Omstilling i landbruget

Landbrug og grøn omstilling kan sagtens gå hånd i hånd

Landbruget har et kæmpe potentiale i forhold til den grønne omstilling, og det er stadig flere landmænd ved at få øjnene op for. Vi har kigget nærmere på tre forskellige projekter, der går forrest og viser vejen for den grønne omstilling i landbruget.

Af Ditte Hedegaard Davidsen, Pengevirke

 

Det er efterhånden et velkendt faktum, at det globale fødevaresystem, som vi kender det i dag, langt fra er bæredygtigt, og at det behøver en hurtig og gennemgribende transformation, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader.

Det stod klart, da den store FN-rapport Climate Change and Land udkom i starten af august. Men samtidig konkluderede rapportens forskere, at der rent faktisk er mulighed for at reducere krisen, hvis der foretages radikale ændringer i den globale fødevareproduktion. Landbruget kan nemlig være en del af løsningen. Dels ved at bruge de metoder, hvor man udleder mindst muligt, men også ved rent faktisk at optage kulstof fra atmosfæren i landbrugsjorden. Derudover kan man dyrke mere på mindre plads og mindske madspild for at nævne nogle af rapportens anbefalinger.

Man kan altså vælge at anskue rapporten på to måder: At der er lang vej igen for landbruget, eller at der er massivt potentiale i forhold til den grønne omstilling. Vi har valgt den sidste diskurs, og er dykket ned i tre konkrete projekter og initiativer herhjemme, der har valgt en anderledes tilgang til fødevareproduktion, og som alle ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Nedenfor kan du læse om både skovlandbrug, holistisk afgræsning og permakulturlandbrug.

Prototypen på fremtidens bæredygtige skovlandbrug
Jægergårdens Valnøddelaug

Kan man udvikle et landbrug, som både producerer sunde fødevarer og samtidig bidrager til en konkret løsning af klimaudfordringerne ved at binde mere CO2, end landbruget udleder? Det er ambitionen hos den nyetablerede, almennyttige forening Jægergårdens Valnøddelaug ved Ebeltoft.

”Der har ikke været fokuseret på klimabevidste landbrug før, og det er der et kæmpe behov for. Vi har som landmænd i mange år forsømt at gøre noget ved det store problem, som moderne landbrugsdrift er, og derfor har vi valgt at starte det her projekt op. Det er et lille, eksperimenterende landbrug, som gerne skal pege i en ny retning,” siger Frans Van Der Woude, som er én af initiativtagerne bag.

Foreningen er en prototype på et landbrug, som integrerer klimatilpasning og øget biodiversitet ved at producere og sælge store mængder af lokaldyrkede valnødder og cideræbler.

Frans Van Der Woude er uddannet landmand og har tidligere haft et biodynamisk landbrug på Fyn.

Han mener, at det er paradoksalt, at der ikke findes en støtteordning til projekter, der ønsker at omlægge til permakultur. Derfor ønsker han selv at bidrage med en løsning.

”Vi er nødt til at skabe projekter, som forskere og politikere kan se, er en fornuftig idé, og som hænger sammen, og som andre forhåbentlig kan lade sig inspirere af,” siger Frans Van Der Woude.

Selvom projektet stadig er i startfasen, har man i Ebeltoft allerede oplevet en stor opbakning – både blandt private bidragsydere, der ønsker at støtte med finansielle midler og arbejdskraft samt fra Syddjurs Kommune, som har givet tilskud til etableringsfasen af projektet.

En 13 hektar stor mark skal lægges om til økologisk dyrkning – startende med kløvergræs i 2020. Dernæst er ambitionen, at der i alt skal plantes 400 valnøddetræer og 200 cideræbletræer de kommende år.

Fordelen ved valnøddetræerne er, at de vokser relativt hurtigt, og de kan derfor, i kraft af deres store størrelse, hjælpe med at binde store mængder CO2. Det forventes, at træerne vil bære frugt om 5-7 år. Cideræbletræerne skal levere æbler til det lokale gårdbryggeri, som ønsker at udvide med en lokal ciderproduktion.

Projektet er indtil videre udelukkende drevet af initiativtagerne og frivillige interessenter. Målet er, at projektet på sigt giver overskuddet videre til andre iværksættere, der ønsker at plante træer og udvikle skovlandbruget i Danmark. Derudover har to institutter ved Aarhus Universitet tilbudt at bidrage med forskning og dokumentation vedrørende de klimamæssige aspekter ved projektet, som efterfølgende stilles til rådighed for offentligheden.

♥ Jægergårdens Valnøddelaug er kunde i Merkur

Køer på græs lagrer CO2 i jorden
Holistisk afgrænsning

Holistisk afgræsning er en driftsform, som har en lille, men dedikeret og voksende flok af tilhængere i Danmark. En af dem er Thorkild Nissen, som er selvstændig kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening og selvstændig landmand. Han har selv praktiseret metoden i over fem år.

Ifølge Thorkild Nissen er holistisk afgræsning kort fortalt afgrænsning med mange dyr på et lille areal over kort tid. Dyrene flyttes dagligt eller med få dages mellemrum til en ny græsfold. Dermed får græsset fred til at restituere, inden dyrene kommer igen, og dyrene har ikke tid nok til at bide græsset helt ned,

hvilket kommer græsset til gode. Græssets hviletid er et grundelement i konceptet, da der med tiden kommer højere udbytte, efterhånden som man får opbygget kulstoflageret i jorden.

