En kunstners blik på energiens kilder

Af Kirsten Arup, sagsbehandler i Merkur Fonden, og August Honoré, billedkunstner

Et vandløb strømmer gennem Egebæksvang skov i Nordsjælland. Egebækken kan let tænkes at være et helt naturligt vandløb – og det har det da også været.

Og det troede billedkunstneren August Honoré stadig det var, da han første gang fulgte bækken for at finde dens udspring. Hvis man følger Egebækken mod strømmen for at finde dens kilde, så ender man nu ved hegnet til Forbrændingsværket Forsyning Helsingør.

Hér brændes træflis som energikilde til varme og strøm, og ved forbrændingen af træ dannes kondensvand. Kondensvandet fra træet ledes ud i Egebækken.

Værket forsyner 20.000 husstande i Helsingør med varme og elektricitet og ved produktionen skabes der nok kondens til, at energiforbruget får en afgørende rolle for vandstanden i bækken.

Ved hegnet til Forsyning Helsingør opstod en tanke som blev baggrunden for et dokumentarisk projekt: Hvis forsyningen importerer udenlandsk træflis, som bidrager til et vådere miljø hér i Egebæksvang skov, hvordan påvirker industrien så miljøet i de skove, hvor flisen stammer fra?

For at undersøge det spørgsmål er August Honoré i 2022 rejst tilbage til én af Egebækkens kilder. Merkur Fonden har støttet projektet, så August Honoré kunne dokumentere rejsen i filmen Blazing River.

Her følger han Egebækken fra dens udspring ved Forsyning Helsingør - og videre bagud langs strømmen af træflis til en af de produktionsskove, som er kilde til ‘vores’ strøm og varme – og kilde til vandet i bækken.

I filmen fortæller den estiske skovtekniker Mati Sepp, hvordan den internationale efterspørgsel på træflis skaber en intensivering, som nødvendiggør dræning af skoven, så de store skovmaskiner kan komme frem.

De op til to meter dybe grøfter leder vand væk, får træerne til at vokse hurtigere, men øger også deres sårbarhed for skadedyr.

Skovejer Liina Steinmeier fortæller i filmen om, hvordan flisindustrien skaber et økonomisk perspektiv, der er tillokkende, men ikke efterlader hensyn til andre arter end mennesket.

En trædesten på vejen mod en bæredygtig fremtid?

Foreningen Dansk Fjernvarme kalder træflisforbrænding for ”en grøn trædesten” på vejen mod en bæredygtig fremtid. Man kan ikke holde balancen på en trædesten særlig længe!

Fjernvarmeindustrien balancerer dog stadig på ‘den grønne trædesten’, da sælgerne af træflis bedyrer, at træflisen er miljøgodkendt. Men holder det? Det er også et spørgsmål, som filmen undersøger.

I filmen viser Siim Kuresoo fra Estisk Naturfond, hvordan de miljøgodkendte træfliseksportører fra Estland bryder reglerne for ‘bæredygtigt skovbrug’ ved at fælde træer omkring flodbredder i et beskyttet Natura2000 område i Vóru i det sydlige Estland. Skoven vil aldrig blive den samme igen.

Selvom det foregår langt væk fra Danmark, er det vigtigt at kende til disse ting, mener August Honoré. For vi er selv afhængige af at importere træ fra lande som Estland:

”Danmarks beslutning om at trække skov ud af produktion og gøre den til urørt skov er afhængig af, at vi kan importere træ til flis og tømmer. Man kan sige, at vores forhold til skoven stopper ikke ved, at vi laver urørt skov. Det er kun et spørgsmål om, hvor vores blik på skoven stopper. Vi er afhængige af skovdrift i lande som Estland, der laver intensivt skovbrug.”

I Danmark arbejder vi altså på at genskabe biologisk værdifuld skov. I den forbindelse stopper vi dræningen af vores skove, så der igen rådner træer og skabes naturlige lysninger i et dynamisk spil. I Egebæksvang Skov bliver der ikke produceret flis.

De lokale naturentusiaster håber på, at isfuglen atter slår sig ned ved den fine, rask strømmende bæk, Egebækken. Men det kræver selvfølgelig, at kraftværket leverer vand nok til bækken.

Mødet mellem kunst og industri

August Honorés film indeholder altså en opfordring til at kigge på konsekvenserne af vores energiforbrug. Samtidig har han et ønske om at gå i dialog med både industri og publikum gennem sin film.

En nyere tendens i fjernvarmeindustrien er, at de inden for de seneste 10-15 år har konstrueret kraftvarmeværker, som ikke skjuler vores forbrug, men tværtimod bruger kunstneriske greb, som skaber synlighed omkring vores afhængighed af naturressourcer. Allermest spektakulært Amagerværket, som er beklædt med træstammer som en ”svævende skov”.

Selvom det kunne lyde som om August Honorés film er en kritik af industrien, ser han selv sine værker som en hyldest til den positive udvikling, hvor industrien ikke længere skjuler vores forbrug, men øger vores mulighed for at erkende vores afhængighed af naturressourcer.

Han ønsker en fortsat dialog med forsyningsselskabet og med publikum. August Honorés film er i første omgang skabt til det lokale publikum i Helsingør, og med filmen ønsker han at øge bevidstheden om, hvordan vores energiforbrug påvirker vores forhold til naturen.

Om Merkur Fonden

Merkur Fonden har støttet August Honorés arbejde med projektet ”Blazing River”. Merkur Fonden støtter bl.a. kunstprojekter – men også projekter, der har med klima og miljø at gøre. Du kan læse mere og donere på Merkur Fondens hjemmeside.

Om August Honoré

August Honoré er billedkunstner. Hans film og andre værker i forbindelse med samme projekt er udstillet på Artspace TRANSIT på Toldkammeret i Helsingør fra 28.10. til 27.11.2022.

Artiklen har været bragt i Pengevirke 2 2022.