Garvet klimajournalist skriver til den nye klimabevægelse  

Af Lars Pehrson, adm. Direktør i Merkur Andelskasse

Jørgen Steen Nielsen har igen skrevet en glimrende og letlæst oversigtsbog om klimakrisen og den store omstilling. Som journalist ved Dagbladet Information har han dækket miljø og klima i mere end 30 år, og han har tidligere udgivet bøger som bl.a. Den store omstilling og Hvad skal vi med landbruget?

Hans nye bog Som gjaldt det livet er tilegnet ”Den Nye Klimabevægelse”, eller mere præcist den fremstormende bevægelse af børn og unge, der med stor dedikation og alvor betoner overfor de ældre og magthavende generationer, at de forventer handling nu. Fordi situationen i den grad kræver det. Vi kan ikke blive ved med at sidde fast i hændervridende overvejelser om, hvordan vi får seriøst gang i omstillingen uden at genere landbruget, bilejerne, boligejerne, industrien, fagforeningerne. Eller i hvert fald ikke så meget at det gør noget. Hvor er det hurtige teknologiske fix?

Bogen begynder med et overblik over klimaets tilstand med citater fra de allerseneste rapporter. Men også den voksende økonomiske ulighed får en grundig behandling. Der skal gøres noget ved uligheden, hvis det skal lykkes at gennemføre den grønne omstilling med folkelig accept.

De unges klimabevægelse har i Jørgen Steen Nielsens optik samme karakter som andre af historiens vendepunkter, som f.eks. jerntæppets fald. Ingen så det komme, men pludselig var det en realitet. På rekordtid og med Greta Thunberg som eksempel engagerer unge over hele verden sig, og de formår at få deres forældre i tale. Hvem lytter ikke til sine børns bekymringer?

Selvfølgelig mødes de unge også af modstand – ofte i en tone der kan vække undren. Hvorfor føler voksne sig foranlediget til at tale patroniserende eller direkte nedladende om eller til børn, der står med reelle og dybe bekymringer? Selvfølgelig fordi deres økonomiske eller ideologiske interesser er truede – eller fordi vanernes magt er så stor, at tanken om at skulle ændre dem, vækker et voldsomt ubehag. Som det lidt sarkastisk er blevet sagt, følger løsningen af store og komplekse problemer oftest dette mønster: 1. problemet ignoreres, 2. problemet benægtes, 3. budbringeren angribes og endelig 4. man begynder at løse problemet. Hvis vi trods alt er nået til 3. fase, kan det jo anskues som et godt tegn.

Sidste del af bogen er et konkret og interessant bud på, hvordan man får bygget bro fra forskernes anbefalinger over til en bred folkelig forståelse og dermed accept af de forandringer, der skal til. Med afsæt i en bekymring om, at klimakrisen i sidste instans kan true demokratiet, beskriver Jørgen Steen Nielsen endnu en bevægelse på fremmarch, nemlig idéen om borgerting som revitalisering af demokratiet. Et borgerting er en forsamling af borgere, udpeget ved lodtrækning og under hensyn til befolkningens sammensætning (køn, alder, uddannelse, geografi osv.). Et borgerting kan komme med anbefalinger til løsning af en konkret opgave eller være en permanent institution. I sidstnævnte tilfælde sker der udskiftning med faste mellemrum.

Fordelen ved borgerting, som kommer med anbefaling til de egentlige beslutningsorganer (parlamenter, byråd osv.) er, at drøftelserne får en langt mere saglig karakter. Der er tid til at sætte sig ind i problemstillingen, og da medlemmerne ikke skal forfægte bestemte partipolitiske positioner, er der en god chance for, at man når en høj grad af enighed om en fornuftig løsning. Der er allerede gode erfaringer med borgerting i f.eks. Irland. Dem kunne vi lade os inspirere af i Danmark.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2019.