13-6-2024

Generalforsamling i Triodos Microfinance Fund 2024

Triodos Investment Management, som forvalter nogle af de investeringsfonde, som Merkur tilbyder, afholder generalforsamling for investeringsafdelingen SICAV II den 26. juni 2024.

Generalforsamling i SICAV II

SICAV II afholder generalforsamling den 26. juni 2024 kl. 14.00. SICAV II er en overordnet betegnelse for Triodos Microfinance Funden. 

Hvis du har investeret i Triodos Microfinance, så har du mulighed for at stemme ved at sende en fuldmagt (proxy), se mere nedenfor. Nederst på siden finder du de relevante dokumenter. Vi gør opmærksom på, at dokumenterne er på engelsk.

Stem fra distancen

Vil du benytte dig af fuldmagten til ovennævnte generalforsamling, skal blanketten, som du finder nederst på denne side, udfyldes og dernæst sendes til Merkur pr. mail* til fonds@merkur.dk. Du kan også vælge at benytte vores formular til sikker fremsendelse af dokumenter. I feltet ”Hvem har bedt dig indsende dokumenterne?” skal du blot skrive FondsGå til formular.

Fuldmagten skal være Merkur i hænde senest den 20. juni 2024 kl. 14.00. Merkur vil derefter videreformidle alle stemmer til Triodos Investment Management. 

Det er ikke muligt at deltage på generalforsamlingen. 

*Bemærk venligst at fremsendelse af e-mails med personfølsomme oplysninger, cpr. numre, kontonumre, saldi og lignende sker på eget ansvar.