Naturen er under pres - men hvad betyder det?

"Biodiversiteten er mangfoldigheden af alt liv på jorden. Den beskriver diversiteten af alle levende organismer - ikke kun de særlige, de sjældne og de truede arter."

Sådan lyder det i Biodiversitetsrådets rapport fra 2022. Biodiversitet er altså en bred betegnelse for livet på jorden, og det omfatter alle livets former - både arter, økosystemer og gener.

Hvorfor er det vigtigt?

Biodiversiteten er livsvigtig for os mennesker og for livet på jorden. I diskussioner om, hvorfor vi skal prioritere natur og biodiversitet, er der ofte to forskellige typer af argumenter:

Naturen har værdi i sig selv. Vi glædes over, at naturen er der – også ud over dens nytteværdi. Nogle mener, at vi har en etisk og moralsk forpligtelse til at passe på den, og at alle arter har en eksistensberettigelse.

Vi er afhængige af naturen. Vi mennesker får en masse fundamentale goder fra naturen: Ren luft og vand, fødevarer, naturlige komponenter til medicin og en række andre såkaldte økosystemtjenester.

Hvor mange arter? 

2.160.000. Så mange arter er beskrevet videnskabeligt, men der er mange flere, og forskerne finder hele tiden nye. Sandheden er, at vi ikke aner hvor mange arter, der findes på jorden. Mange forskere regner med, at der findes mellem 10-15 mio., men nogle bud går helt op til 100 mio. arter!

Dyrebestande falder

Verdensnaturfonden har undersøgt, hvordan verdens bestande af pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr klarer sig. Fra 1970-2018 er verdens bestande i gennemsnit faldet med 69%, men tallet dækker over store forskelle. Så meget er bestandene faldet:

Vi mister arter hurtigt

Nogle forskere mener, at vi befinder os i den sjette masseuddøen. Det vil sige, at et stort antal arter uddør over et kort tidsrum i jordens historie. For første gang i historien skyldes tabet af biodiversitet ikke naturlige hændelser, men menneskets aktiviteter. Det er naturligt, at der er en vis ’baggrundsuddøen’ af arter, men i dag mister vi arter i et tempo, der er mellem 100 og 1.000 gange højere end hvad, der er naturligt.

Forskere estimerer, at 1 mio. arter er i fare for at uddø på verdensplan. 20-30% af alle arter risikerer at uddø inden for 50 år. Af de 147.500 arter, der er vurderet på verdensplan, er mere end 41.000 arter klassificeret som udryddelsestruede. Men det sande antal truede eller uddøde arter kender vi ikke, for op til 90% af Jordens arter er endnu ukendte. 

Den største trussel er pladsmangel

Den altoverskyggende årsag til biodiversitetskrisen er mangel på plads. Arterne mister deres levesteder, fordi mennesket fylder mere og bruger stadig større arealer til landbrug, skovbrug og andre aktiviteter. Naturen har brug for store, beskyttede, sammenhængende områder af høj kvalitet. Der er også andre væsentlige faktorer, der påvirker biodiversiteten negativt:

• Invasive arter
• Udnyttelse af jordens ressourcer
• Forurening
• Klimaforandringer

Natur- og klimakamp

Klimakrisen har ikke hidtil været den største årsag til tabet af biodiversitet. Men det kan den blive i de kommende årtier, hvis ikke det lykkes at begrænse temperaturstigningerne i tråd med Parisaftalen. Når vi mister økosystemer, forværrer det også klimakrisen, så det er nødvendigt at håndtere de to kriser sammen. Naturen er en vigtig allieret i klimakampen, og biodiversitet er et nøgleord, når man laver naturbaserede klimaløsninger. De store økosystemer hjælper nemlig til at stabilisere klimaet.

Så meget fylder mennesker og dyr

De vilde pattedyr fylder i dag forsvindende lidt, sammenlignet med mennesker og husdyr, når man måler i biomasse:

Danske arter

I den danske natur har vi omkring 37.000 arter. 10.662 arter er rødlistevurderet, dvs. at eksperter har vurderet, om de er truet og i hvilken grad.

3,6% Regionalt uddøde: Det sidste individ med mulighed for reproduktion er forsvundet fra landet.
17,3% Truede arter: Gælder både kritisk truede (3,6%), truede (6,2%) og sårbare arter (7,5%).
5,3% Næsten truede arter: Tæt på at opfylde kriterierne for at være truede.
58,4% Livskraftige arter: I mindre fare for at uddø.
15,4% Utilstrækkelig data: Ikke muligt at lave en vurdering.

Danmark er langt fra mål

Biodiversitetsrådet har konkluderet, at biodiversiteten fortsat er under stort pres i Danmark, og at tabet ikke er stoppet. De indsatser, der allerede er igangsat, vil bidrage positivt, men er utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

• 2,3% af Danmarks landareal kan med stor sikkerhed betragtes som beskyttet. 5,3% kræver en nøjere vurdering.
• 0% opfylder med sikkerhed kravene til strengt beskyttet natur, men op mod 2,3% kan potentielt komme i betragtning.
• 12% af Danmarks havareal kan betragtes som beskyttet. Heraf kan 4,1% betragtes som strengt beskyttet.

Vi kender løsningen

Den gode nyhed er, at vi ved, hvad løsningen på biodiversitetskrisen er. Vi skal afsætte mere plads, hvor naturen har førsteprioritet og får mulighed for at udfolde naturlige processer i naturlige økosystemer. Uden at give naturen plads, kan vi ikke stoppe tabet af biodiversitet.

Verdens ledere indgik i 2022 en historisk aftale om at sikre, at 30% af verdens land- og havareal skal være beskyttet i 2030.

EU’s målsætning, som Danmark er tilsluttet, er endnu mere ambitiøs: Her skal en tredjedel af de 30% være såkaldt strengt beskyttet natur, dvs. at arealerne skal leve op til særlige beskyttelseskriterier. 

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2023. 

Kilder 

• 'Hvilken Natur - En antologi om natursyn og natur i Danmark', s. 52-59, 2021.
• 'Fra tab til fremgang', Biodiversitetsrådet, 2022.
• IUCN Red List 2022.
• 'Living Planet report 2022'.
• 'The biomass distribution on Earth', Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 2018.
• 'Climate change and ecosystems: threats, opportunities and solutions', The Royal Society, 2020.
• Den Danske Rødliste 2019. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.