Hvad er det gode digitale liv?

Af Liva Johanne Ehler Molin

Hvordan har debatten om skærmbrug forandret sig i de år, hvor du har arbej­det med digital dannelse?

”Tech-kritikken er vokset de senere år, og den har også ændret karakter. Tidli­gere handlede den mere om demokra­tiet, og hvordan sociale medier påvirker vores politiske valg. I dag er der meget mere fokus på afhængighed, mistrivsel og alle teknologiens skyggesider, især i forhold til børn og unge.

Politisk ser vi også, at der lige nu er mange, der har børn og unges digitale liv som et fokus­område, og flere mener, at det er et poli­tisk ansvar at gøre noget ved det. Det er relativt nyt.”

Hvad er det for nogle skyggesider, som det digitale liv har medført?

”Mange har en oplevelse af, at vi bruger for meget tid på det digitale, og at det går ud over det gode liv. Vi ser også en trivselskrise blandt børn og unge.

Det er svært at påvise, præcis hvad digitale me­diers negative påvirkning er over en bred kam, men vi ved, at jo flere timer du bruger på sociale medier, jo større sandsynlighed er der for, at det har en negativ påvirkning, fordi du bliver udsat for mere af det, der kan være negativt. Det kan være social sammenligning, fø­lelsen af at være uden for, eller hvis du ser skadeligt indhold.

Og så er der alt det, du går glip af, hvis du f.eks. bruger fire timer på sociale medier hver dag. Hvad kunne du ellers have brugt den tid på, som ville gavne din trivsel? F.eks. at gå til sport, være fysisk sammen med fa­milie og venner eller få noget mere søvn.

De digitale medier er også blevet mere udspekulerede, bl.a. i forhold til data­høst og algoritmernes måde at fastholde vores opmærksomhed på. Og i skolerne er der kommet en større kritik af, at der er for mange digitale forstyrrelser.”

Hvordan har digitale medier og skærme ellers ændret børn og unges liv?

”Jeg mener, at digitale medier er den faktor, der har ændret børn og unges liv allermest på allerkortest tid. Det har ændret den måde, man kommunikerer med vennerne og hænger ud på, de fri­tidsinteresser man dyrker, og det man leger.

Der er flere, der hænger ud sam­men online, f.eks. når man gamer, så det har ændret børn og unges fælles­skaber markant, og det er ikke entydigt negativt. Der er masser af læring og gode fællesskaber i det her. Men skyg­gesiderne er blevet for store, fordi vi bruger for meget tid på skærme.”

Illustration: Visuals, Unsplash.

Hvad er det gode, digitale liv for både børn og voksne?

”Der findes ikke én enkelt opskrift, der passer til alle. Men det gode liv er at finde en god digital balance. Det kræ­ver, at vi laver nogle rammer og regler i hjemmet og får nogle nye vaner. Det handler også om værdier, f.eks. hvis man gerne vil kunne spise aftensmad sammen, uden at alle sidder med en skærm.

Der skal være steder og tids­punkter på dagen, hvor vi begrænser vores skærmbrug. Samtidig må man an­erkende, at vi har skabt en norm i dag, hvor du går glip af mange fællesskaber, hvis du som teenager ikke er på sociale medier. Så det gavner ikke nødvendig­vis en teenagers trivsel slet ikke at være med.

Det handler om at få den mængde, der er lige tilpas. Sociale medier er ikke sunde i sig selv, men det er alligevel sundt for et ungt menneske at have no­get kontakt med venner gennem sociale medier, fordi prisen for at stå uden for ellers vil være endnu højere.”

Hvad kan forældre gøre, for at hjælpe deres børn med at finde den gode ba­lance?

”Det er vigtigt, at vi har viden om, hvad der kan være skadeligt for at kunne dæmme op for det. Men vi skal også passe på med, at pendulet svinger for meget over i den kritiske retning. Lige nu ser vi, at børn og unge er ret meget på digitale medier. Det gavner ikke dem, hvis forældrene bliver for bekym­rede og står med løftede pegefingre. Det der gavner børn er, at de kan tale med deres forældre.

Men det digitale liv er for mange blevet afkoblet fra børn og unges samtale med deres forældre, og det er et problem. Mange børn og unge oplever ikke, at deres forældre interes­serer sig for deres digitale liv, og foræl­dre synes, det er super svært at komme ind i det rum.

I stedet for at problemati­sere de digitale medier over for bør­nene, er det en god ide at være nysger­rig og lyttende, så det bliver noget, man kan snakke om på samme måde som andre aspekter af barnets liv. Så kom­mer barnet også hellere til dig, hvis der opstår problemer online.

Jeg mener også godt, at man som forælder kan trække tiden mere ud, i forhold til hvor­når børnene kommer på sociale medier eller får deres første mobiltelefon. Sam­tidig med, at man skal have blik for, hvornår det at komme på de digitale medier gavner ens barns adgang til fæl­lesskaber.

Når barnet begynder at komme på, skal man tage barnet i hån­den og tale om det, hjælpe med at sætte restriktioner op og lave indstillinger for de enkelte profiler.”

Hvor vigtig er forældrenes egen måde at bruge skærmene på?

”Der er en tendens til, at vi taler meget om børn og unge og knap så meget om forældrenes digitale dannelse. Men de er de vigtigste rollemodeller i barnets liv, og det gælder også med en skærm i hånden.

Mange børn oplever, at foræl­drene bliver irritable, når de bliver for­styrret, mens de er på deres mobil. Så når man er sammen med særligt de mindre børn, skal man være opmærk­som på at lægge mobilen væk i nogle si­tuationer, f.eks. når man henter. Ellers går det ud over nærværet med barnet.

Det gælder også i forhold til adfærd omkring billeddeling af børn: hvis man vil lære sit barn om samtykke, må man starte med sig selv og spørge børnene om lov til at tage og dele billeder.”

Er det noget af det, som de nye anbefa­linger fra Sundhedsstyrelsen kan hjælpe med?

”Vi har manglet noget vejledning til forældre, og derfor er det positivt, at Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger, der både handler om for­ældrenes og børnenes skærmbrug. Men jeg mener, at der alt for meget ansvar, der er lagt op til forældrene i dag.

Vi har brug for noget mere regulering, f.eks. i forhold til datahøst og aldersverifice­ring på sociale medier og gaming-plat­forme. Ansvaret for at skabe et bedre skærmliv ligger både hos familierne, institutionerne og politikerne.”

Hvad gør du selv for at leve et godt digitalt liv?

”En af de helt store syndere er digitale forstyrrelser. Så for mig virker det godt at koble af i perioder ved at sætte min telefon på flytilstand (funktion, der slår telefonens signal fra, red.), slå no­tifikationer fra og lægge telefonen væk fysisk.

Det handler om at skabe noget modstand, noget der gør det lidt mere kedeligt eller besværligt at bruge tele­fonen, for de fleste af os synes, vi bru­ger for meget tid på skærmen.”

Sundhedsstyrelsens skærmanbefalinger

Anbefalinger til børn, unge og voksne:

• Brug ikke skærm op til sovetid.
• Lad din telefon eller tablet blive ude af soveværelset.
• Brug tid væk fra skærmen, og husk at være fysisk aktiv.
• Vær opmærksom på dit forbrug af sociale medier, og hvordan brug af skærm påvirker din trivsel.

Anbefalinger til forældre med hjemmeboende børn:

• Skærmanbefalingerne ovenover gælder også for denne gruppe.
• Børn under 2 år bør ikke bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen.
• Begræns brug af skærm, når du er sammen med dit barn.
• Interesser dig for dit barns digitale liv.
• Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen.

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2023.