Klimaøkonomen der forsøger at vende skuden indefra

Af Sofie Mohanty Hviid

I et sparsommeligt indrettet hjørnekontor på tredje sal i en gul murstensbygning på Københavns Universitet sidder en af landets mest markante økonomer.

På hans dør hænger to små udklip med tegneserier, der begge laver sjov med, hvor galt det står til med klimakrisen. Og på opslagstavlen hænger gulnede kronikker fra 1990’erne, hvor økonomen blandt andet peger på vigtigheden af at skrue op for miljøafgifterne.

Peter Birch Sørensen har i sin lange karriere været omkring nogle af de tungeste poster i dansk økonomi. Han har været cheføkonom for Nationalbanken og økonomisk overvismand. Der bliver altså lyttet, når han taler.

Samtidig var han den første formand for Klimarådet, og derfor vil mange mene, at det er gode nyheder for klimaet, at Peter Birch Sørensen har taget nogle kilometerlange skridt mod den økologiske økonomi de senere år.

Han er formentlig den økonom herhjemme, der har den største chance for at få bygget de planetære grænser ind i de traditionelle regnemaskiner.

Mellem to poler

Set udefra virker det som om, der lige nu udspiller sig en klassisk David og Goliat kamp på den økonomiske slagmark, hvor unge aktivister kæmper for nulvækst og helt nye måder at anskue økonomien på, mens det etablerede system forsøger at skrue på de knapper, der allerede er velkendte i klassiske økonomiske modeller.

Fra et sted midt imellem de to poler forsøger Peter Birch Sørensen at gøre økonomien mere klimavenlig.

Han er for nylig begyndt at undervise studerende i økologisk økonomi, og han har været igangsætter af udviklingen af nye grønne regnemodeller for dansk økonomi - og alligevel mener han, der er folk, som ikke synes, han er sådan rigtig grøn:

“Der er nok nogle økologiske økonomer, der vil sige, at jeg ikke er sådan en rigtig økologisk økonom, fordi jeg stadigvæk bruger en del metoder fra mainstream økonomisk teori. Jeg opfatter mig i høj grad som en, der forsøger at få mainstreamøkonomer til at indse, at der er nogle vigtige indsigter fra økologisk økonomi, som vi skal tage med ombord. Uden at vi skal smide alt det eksisterende overbord.”

En cirkel sluttes

Selvom det kan virke som om, at Peter Birch Sørensen er hoppet med på en grøn bølge, oplever han det selv som en cirkel, der slutter, hvor den startede.

En af de inspirationskilder, der fik ham til at vælge at læse økonomi, var Romklubbens Grænser for Vækst fra 1972. Rapporten, der hurtigt blev verdensberømt og er solgt i millioner af eksemplarer, undersøgte sammenhængen mellem væksten i befolkning, materielt forbrug, og de miljømæssige konsekvenser for planeten.

Rapporten satte gang i en global debat, der også optog den nybagte student. Men da oliekrisen ramte verden i 1970’erne blev Peter Birch Sørensen - ligesom så mange andre - optaget af at løse de akutte kriser.

De højere oliepriser resulterede i øget inflation og faldende købekraft for forbrugerne. De medførte også et drønende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, da Danmark dengang importerede næsten al den energi, vi brugte.

Den offentlige gæld blev højere og arbejdsløsheden steg. Og den udvikling fik afgørende betydning for både dansk økonomi og Peter Birch Sørensens valg af karriere.

En kritisk stemme

Som færdiguddannet økonom blev Peter Birch Sørensen ansat som forsker ved Københavns Universitet og forskede i en årrække i offentlig økonomi, hvor han begyndte at interessere sig særligt for udformningen af miljøudgifter.

Da han en del år senere vendte tilbage til Økonomisk Institut efter sin post som cheføkonom i Nationalbanken, manglede der pludselig en, der kunne undervise i miljøøkonomi. Og så var vejen ligesom lagt til at vende tilbage til hans oprindelige interesse for sammenhængen mellem vækst og miljø.

Samtidig var budskabet om klimakrisens alvor langsomt ved at kravle op ad den politiske rangstige. Danmark var vært ved de globale klimaforhandlinger COP15 i 2009, og med Parisaftalen i 2015 blev der skabt et internationalt pres for at intensivere klimahandling for verdens regeringer.

Illustration: Trine Løgstrup Sørensen.

Peter Birch Sørensen blev valgt som den første formand for Klimarådet i 2014. I sine fire år som formand stod han i spidsen for en skarp kritik af regeringens klimapolitik. Da han blev udskiftet på posten, blev det af flere betragtet som en belejlig måde at skille sig af med en kritisk stemme på.

Peter Birch Sørensen erkender, at han langsomt er blevet mere og mere bevidst om alvoren af klimakrisen - og at hans omgivelser ikke altid er fulgt med i det tempo, han kunne ønske sig.

