Kan man sætte en pris på lærkesang?

Af Liva Johanne Ehler Molin

Naturen skal have en stemme i dansk økonomi. I hvert fald hvis det står til den gruppe forskere, der i januar 2023 lancerede det nye grønne BNP. Kort for­talt, er det en ny beregningsmodel, som viser, hvor meget det koster for sam­fundet, når vi ødelægger natur og miljø, og hvor meget det omvendt gavner, når vi investerer i miljøforbedringer.

Konklusionen er, at de miljøproble­mer, vi har i Danmark, koster os 250 mia. kroner om året. Det betyder, at BNP i virkeligheden er 10 procent la­vere end vi normalt regner med, hvis vi korrigerer for miljøomkostninger så­som forurening, udledning af drivhus­gasser og tab af biodiversitet. Det grønne BNP har været undervejs i flere år, og projektet er ledet af økonomipro­fessor Peter Birch Sørensen.

Er det tal I er kommet frem til højere, end du havde forventet?

”Jeg havde jeg måske ikke troet, at det var så stort et tal. Mange har nok en forestilling om, at vi har gjort en hel del for at beskytte miljøet i Danmark, men der er altså stadig store miljøproblemer, som primært skyldes tre ting: Luftfor­urening, tab af biodiversitet, og udled­ning af drivhusgasser.”

Er miljøproblemerne blevet værre el­ler bedre i den periode I har kigget på siden 1990?

”Når man opgør miljøet i kroner og øre, så har det ligget nogenlunde stabilt på omkring 250 mia. kroner om året. Vi har fået mindre forurening, men flere problemer med klima og biodiversitet. Nogle har en forestilling om, at vi har haft det, man kalder grøn vækst, hvor vi både har haft en stigning i den materi­elle levestandard, samtidig med at vi har fået færre miljøproblemer. Men det er der altså ikke tale om.”

Hvad med idéen om grøn vækst i fremtiden?

”Hvis vi vil have de her miljøomkost­ninger til at falde systematisk over tid, så skal der nogle væsentlige ændringer til. Vi kan ikke fortsætte med at have den type vækst vi har haft, hvis vi vil have et bedre miljø.”

Hvorfor er der brug for et nyt grønt BNP?

”Det traditionelle BNP er nødvendigt som et mål, for at vi kan styre økono­mien. Men man skal ikke tage det som et mål for samfundets velfærd. Der har i mange år været en kritik af BNP, fordi det ikke tager højde for miljøomkost­ningerne ved den økonomiske vækst, og det tager heller ikke højde for vær­dien af de miljøforbedringer, som vi gennemfører, når vi investerer i bedre miljø. Det grønne BNP giver et redskab til at vurdere om den økonomiske ud­vikling er miljømæssigt bæredygtig. Vi har prøvet at opgøre alle de steder, hvor vi i Danmark har investeret i en miljø­forbedring, eller hvor vi omvendt har forringet miljøet.”

Hvilke beregningsmetoder har I brugt?

”Ved luftforurening har vi nogle avancerede modeller, der kan beskrive, hvor mange for tidlige dødsfald, syg­domstilfælde og hospitalsindlæggelser, som luftforurening fører til. Og så har man nogle principper til at omsætte de her helbredseffekter til kroner og øre. Det er kompliceret, men vi har benyttet os af internationalt anerkendte meto­der og trukket på den ekspertise, vi har herhjemme.

Ved global opvarmning har vi benyt­tet en omfattende nylig spørgeundersø­gelse blandt et stort antal internatio­nale eksperter i klimaforandringer, hvor man har bedt dem om at vurdere omkostningerne ved den globale op­varmning. Den vurdering har vi brugt til at opgøre omkostningerne for Dan­mark. Vi har brugt ekspertvurderinger, fordi det er virkelig komplekst, og der er mange typer af skader ved klimafor­andringerne.

Hvis vi så snakker vandmiljøforure­ning eller biodiversitet, der bruger vi en avanceret spørgeskemateknik, der siger noget om, hvor meget borgerne er vil­lige til at betale f.eks. via skattebilletten for et bedre vandmiljø, eller for at redde vores truede arter.”

Kan man få et retvisende svar på det?

”Det er noget, som miljøøkonomer har arbejdet med i årtier, altså at ud­vikle spørgeteknikker. Man giver nogle relevante informationer om det kon­krete miljøproblem. Det kunne være et konkret tiltag i en kommune, som sik­rer et renere vandmiljø. Hvor meget mere i skat vil du være villig til at betale for det? Så man prøver at få folk til at forestille sig, at de som borgere i et de­mokrati skal være med til at beslutte, hvor mange penge vi skal sætte af til det.”

Men det er vel ikke sikkert, at det folk svarer har noget at gøre med den reelle værdi?

”Det kommer an på, hvad man mener med ”den reelle værdi”. Vi lever i et de­mokratisk samfund, hvor det i sidste ende er borgerne, der skal bestemme, hvor meget vi som samfund vil betale for at få et bedre miljø. Borgernes beta­lingsvilje er relevant information for politikerne, der på vores vegne skal fastlægge miljøpolitikken.”

Hvordan spørger man ind til truede arter og biodiversitet?

”Der har man sagt, at hvis vi udlæg­ger nogle urørte skovarealer, så kan vi sikre, at så og så mange truede arter overlever. Og så har man spurgt, hvor meget borgerne er villige til at betale for det. Man har altså ikke spurgt ind til hver enkelt art. Danskerne er ret be­kymrede for tab af biodiversitet. Det kan vi se ved, at de faktisk er villige til at betale ganske meget. Der er mange truede arter, så det er ikke et astrono­misk beløb per truet art, vi snakker om. Det er faktisk knap 30 kroner. Men når vi lægger det hele sammen, er det 60 mia. kroner om året. Biodiversitet er den største post, når vi spørger dan­skerne, hvad de vil betale for forskellige miljøproblemer. Der er et positivt bud­skab i, at der er vilje til at give afkald på nogle materielle goder for at beskytte miljøet og biodiversiteten.”

Nogle mener, at det er kunstigt at sætte en pris på naturens værdi. Hvor­for forsøger I alligevel at gøre det?

”Det er vigtigt at sige, at vi ikke beder folk om at sætte værdi på naturen i sin helhed. Naturen har jo uendelig værdi for os, for hvis ikke den var der, så var vi her heller ikke. Vi beder folk om at tage stilling til, hvad de vil betale for en kon­kret ændring i miljøtilstanden. Det gi­ver mere mening. Hvis man helt opgi­ver at værdisætte de ting, der ikke om­sættes i markedet, såsom natur og bio­diversitet, så risikerer man, at det bliver nedprioriteret i den politiske proces, for så glemmer man netop, at det har en værdi. Miljøet har så stor betydning for, at vi har en velfungerende økonomi og i det hele taget et godt liv. Det kan vi ikke have, hvis vi smadrer naturen."

Fakta

Peter Birch Sørensen: Professor i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand. Formand for Klimarådet i 2014-2018.

Hvad er BNP? BNP, eller bruttonationalproduktet, er et mål for landets økonomiske værditilvækst. Det beregnes ved at lægge værdien af alle varer og tjenester sammen over et år og trække værdien af de anvendte råstoffer fra.

Hvad er grønt BNP? Det grønne BNP viser, hvad Danmarks BNP ville være, hvis man regnede påvirkning af miljøet med.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2023.