplevelse for alle, følger vi disse retningslinjer:

  • Både kunder og rådgivere skal være symptomfri.
  • Vi springer over håndtrykket indtil videre.
  • Møderne afholdes med passende afstand, lokalerne rengøres ofte, og vi holder en god hygiejne i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Vi glæder os til at se jer!