OM MERKUR

Hvad gør Merkur for biodiversiteten?

Hvor meget kan man som pengeinstitut gøre for at øge biodiversiteten og undgå at skade jordens økosystemer? En hel del. Det mener vi i hvert fald i Merkur. Her er nogle af de ting, vi gør.

Foto: Vild med Vilje
Merkur vil måle indsatsen for biodiversitet

Merkur ønsker at bidrage positivt til en klode i balance, og derfor er biodiversitet højt på vores dagsorden. Men det er også komplekst at arbejde med. For at styrke indsatsen er Merkur tilsluttet 'Partnership for Biodiversity Accounting Financials' (PBAF).

Det er et internationalt partnerskab for finansielle institutioner, der ønsker at have en positiv indvirkning på biodiversiteten. Som medlem af PBAF får vi konkrete redskaber til at arbejde systematisk og målrettet med biodiversitet.

PBAF er i gang med at udvikle en standard, der gør det muligt for os at vurdere og afdække den påvirkning, som vores lån og investeringer har på biodiversiteten. Det er vigtigt for os, at vi kan måle og rapportere på både vores egen og vores kunders indsats.

Vi startede med at måle og rapportere på vores finansierede CO2-udledning i 2020, og det har hjulpet os til at afdække, hvordan vi kan mindske vores klimapåvirkning.

Nu går vi skridtet videre og begynder også at arbejde mere systematisk med biodiversitet, så vi kan sætte konkrete mål og sikre os, at vi gør fremskridt til gavn for naturen.

Foto: Vild med Vilje

Merkur stiller krav til vores kunder

Merkur stiller en række krav til de virksomheder og organisationer, vi låner penge ud til. Kravene omfatter både social ansvarlighed, kultur, uddannelse, miljø, klima og biodiversitet.

Zoomer vi ind på biodiversiteten, så handler det grundlæggende om, at vores kunder forholder sig aktivt til den påvirkning deres forretning har på biodiversiteten. Virksomheden må ikke have en negativ indflydelse på beskyttede områder, truede dyrearter eller følsomme økosystemer, og vi kræver, at vores kunder som minimum følger FN’s biodiversitetskonvention.

Derudover har vi mere specifikke krav til forskellige sektorer. Her er et par eksempler:

Landbrug: Merkur låner kun ud til økologiske, regenerative og biodynamiske landbrug. Det er et krav, at landbrugene ikke fodrer med importeret kraftfoder som eksempelvis soja, der ofte er importeret fra Sydamerika, hvor værdifuld skov bliver ryddet og mennesker fordrevet for at gøre plads til marker.

Produktionsvirksomheder: Fødevarer skal være økologi- eller demetermærkede, og Merkur låner ikke ud til virksomheder, der anvender palmeolie eller soja, hvis ikke de er medlem af anerkendte initiativer, der sikrer at produktionen af disse råvarer er bæredygtig og social ansvarlig, eller har en politik, der eksplicit adresserer transport og undgåelse af skovrydning. Produkter af træ og papir skal være FSC-certificeret eller Svanemærket.

Fiskeri: Merkur låner udelukkende ud til skånsomt kystfiskeri, hvor der ikke bliver brugt trawl eller andre fiskeredskaber, der ødelægger havbunden og skader havets dyr og biodiversitet.

Læs mere om Merkurs kriterier her. 

Merkur er med på ’Planterejsen’

Merkur arbejder for at skabe en bedre balance mellem plantebaseret og animalsk produktion i dansk landbrug til gavn for både klima og natur. Størstedelen af de landbrugsafgrøder, som produceres i Danmark, bruges til foder til dyr og den animalske fødevareproduktion optager derfor en meget stor del af landbrugets areal i Danmark.

Hvis vi vil skabe mere plads til naturen, så er der noget andet, der må fylde mindre, og bl.a. derfor er det en god ide at understøtte produktionen af mere plantebaseret mad. Merkur låner ikke udelukkende ud til planteavl, men i de kommende år vil vi gradvist bevæge os i en retning, hvor vores landbrugskunder i højere grad baserer deres forretning på planteavl.

Vi har samtidig udvidet vores udlånsrammer for plantebaserede landbrug, hvilket også inkluderer de eksisterende kunder inden for animalsk landbrug, hvis de vælger at få mere planteavl i deres produktion. Projektet kalder vi ’Planterejsen’, fordi målet er, at vores landbrugsportefølje i de kommende år bliver mere plantebaseret.

Foto: Godis Grønt

Alle investeringer er screenet for biodiversitet

Som investor spiller du en vigtig rolle i at beskytte klodens biodiversitet, for selvom man måske ikke tænker over det, har investeringer en enten positiv eller negativ påvirkning på naturen og økosystemerne. Når du investerer gennem Merkur, er biodiversitet et af de parametre, som virksomheder bliver screenet ud fra.

Merkurs investeringspartner, den hollandske bank Triodos, har udviklet strikse kriterier, som sørger for, at det kun er de bedste virksomheder, der kommer gennem nåleøjet målt på både økonomi og bæredygtighed.

Lige som i Merkur er Triodos’ syn på bæredygtighed helhedsorienteret, det vil sige, at de både har fokus på god økonomi, social ansvarlighed, klima, miljø og biodiversitet.

Merkurs investeringsunivers består udelukkende af de såkaldt mørkegrønne investeringsfonde, altså den kategori af investeringer med størst fokus på bæredygtighed ifølge EU’s regler på området.

Klimakompensation skal også gavne biodiversiteten

Mange virksomheder vælger at købe klimakompensation ved at støtte skovprojekter, og det gør vi også i Merkur - samtidig med at vi nedbringer vores klimaaftryk år for år. Men selvom det er godt for klimaet at plante træer, er det ikke nødvendigvis til gavn for biodiversiteten.

Tværtimod kan det optage værdifuld plads, der kunne være brugt til vild natur. Derfor er det vigtigt for os at have biodiversitet med som et parameter, når vi støtter skovprojekter. Over de seneste to år har vi opkøbt 14 hektar degraderet regnskov i Ecuador.

Foto: Sofie Sarmiento Andersen

 

Altså regnskov, der er fældet eller udpint, men som får fred til at vokse frem igen. Når skoven kommer tilbage, binder den 70 ton CO2e årligt. Skoven har vi købt i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forenings Klima- og Biodiversitetsfond, der sikrer, at skoven købes i områder, hvor sjældne fuglearter har deres levesteder, og hvor rig biodiversitet igen kan udfolde sig.

På den måde gavner projektet både klima og biodiversitet.

 

Artiklen har været bragt i Pengevirke 1 2023.