Opbygning af kulstof og organisk materiale i en græsmark er langt større, når planterne over og under jorden får lov til at blive store. Og når der afgræsses med mange dyr på et lille areal med langt græs, trampes der græs ned, som straks går i gang med at omsætte frugtbar jord med meget kulstof. I et klimamæssigt perspektiv er det positivt, da kulstoffet i jorden lagrer og binder det CO2, der er for meget af i atmosfæren. Og med god jord kommer der med tiden et højt udbytte af mælk.

Ovenstående er erfaringer med holistisk afgræsning, som blandt andre Thorkild Nissen har gjort sig. Selvom metoden er forholdsvis ny herhjemme, så oplever han en stigende interesse for holistisk afgræsning, hvor han selv har været i kontakt med 25-30 landmænd, som har taget metoden til sig herhjemme. Blandt andre Søgård Andelsbrug og Svanholm, som begge er mælkeproducenter.

”Det er en helt ny måde at tænke landbrug på og en meget naturlig måde. Landbruget har i lang tid bevæget sig væk fra det naturlige element. I dag vil landbruget styre naturen - ikke samarbejde med den,” siger Thorkild Nissen.

Metoden er oprindeligt udviklet af den zimbabwiske biolog Allan Savory til at gøre ørkenland frodigt igen, og metoden har især vundet udbredelse blandt kvægbrugere i USA.

”Langt græs er lig med lange rødder. Og det er godt til at samle næringsstoffer i dybden, som gør jorden mere vandholdigt. Øget kulstof i jorden gør den bedre til at optage overskydende vand i våde perioder og forsyne planterne med vand i tørre perioder. Man ser på helheden – ikke bare udbyttet i form af mælk fra koen, men også hvad det tilfører jorden,” siger Thorkild Nissen.

Han er overbevist om, at metoden bliver meget mere udbredt i fremtiden. Også selvom han med egne ord oplever, at det er svært at introducere nye metoder for den etablerede branche.

”Holistisk afgræsning er udviklet af landmænd, og det er svært at komme nedefra og tænke nyt i det danske landbrugssystem, som er så hierarkisk opbygget. Jeg har mødt modstand og latterliggørelse, og det svarer lidt til dengang økologien kom frem for 30-40 år siden. Men hvis vi bare tænker 10 år frem i tiden, så er jeg sikker på, at metoden er mere udbredt i 2030. Af mange grunde og ikke kun af hensyn til klimaet,” siger han.

Pionérlandbrug genopbygger naturens økosystem
Svanholm permakultur landbrug

”Menneskene skal være dem, der opbygger naturen – ikke dem, der nedbryder den.”

Det er udgangspunktet for Svanholm Permakultur Landbrug - et pionérprojekt ved Skibby på Sjælland, som tager udgangspunkt i naturens egne økosystemer og bruger dem som model for landbruget ved at lave fødevareproducerende skove.

To af initiativtagerne bag er Esben Schultz og Mira Illeris, som i 2016 overtog en 6 hektar stor pløjemark, og som siden da har været i gang med at genopbygge jorden til dets oprindelige økosystem. I dag bor der tre familier på hver deres selvforsynende smålandbrug på Svanholm og planen er, at der med tiden skal være seks smålandbrug i alt.

Esben Schultz og Mira Illeris har især de seneste år kunnet mærke en stor interesse for projektet, hvor begrebet permakultur har fået meget mere anerkendelse fra både fagfolk og den almindelige klimainteresserede borger. Ordet permakultur stammer fra Permanent Agriculture og betyder ”vedvarende kultur”. Permakultur kan defineres som at bo, leve og dyrke jorden i et tæt samarbejde med naturen, hvor alt er en del af naturens biologiske kredsløb.

”Da vi tilbage i 2012, i forbindelse med projektets opstart, udtalte, at vi ønskede, at landbruget skulle være fossilfrit, mødte vi en vis skepsis flere steder fra, og der kan vi se, at der virkelig er sket noget i samfundsdebatten. I dag er det alment anerkendt, at det er et fossilfrit samfund, vi skal hen imod. Globalt set er permakultur en meget stor bevægelse, og i Danmark er der de seneste år startet flere permakultur-landbrug op, som eksempelvis Farendløse Mosteri, Sandmosen 38 og Permatopia,” siger Mira Illeris, som er uddannet økologisk landmand og har arbejdet med permakultur i over 20 år.

I Svanholm Permakultur Landbrug bruger de ingen fossile brændstoffer i driften – hverken i landbruget eller i boligerne. Landbruget dyrker selv egne fødevarer, som forskellige typer af bær, nødder og grøntsager, ligesom de selv står for produktion af elektricitet. Indtil videre produceres der til selvforsyning, og på sigt er planen, at fødevarerne skal sælges til lokale fødevarefællesskaber og restauranter.

Tre huse er lige nu ved at blive bygget, og de består hovedsageligt af ler, grus, halm og træ fra den nærliggende Svanholmskov. Dermed lagrer husene CO2 – helt specifikt 20 ton CO2 om året. Svanholm Permakultur Landbrug består af nyplantede skovhaver, selvfodrende hønsegård og en såkaldt ”nødde-savanne" med græssende geder; alt sammen dyrkningssystemer der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne.

En stor del af projektet handler også om vidensformidling og forskning i bæredygtig livsstil med udgangspunkt i projektet. Håbet er at kunne inspirere andre interesserede og dele ud af deres viden og erfaringer, så modellen i fremtiden kan bredes længere ud. Et eksempel er Bogen om Permakultur – genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne, som grundlæggerne Mira Illeris og Esben Schultz udgav i efteråret 2019. Læs mere på her.

♥ Permakulturgården er kunde i Merkur

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2019. 

 


Læs flere artikler fra Pengevirke

Merkur Andelskasses website bruger helt almindelige cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du kan læse mere om brugen af cookies og vilkår for brug af hjemmesiden her