Som professor på Institut for Økonomi på Københavns Universitet er han en del af en af de mest etablerede institutioner for økonomisk tænkning, og han oplever, at klimakrisen langsomt er ved at sive ind gennem murstenene i det gamle kommunehospital.

Det store slag om vækst

Udenfor murene blæser det op i disse år. Unge kræfter som Den Grønne Ungdomsbevægelse og mere økonomisk fokuserede bevægelser som Beyond GDP og Rethinking Economics argumenterer for, at traditionelle økonomiske mål som bruttonationalproduktet (BNP) ikke nødvendigvis afspejler samfundets reelle velfærd eller bæredygtighed.

Med udgivelsen af bogen Doughnut Economics i 2017 inspirerede den britiske økonom Kate Raworth en bevægelse af forskere, politikere, aktivister og erhvervsledere til at revidere deres tilgang til økonomisk udvikling. Raworths vision om en mere retfærdig, bæredygtig og menneskecentreret økonomi har efterhånden fået stor indflydelse på debatten om økonomisk politik og praksis.

De nye kræfter, der vil tage et opgør med meget af det, Peter Birch Sørensen tidligere var en del af, gør ham håbefuld. Men han har ikke planer om at droppe hjørnekontoret og slutte sig til dem. For han tror på, at han gør mere gavn et sted midt i mellem. Men han lægger heller ikke skjul på, at han er nervøs for fremtiden, og at forandringerne kommer alt for langsomt.

Ny grøn regnemodel

Han har de senere år brugt al sin tid på at udvikle økonomiske regnemodeller, der kan hjælpe politikerne med at indregne klima og natur i alle lovforslag. Projektet hedder ’Grøn Reform’, og som en nyskabelse tænker det både det økonomiske og det grønne aspekt sammen helt fra bunden.

Derfor kan modellen både give et bud på de økonomiske effekter af klima- og miljøpolitiske tiltag, men også på de klimavenlige eller -skadelige konsekvenser af traditionel økonomisk politik.

Peter Birch Sørensen håber, at hans forskning og de nye modeller kan være med til at nuancere diskussionen om vækst, der ofte strander på for eller imod. I hans øjne er vi nødt til at finde nye veje for vækst, der ikke skader planeten - og der er vi ikke nået så langt, som han kunne ønske:

“Altså det er ikke særlig produktivt eller nyttigt at diskutere, om vi skal standse væksten i BNP. Der siger jeg, at vi skal standse den materielle vækst, altså væksten i materialeforbruget, for det er den, der belaster miljøet.”

Han siger dog samtidig, at vi kan blive nødt til at acceptere en lavere vækst i vores bruttonationalprodukt end hidtil, når vi går over til en mere cirkulær økonomi med fokus på at spare på materialeforbruget frem for på arbejdskraften.

Vi kan ikke komme udenom, at den økonomiske kage vil vokse langsommere - og det presser politikerne, der skal træffe beslutningerne.

“Når kagen ikke vokser, og der hele tiden er velbegrundede behov for at forbedre situationen for visse grupper, må du tage fra andre grupper. Så du får en meget hård fordelingskamp. Jeg kan godt forstå, hvis det forskrækker mange politikere,” forklarer han.

Når samtalen falder på nedgang i vækst, ynder mange politikere at skifte fokus til grøn vækst – vi skal ”bare” afkoble forbruget af fossile brændsler fra væksten i BNP. Men Peter Birch Sørensen erkender, at det vil være svært at sænke forbruget af fossile brændsler så hurtigt, som klimakrisen tilsiger, uden at det går ud over den økonomiske vækst.

“Jeg tror på, at vi kan øge ressourceproduktiviteten og omstille energisystemet, hvis vi ændrer fokus i den teknologiske udvikling. Men vi må også realistisk indse, at potentialet for fremtidig vækst i BNP nok er mindre, end det har været historisk.”

Positive tippepunkter

Peter Birch Sørensen ser også med bekymring på den politiske udvikling, vi lige nu ser i Europa, hvor højreorienterede partier vinder indpas båret frem af klimaskeptiske partiprogrammer.

Han håber, at vi står i et vadested, der vil føre os til de berømte tippepunkter, hvor en udvikling begynder at tage fart. Ligesom da rygning på få år gik fra at være socialt acceptabelt alle steder i det offentlige rum til at blive udelukket fra det gode selskab. Den slags tippepunkter, håber han, kan være med til at sætte fut i omstillingen.

Hvis han får lov at bestemme, så bliver der skruet op for miljøafgifterne i de kommende år. Ligesom han argumenterede for i den gulnede kronik fra 1990, der hænger på opslagstavlen, er miljøafgifter et af de sikreste kort indenfor økonomisk regulering - men heller ikke hele løsningen:

“Jeg vil nødig fremstå som en, der tror, at hvis bare man har højere miljøafgifter, så er det hele løst. Men det vil virkelig hjælpe meget. Højere afgifter vil give noget provenu, som kan medvirke til at finansiere udviklingen af ny grøn teknologi. Men vi kommer ikke udenom, at det her også kommer til at koste penge.”

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2024.