FAQ

Hvad er MitID?

Fra sommeren 2021 vil det nuværende NemID blive afløst af MitID. Du vil kunne bruge MitID til fuldstændig det samme, som du tidligere har brugt NemID til. Nedenfor har vi samlet en række spørgsmål og svar om MitID, så vi sammen kan sikre, at du kommer godt og sikkert i gang med MitID.

Spørgsmål og svar om MitID

Her kan du få mere information om, hvad MitID er og hvad du kan bruge MitID til.

MitID erstatter det nuværende NemID. Det betyder, at du skal bruge MitID, når du skal bevise, hvem du er, hvis du eksempelvis skal logge på netbank eller borger.dk, eller når du skal godkende handlinger digitalt. Du kan bruge MitID til alt det, som du tidligere har brugt NemID til.

I sommeren 2021 begynder indfasningen af MitID. Når tiden nærmer sig at skifte fra NemID til MitID, vil du få besked om, hvad sker skal ske, og hvad du skal gøre. Indtil da, skal du bruge NemID, helt som du plejer.

Hvis du har net- eller mobilbank, vil det være her, du får dit MitID. Hvis du hverken har net- eller mobilbank, skal du hente MitID på MitID.dk. Men uanset om du har netbank eller ej, vil du modtage direkte besked om, hvad du skal gøre, når det er tid til at skifte til MitID.

Du får automatisk besked, når det er din tur til at få MitID, så du skal sådan set ikke gøre noget. Bruger du stadig NemID papkortet, kan det det dog være en fordel for dig at tage NemID nøgleappen i brug, da overgangen til MitID så vil blive nemmere for dig.

Læs mere om NemID nøgleapp

NemID vil blive udskiftet til MitID for at give dig en endnu større sikkerhed. Selvom NemID er en sikker løsning, så kommer der hele tiden nye digitale muligheder, som som MitID bedre kan tilpasses til. MitID er opbygget helt fra bunden, hvilket giver mulighed for at tilpasse systemet, så det i fremtiden bedre vil kunne modstå digitale trusler og opfylde nye digitale krav.

Digitaliseringsstyrelsen, som står bag MitID, har rakt ud til en række organisationer, som repræsenterer mennesker, der på den ene eller anden kunne tænkes at have udfordringer med at anvende MitID. Disse organisationer er kommet med input til både anvendelighed og implementering. Derudover har Digitaliseringsstyrelsen sørget for at involvere slutbrugerne i brugervenlighedstest undervejs i udviklingen af MitID.