Investering
Risikomærkning
Den danske mærkningsordning af investeringsprodukter, det såkaldte trafiklys udgår fra 1. januar 2023 og erstattes af begreberne ’komplekse’ og ’ikke-komplekse’ produkter i henhold til EU-lovgivning.
Produkter, der tidligere blev kategoriseret ’grøn’ og ’gul’ vil fremover blive kategoriseret som ’ikke-komplekse’, mens de produkter, der tidligere var i kategorien rød, fremover vil blive kategoriseret som ’komplekse’.
Trafiklys |
Ny produktklassificering |
Grøn |
Ikke-kompleks |
Gul |
Ikke-kompleks |
Rød |
Kompleks |
De fleste investeringsprodukter, der indgår i Merkurs investeringsunivers, er ikke-komplekse produkter bortset fra Triodos Microfinance Fund, Triodos Energy Transition Europe Fund samt Triodos Impact Strategy Funds, som er alternative investeringsforeninger (AIF'er) og derfor klassificeres som komplekse produkter.
Klassificeringen er en god måde at få overblik over risikoen og kompleksiteten, der er forbundet med en specifik investering, men den erstatter ikke rådgivning, og vi anbefaler, at du altid får personlig rådgivning, inden du investerer.