FAQ

Hvad er MitID?

NemID er ved at blive afløst af MitID. Du kan bruge MitID til fuldstændig det samme, som du tidligere har brugt NemID til. Nedenfor har vi samlet en række spørgsmål og svar om MitID, så vi sammen kan sikre, at du kommer godt og sikkert i gang med MitID.

Spørgsmål og svar om MitID

Her kan du få mere information om, hvad MitID er og hvad du kan bruge MitID til.

MitID erstatter det nuværende NemID. Det betyder, at du skal bruge MitID, når du skal bevise, hvem du er, hvis du eksempelvis skal logge på netbank eller borger.dk, eller når du skal godkende handlinger digitalt. Du kan bruge MitID til alt det, som du tidligere har brugt NemID til.

Du kan finde svar på de fleste spørgsmål i MitID’s hjælpeunivers. Har du brug for yderligere support, kan du kontakte MitID på +45 3398 0010. Oplever du tekniske problemer i selve overgangen til MitID, kan du kontakte Merkur på +45 7027 2706. Alle øvrige spørgsmål rettes direkte til MitID.

MitID hjælpeunivers

Hvis du får ny telefon, skal du genaktivere MitID appen. Merkur kan desværre ikke hjælpe med en aktiveringskode, men har du et pas med chip, kan du installere og aktivere appen på din nye telefon ved at følge vejledningen på linket nedenfor. Har du ikke et pas med chip, skal du den tur på Borgerservice (husk at undersøge, om det kræver tidsbestilling).

Guide til installation af MitID app

Ja, det kan du godt. Det er tilmed en god idé, hvis du vil undgå at stå uden adgang til MitID, hvis din telefon eksempelvis bliver stjålet eller går i stykker. Du kan have MitID appen på op til tre enheder. Alternativt kan du bestille en MitID kodeviser, en MitID kodeoplæser eller en MitID chip på MitID hjemmesiden.

www.mitid.dk

MitID er en app til smartphones og tablets. Du kan bruge MitID appen, som du bruger NemID nøgleapp i dag. Hvis du ikke kan anvende en app, har Digitaliseringsstyrelsen udviklet to alternativer: En MitID kodeviser eller en MitID kodeoplæser. MitID kodeviser er et godt alternativ, hvis du ikke har en smartphone eller tablet, mens MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn.

Digitaliseringsstyrelsen, som står bag MitID, har rakt ud til en række organisationer, som repræsenterer mennesker, der på den ene eller anden kunne tænkes at have udfordringer med at anvende MitID. Disse organisationer er kommet med input til både anvendelighed og implementering. Derudover har Digitaliseringsstyrelsen sørget for at involvere slutbrugerne i brugervenlighedstest undervejs i udviklingen af MitID. Digitaliseringsstyrelsen har på denne baggrund udviklet tre måder, at anvende MitID på: En app, en kodeviser og en kodeoplæser.

NemID vil blive udskiftet til MitID for at give dig en endnu større sikkerhed. Du skal som altid være opmærksom og du skal aldrig give nogen adgang til dit bruger-ID eller dine koder. Husk, at offentlige myndigheder, politiet eller Merkur aldrig vil bede dig om at udlevere dit bruger-ID eller -koder – hverken til NemID eller MitID.

Se hvordan du opdager svindel

NemID vil blive udskiftet til MitID for at give dig en endnu større sikkerhed. Selvom NemID er en sikker løsning, så kommer der hele tiden nye digitale muligheder, som MitID bedre kan tilpasses til. MitID er opbygget helt fra bunden, hvilket giver mulighed for at tilpasse systemet, så det i fremtiden bedre vil kunne modstå digitale trusler og opfylde nye digitale krav.


Relaterede artikler