Derfor spørger vi om dit pas eller kørekort
Legitimation
Loven kræver, at Merkur kender og kan dokumentere identiteten på alle vores kunder. Derfor beder vi om legitimation på både nye kunder, samt kunder der har været hos i mange år.
Lovkravet er blandt andet et led i den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Både fysiske personer og juridiske enheder (f.eks. virksomheder) herunder fuldmagtshavere og kautionister skal legitimere sig. Legitimationen skal indeholde både navn, adresse og identifikationsnummer (f.eks. CPR-nummer).
Derfor beder vi om kopi af :
• gyldigt EU-kørekort eller pas
• samt dansk sundhedskort
Kopi af ovenstående kan sendes til Merkur som en vedhæftet fil via netbank. Du kan også sende kopierne ved hjælp af nedenstående formular eller kigge ind i din lokale afdeling, hvor vi kan hjælpe dig med at tage en kopi af legitimationen.
Legitimationskravene gælder også nuværende kunder
Lovkravet betyder, at vi også skal indhente legitimation hos vores nuværende kunder, hvis der mod forventning ikke tidligere er indhentet legitimation som nævnt ovenfor, eller hvis legitimationen skal opdateres.